Onsdag d.21.Januar 2004

4. Dag Khao Yai - Korat.
Start på dagen.
Jeg vågnede selvfølgelig tidligt, men jeg var jo også gået tidligt i seng. Efter morgenbadet gik jeg ned i restauranten for at spise min morgenmad. Igen var jeg første mand på pletten. Lidt senere kom der en hollænder og spurgte om han måtte sidde ved mit bord. Selvfølgelig måtte han det. Han rejste på egen hånd rundt i Thailand og havde nu været i Thailand i omkring 2 måneder. Vi fik os en længere sludder, jeg kan forestille mig at det må være rart en gang imellem at få snakket med en der kan mere en fem engelske gloser. Jeg gik tilbage til mit værelse og fik stillet min kuffert uden for døren, vi skulle forlade vores hotel og videre til Korat.

Lokalt marked.
Der lugtede fælt af fisk Vi forlod vores hotel og blev kørt ned til byen Khao Yai. Her besøgte vi det lokale marked. Som ved alle markeder solgtes der fisk, der som altid lugtede en smule ramt (mildt udtryk), men selvfølgelig også masser af forskellige friske frugter, grøntsager og blomster. Der er altid noget fascinerende over de asiatiske markeder, det folkeliv der udfolder sig omkring de små boder, er altid spændende at iagttage. Vi gik vel rundt en lille times tid inden vi kom frem til jernbanestationen. Vi skulle nu noget så kuriøst som ud og rejse med tog til Nakhon Ratchasima eller Korat som byen hedder i daglig tale.

Togrejsen.
De handlende gjorde klar til toget kom Selve stationsbygningen var nyrenoveret, efter sigende fordi der var begyndt at komme flere og flere turister til området. På selve perronerne var der en livlig aktivitet med at gøre madvarer og drikkelse klar til togets ankomst. Vi fik at vide at vores tog afgik fra et spor hvor til der ingen perron var så vi stod ude mellem to sæt skinner da vores tog fra Bangkok ankom. Vi blev henvist til en bestemt vogn, hvor der skulle være reserveret pladser til os. Jeg må indrømme jeg var ikke særlig stolt over at vi jagede folk væk fra sæderne, fordi vi havde reserveret plads. (De rige turister) Klar til at stige på toget Men de tog det nu meget pænt. Det er ellers en farverig oplevelse at køre med tog, der går handlende igennem toget som sælger alle mulige og umulige madvarer. Der var grillet kylling, (lugte)fisk, mærkelige ting på spid, men også øl og sodavand. Efter et par timer i toget kunne man godt gå hen og blive tørstig. Der kom en der solgte kokosnødder, jeg bestilte en fordi jeg var ret nysgerrig, hun var nemlig bevæbnet med en kæmpekniv, den ville jeg gerne se hende bruge. Med to elegante hug havde hun hugget låget af nødden - Sådan. Der stod en ung mor og hankede op sin søn, han var ved at være godt træt, de havde været undervejs nu i seks timer, så den kokosnød jeg havde købt gav jeg til knægten. Han så nu lidt forlegen ud da han fik den. Kniven var for øvrigt i en størrelse som hvis man rendte rundt med sådan en i et dansk tog, ville det mindst give to års fængsel.

Gentleman.
Her vader man på skinnerne for godt befindende Det var helt tydeligt at se fortvivlelsen i den unge mor ansigt, så jeg spurgte vores lokalguide Kris hvor lang tid vi skulle kører inden vi var fremme til Nakhon Ratchasima, Kris mente der var omkring en halvtime tilbage, så jeg bad Kris spørge hende om ikke hendes søn ville have min plads. Det var en lettet mor der nu kunne slippe for at slæbe på sin trætte søn. Mine svenske rejsefæller fortalte mig senere at de også havde iagttaget dem og snakket om ikke de skulle tilbyde en af deres pladser. Vi ankom til Nakhon Ratchasima. Da vi stod af kunne jeg konstatere en livlig aktivitet med at købe mad, sælgerne flokkedes om de åbne vinduer. Vi gik over flere jernbaneskinner og ind gennem et hul i et hegn som den selvfølgeliste ting i verden! Jeg kom til at tænke på de steder der hjemme hvor en højttaler siger: Gå ikke over sporet der kommer tog. (Se flere billeder i Billedarkiv)

Kinesisk buffet.
Vores bus ventede på os udenfor jernbanestationen. Vi blev kørt direkte hen til et hotel, hvor vi skulle spise vores frokost. Hotellet havde en kinesisk restaurant, her stod den på en meget flot kinesisk buffet. Oh ja - det var jo kinesisk nytår i dag. Det var et rigtig herremåltid jeg fik sat til livs.

Royal Princess Hotel.
Vores hotel Royal Princess Hotel i Korat Vi kørte der efter til vores hotel, Royal Princess Hotel, imens vi fik en velkomstdrink, blev vores værelser tildelt. Jeg fik et pænt værelse og Tv'et  havde 20 - 30 kanaler, flere af dem var engelsk sproget, hvis det skulle være. Efter jeg var blevet installeret og fået mig et bad, jeg gik ned til hotellets massageshop for at bestille en times oliemassage. Jeg kunne komme til med det samme, damen som masserede mig var virkelig god, men hun snakkede som et vandfald næsten hele tiden, på sit sjove engelske. Efter jeg var færdig, jeg gik tilbage til mit værelse, tiden var ved at være mødetid. Jeg var i tvivl om det var halv seks eller seks vi skulle mødes igen, jeg gik ned halv seks for en sikkerheds skyld. Her mødte jeg Mona og Christian de var også i tvivl. Men da ingen andre var mødt op, blev vi enige om at gå os en tur. Vi fulgte vejen uden for vores hotel, men der var ikke rigtig noget at se på og desuden var vejen kraftig befærdet, så bilosen var slem, men vi fik da tiden til at gå til vi skulle af sted.

Kinesisk Restaurant.
Vi blev kørt ind til Korat centrum, hvor vi skulle spise på en kinesisk restaurant, Maden var ret elendig og det er vist nok den elendigste kinesermad jeg nogensinde har fået. Maden kom ind på fade, men på de fleste fade blev over halvdelen levnet. Vi fik en suppe som var så hylende stærk at ingen kunne spise den, en kødret af ubestemmelig race, to slags fisk, så kom der noget and, som nærmest var uspiselig, det hele sluttede med frugt, to små skiver vandmelon til hver - velbekomme.

Khunying Mo.
Da vi var færdige med at spise, gik vi ind til torvet for at se statuen af kvinden Khunying Moh Suranari. Khunying Mo var gift med viceprovinsguvernøren i begyndelsen af 19. århundrede, da prins Anu af Vientiane (Laos) førte sin hær ind i Khorat. Byen blev besejret, og prinsen truede med at tage beboerne som slaver. Khunying Mo samlede byens kvinder, sammen arrangerede de et gevaldigt drukgilde med de laotiske soldater, senere under festen slog de så laoterne ihjel. Prins Anu, der i mellemtiden var taget på togt mod Saraburi, blev tvunget til at trække sine stærkt reducerede styrker tilbage til Vientiane.

Kinesisk optog.
Det menneskelige tårn Statuen var ikke til at komme til, pladsen var fyldt med mennesker. Der blev fejret kinesisk nytår og byen har et ret stort kontingent kinesere, så mange af pigerne og damerne var klædt i rødt, som er den kinesiske tradition på deres nytårsaften. Hele torvet var fyldt med tilskuer til de optog som kineserne elsker at opføre, dragen der slanger sig, en masse stående mennesker oven på hinanden, trommer der lavede en infernalsk spektakel, og selvfølgelig et fyrværkeri. Efter vi havde kigget et stykke tid på optogene gik vi hen mod natmarkedet, jeg fik dog lige kastet et blik på heltinden Khunying Moh's statue, men det var lidt svært at se den på grund af mørket og de mange mennesker.

Natmarked.
Vi aftalte at bruge en halv time på markedet. Det var nu hurtigt overset, da det meste tøj de solgte ikke var i vores størrelser. Jeg var for øvrigt ikke indstillet på at købe noget.  Men jeg kom forbi et sted hvor der hang nogle shorts på et stativ, dem kiggede jeg lidt på, midt under mit kiggeri, dukkede der en lille pige op, hun var måske 11 - 12 år. Hun sagde at shorts'ne kostede 200 Bath. Jeg grinede lidt skævt til hende mens jeg klappede mig på maven og sagde: Big size. Hun kaldte på sin mor, som kom med et målebånd, moren fandt et par til mig som jeg oven i købet kunne lide, de havde også et sted jeg kunne prøve dem. De passede mig, men de kostede den uhyrlige sum af 290 Bath (47 kr.) jeg betalte dog uden større vrøvl. Jeg kunne se den lille pige var pavestolt, hun havde solgt et par shorts til en Farang og han pruttede ikke en gang om prisen. Det var ved at være tid til at gå til vores mødested, der fra kørte vi direkte tilbage til hotellet.

Godnat.
Jeg havde egentlig bestemt mig for at indtale lidt til min dagbog, men jeg var simpelthen så bælgøjet at jeg gik direkte på hovedet i seng. Godnat - jeg ville se dyner. At jeg talte til en - og sov som en sten, var en rimelig beskrivelse af slutningen på en begivenhedsrig dag.

Sidst opdateret : 21. marts 2006
Dag 3 Rejsedagbog Dag 5