Fredag d.23.Januar 2004

6. Dag Khon Kaen.
Start på dagen.
Jeg vågende tidligt som sædvanligt, klokken var ikke mere end lidt i seks, og da vi først skulle af sted kl. 9, fordrev jeg ventetiden med at kigge lidt fjernsyn. Jeg gik ned til morgenmad ved ottetiden. Mens jeg ventede på min omelet, faldt jeg i snak med en amerikaner. Efter et stykke tid spurgte han mig pludselig om jeg var dansker? Grinende spurgte jeg ham om han kunne høre det på min accent? (Eddie Skoller) Næh - det var ikke det, men han havde en god ven ovre i USA og jeg talte faktisk på samme måde som han gjorde. Vi fik vores omelet på samme tid, så han spurgte om jeg ikke ville spise sammen med ham og hans kone, jeg sagde pænt ja tak, han virkede som en interessant samtalepartner. Hans kone viste sig at være fra Thailand. De fortalte mig at de havde været gift nogle år. Han var en hel del ældre end hende, det til trods, virkede de begge meget glade for hinanden. De var på deres årlige besøg hos hendes familie, som han sagde: Det var en del af aftalen vi indgik, da vi besluttede os i hvilket land vi skulle slå os ned. Det var en rigtig hyggelig sludder.

Landbrugsskole.
Gæster til skolen Vi kørte fra hotellet kl. 9. Vi skulle besøge en landbrugsskole som optager elever fra ubemidlede hjem, både piger og drenge. Her kan de lære noget om landbrug og hvordan man dyrker jorden effektivt. Da vi nåede frem til skolen, blev vi modtaget af en lærer ved hovedindgangen. Han viste os vej op til selve administrationsbygningen. Her stod skolens rektor og tog imod os. Han holdt lige en kort velkomsttale for os og der efter blev vi vist ind i et stort rum. Her sad en hel masse skoleelever fra Khon Kaens skoler, de var kommet for at hører om det arbejde skolen gjorde. De kiggede gevaldigt på os som var vi dumpet ned fra Mars, turister er åbenbart ikke noget der kommer hver dag på disse kanter.

Der blev båret stole ind til os og vi blev placeret helt oppe foran, vi fik også hver et glas vand. Derefter holdt rektor igen en kort tale, inden der blev vist en lille introduktionsvideo om skolens arbejde og formål.  Der efter var det tid for os til at blive vist rundt på skolen. Vi så på deres marker med forskellige afgrøder. Vi fik demonstreret hvordan de pløjede markerne med vandbøfler og gjorde dem klar til udplantning af ris.

Skolens køkken.
Et kig ind i køkkenet, her den smilende økonoma Vi besøgte skolens køkken, eleverne stod selv for madlavningen og opvasken. De havde dog en økonoma til at hjælpe og vejlede dem. Langt de fleste ting der blev brugt i madlavningen var stort set produkter de selv havde avlet. Vores guide Mai fortalte os for øvrigt at hun år for år kunne se at skolen var  udvidet og bedre indrettet. Det var i det hele taget et meget vellykket projekt. Eleverne var meget imødekommende og nysgerrige, og de ville også gerne afprøve deres engelskkundskaber, men det kneb lidt fordi de også samtidig var meget generte. Det bedste man kunne gøre var at prøve at møde dem på tomandshånd, så kammeraterne ikke små fnisede af dem.

Underholdning.
En spinderok fra museet En del den af underholdningsgruppen Vi besøgte deres lille museum. Her havde de samlet nogle gamle primitive fiskeri og landbrugs redskaber, plus en del ældre husgeråd. Uden for museet ventede et lille Isan-orkester med deres instrumenter fra egnen. Orkestret var dannet af skolens elever, ligeledes var der en lille flok unge piger som var klædt i deres egns dragter. De underholdt os den næste halve time med deres egns traditionelle musik sange og danse. Det var virkelig et festligt indslag og man kunne se glæde og stoltheden lyse ud af dem og den blev ikke mindre efter hvert bifald. Da de var færdige med at optræde blev vi anmodet om at stille op til fotografering sammen med de unge mennesker. Der blev taget en del billeder af os sammen.

Strudsefarm.
Vi besøgte også deres strudsefarm, den blev brugt til at vise at det man dyrker på deres jord ikke altid behøver at være så traditionel. Strudsene gav både kød og æg af en rimelig størrelse. Skolen havde også en rugemaskine, her lå en del æg som var i gang med at blive udruget. Det er godt nok nogle store æg skal jeg lige love for og de er rimelig tunge. En struds kan levere omkring 40 æg om året, det var ikke alle æg der blev udruget, nogle af dem blev tømt på samme måde som vi puster hønseæg. De store tomme æg, blev så solgt til bemaling eller man selv kunne bemale dem og så sælge dem på markeder rundt omkring.

Dyrkningsmodel.
Her er dyrkningsmodellen, bemærk de to basinner med bund af plastik Vi fik også set demonstrations "have" som var på en størrelse som svarer til hvad mange af de fattige ejer ude på landet. Her anskuelig gjorde man hvor meget man kunne få ud af en Rai (1.600 m2) jord.  Her var lavet nogle damme til at opsamle regnvand fra den våde periode så man kunne vande, når man kom til den tørre periode. Dammene blev også brugt til dambrug, så der var friske fisk til familien. En lille hønsegård og et lille hønsehus var der også, så var der både æg og høns til husholdningen. I haven var desuden plantet forskellige grøntsager og frugttræer, buske, banan og kokospalmer. De påstod at sådan et stykke jord kunne levere det meste af en families daglige behov. Interessant hvis man kunne lære folk at udnytte deres jord bedre og på den måde forbedre levestandarden for de fattigste. Inden vi forlod skolen besøgte vi skolens stolthed, deres lille mejeri. Mejeriet leverede mælk til eleverne, jeg tror også de solgte deres overskudsmælk inde i byen. Vi fik hver en plastikpose med mælk, den var dejlig frisk og iskold. (Se billederne i Billedarkiv)

Silkemuseum.
Det var så meningen at vi skulle tilbage til vores hotel, men vi gjorde et stop på vejen ved et Silkemuseum, det var meget hurtigt overskuet, men nu havde vi jo også set hele processen dagen i forvejen. De var også en lille salgsshop hvor der blev købt lidt. Det blev sent frokost, klokken var 13.40 inden vi satte os til bords.

Jagten på Internettet.
Efter frokosten gik jeg på jagt efter en Internetcafe jeg havde godt nok holdt øje med forretningerne, de gange vi kørte i gennem byen, men jeg havde ikke fået øje på nogen. Jeg mødte tre unge piger i skoleuniform, dem spurgte jeg ad, de fortalte mig at jeg skulle frem og til højre så var der vist nok en på højre side. Jeg fulgte deres råd, men ak. Jeg gik på et tidspunkt ind i en fotoforretning i håb om de kunne hjælpe mig. Der var så mange skilte og tekster på engelsk i vinduet og på facaden, men hjælp de kunne ikke et ord engelsk. En kunde i butikken foreslog jeg skulle gå ned til indkøbscentret, der ville nok være en.

Den der søger skal finde.
Jeg gik rundt i centret og ledte, jeg spurgte forskellige steder men ingen vidste noget. Til sidst spurgte jeg to meget unge piger, jo da - de vidste hvor der var en, og de ville vise mig vej der hen, det var nemmere end at forklare det. Så ned i bunden af centret og ud. Vi skulle passere en bred trafikeret vej og de kunne godt se på mig at jeg var lettere desorienteret på grund af venstrekørslen. De tog mig resolut i hånden og førte mig gamle mand over gaden, afleverede mig ved døren til Internetcafeen. Da jeg ville give lidt penge, protesterede de kraftigt og sagde pænt: farvel med dig.

Der var mange maskiner og mange unge mennesker i gang med at spille og surfe. Der var dog en ledig maskine til mig også. Tak skal du have de kørte stadig Windows95, og den var ukristelige langsom, jeg fik dog med møje og besvær sendt de mail jeg gerne ville, hele herligheden kostede mig 25 Bath (5 kr.).

Tilbage til hotellet.
Jeg gik tilbage til mit hotelværelse, på vejen købte jeg lidt drikkelse, det er vigtigt at holde væskebalance i varmen. Så med aircondition på et rimelig niveau og med en kold pilsner, satte jeg mig ned i hovedgærdet for at kigge på lidt fodbold. Jeg trængte også til at hvile mine gamle ben.

Aftensmad.
Da det var ved at være spisetid, tog jeg mig et bad og skiftede tøj. Jeg fandt en TukTuk nede på gaden. Jeg bad chaufføren om at køre ud til søen Khaen Nakhon, hvor vi spiste i går. Jeg fik tildelt et bord så jeg kunne kigge ud over søen. Jeg bestilte en E-san menu. Hjælp! Endnu en måde at bogstavere områdets navn på, hvad fa'en er den korrekte? E-san menuen var nærmest hvad vi hjemme ville kalde en platte med egnens specialiteter. Der var en af tingene som var hylende stærk, den måtte jeg gå uden om. De havde desværre ikke små øl så jeg måtte købe en trekvart liters. Nå jeg kunne jo bare levne det jeg ikke kunne drikke. Jeg sluttede af med is, bare for at slukke ildebranden i min mund. Jeg betalte min regning som lød på ca. 50 kr. omregnet.

Finde vej hjem.
Der efter forsøgte jeg at finde en TukTuk, det gik der mindst en halv time med inden det lykkes. Jeg viste min hotelnøgleskilt hvor hotellets navn stod på. Chaufføren pegede i en retning og sagde et eller andet. Jeg troede han fortalte mig at hotellet lå i den retning han pegede, så jeg sagde ok. Hver gang vi passerede en sidegade spurgte han mig om et eller andet. Det gik pludselig op for mig at han ikke anede hvor hotellet lå, og han spurgte om vi skulle dreje her. På et tidspunkt blev jeg enig med mig selv om at han skulle dreje til højre næste gang, det gjorde han så. Ved et lykketræf viste det sig at være den rigtige vej, vi passerede natmarkedet. Jeg guidede ham det sidste stykke frem til hotellet. Her fik han sine 50 Bath. og så glad ud.

Karoeke eller hvad.
Jeg gik ind i en anden af hotellets barer for at få en godnatøl. Det viste sig også at være en form for Karoeke-bar, men her var det nogen der var engageret til at optræde. Mærkelig form for underholdning. Det kørte bare der ud af i en lind strøm. Først kom der en pige, som " sang" et nummer til båndoptageren, da hun var færdig, kom der tre piger der "sang", så en mand osv.. Det forekom mig at alle var amatøragtige. For at sige det på pænt dansk så lød det meste af h... til. Jeg spurgte tjeneren om det var noget de fik penge for? Han trak lidt på svaret, han skulle ligesom finde ud af hvad jeg egentlig mente med det spørgsmål, men han svarede da ja til sidst. Ak ja, man får ikke meget for pengene i dag.

Da jeg havde drukket min øl, tog jeg rulletrappen op til hotellets foyer og så elevatoren. Det havde været en lang dag, det var tid til at gå på hovedet i seng.

Sidst opdateret : 31. august 2008
Dag 5 Rejsedagbog Dag 7