Mandag d. 19. Januar 2004

2.Dag Bangkok - Khao Yai.
Start på dagen.
Klokken var nu 7.30 lokal tid. Vel jeg kender turen, det er fjerde gang jeg lander i Bangkok Airport. En længere spadseretur, ned til paskontrollen for at aflevere den udfyldte indrejsepapir. Oplysningerne blev indtastet i en computer, og et kopi blev hæftet i passet - nu skulle kufferten bare findes, der efter ud gennem tolden. Jeg blev modtaget af guiden fra Tema Rejser, hun hed Mai. På mit spørgsmål hvor mange vi blev på holdet svarede hun mig at vi blev 24, og jeg var for øvrigt den eneste dansker, resten var svenskere. Hjælp - jeg skulle nu være omgivet af udlændinge under hele turen.

I ventetiden inden vi alle var samlet, benyttede jeg lejligheden til at lyne buksebenene af og skifte skoene ud med sandaler, vindjakken og Sweatshirten røg ned i kufferten. Jeg købte også et par flasker vand. Nu var jeg parat til at møde varmen. Efter vi alle var samlet, gik vi ud til vores ventende bus. Varmen slog vanligt os kraftigt i møde ligeså snart vi kom ud af Ankomsthallen - Puha - det var godt jeg havde "skiftet" tøj.

Isan.
Vi skulle nu på rundrejse i det område som kaldes Isan, den nordøstligste provins i Thailand. Her skaber klimaet svære betingelser for regionens folk, hvor størstedelen lever af, hvad jorden kan give. Livet er mange steder særdeles enkelt. Langs hele Isan's grænse løber "Flodernes Flod", Mekong floden. Den korte afstand til Laos og Cambodia afspejles i kulturen, som gemmer sig langs de små veje i provinsen. I omkring 400 år var Isan en del af det mægtige khmer-rige. At man i 1800-tallet sendte statslige tjenestemænd, der faldt i unåde hertil, fortæller vel hvor barsk livet var i disse områder. I dag møder man et varmt og nysgerrigt folk, som lever på traditionel thailandsk vis, hvilket vil sige enkelt og nøjsomt. Her findes også vinslotte, udsøgte khmer-paladser og spændende fund fra flere tusind år gamle stenalderkulturer. Et anderledes Thailand end det Thailand, som den vanlige turist forbinder med landet.

På vej mod Khao Yai.
Et kig fra min altan ned mod det store swimmingpool Vi kørte mod nordøst til Thailands  ældste nationalpark, Khao Yai. Efter ca. 1,5 timers kørsel, gjorde vi stop ved en tankstation. Her købte vi vand og andet, også forsyninger til turen i national parken i morgen. Efter yderlig en times kørsel nåede vi frem til vores hotel, Khao Yai Resort and Spa Hotel. Vi fik hurtigt checket ind. Værelset jeg fik tildelt var ganske udmærket, stort og lyst. Vi skulle først mødes igen kl. 16.30. Jeg havde bemærket at på samme etage lå hotellets massageshop, der gik jeg hen for at  bestilte en gang oliemassage, jeg kunne komme til med det samme. Her blev jeg så æltet igennem en times tid. Hun var rigtig god til det, det var en moden dame der havde en hel del erfaring. Jeg fik en god kop the, da jeg gik hen for at betale regningen. Jeg var nu lidt små sulten, så gik jeg ned i restauranten for at spise sen frokost, her sad nogle af mine svenske rejsefæller. Jeg satte mig sammen med dem, samtidig fik jeg afprøvet mit svenske, det var ikke helt glemt det endnu. Jeg bestilte hvidløgsbrød og en gang tunsalat, plus min sædvanlige Singha beer.

Hotellets have.
Fra hotellets have Efter jeg havde spist gik jeg en tur i hotellets have, den var meget smuk, et stort område med masser af træer og blomster. Jeg satte mig senere i skyggen ved den store swimmingpool. Jeg blev der nu ikke ret længe, det var stinkende varmt, så jeg fortrak til mit værelse hvor aircondition kørte for fuld damp. Jeg satte mig på sengen med en Singha, for at kigge fjernsyn, bare for at holde mig vågen, men der var ikke ret mange kanaler, og dem der var, var alle thai sproget. Jeg måtte op og gå rundt et par gange, fordi jeg var ved at falde i søvn, og da vi først skulle mødes igen kl. 16.30, hvor vi skulle ud og se flagermusene forlade deres huler og der efter spise aftensmad. Det ville jeg ikke gå glip af, så jeg turde simpelthen ikke at lægge mig ned, jeg overbevist om jeg omgående ville gå i coma.

Flagermus i hobetal.
En sværm af flagermus slanger sig over himlen Vi blev afhentet af en stor grisebil, hvor vi alle 26 kunne være, hvis vi klemte os lidt sammen. Vi skulle hen og se flagermusene når de forlod deres hule. Det er et sælsomt syn, når hundredtusinder af flagermus forlader deres kalkstensgrotte for at flyve ud for at  samle nektar og spise frugt. Efter sigende er det mange millioner der flyver af sted hver eneste aften året rundt. Vi ventede tålmodigt og pludselig kom de. De fløj ud ligesom en slange der vrider sig hen over himlen, en meget lang slange endda. De var næsten lydløse i deres himmelflugt, kun en svag susen kunne høres. De fordeler sig senere hen over et meget stort område, når så dagslyset så småt er ved at komme, vender de tilbage til deres huler igen.

Lokal restaurant.
Her sidder vi Mona, Christian, Ros.Mari, Søren, Inga og den tomme stol tilhører mig Efter dette syn var det tid til at spise aftensmad. Vi skulle spise på en lokal restaurant. Den bestod af en stor veranda med tag over, her fik vi så forskellige thailandske retter, det var ret morsomt at iagttage personalet, de var tilsyneladende ikke vant til at der kom så mange mennesker på en gang, så vores guide Mai og vores lokalguide Kris måtte hjælpe til med serveringen, for der ikke skulle gå helt panik i foretagnet. Vi tilbragte næsten et par timer her, inden vi kørte tilbage til vores hotel. Da vi nåede frem, og inden vi gik hvert til sit, gik jeg sammen med to svenske ægtepar Mona og Christian, Ros-Mari og Søren over i hotellets bar, hvor vi fik en godnatpils. Jeg var tilbage på mit værelse ved 21 tiden. Tak skal far have, jeg skal love for jeg var træt. Jeg tror jeg nåede at tælle til tre inden jeg var væk, gået ud som et lys.

Sidst opdateret : 21. marts 2006
Dag 1 Rejsedagbog Dag 3