Lørdag d.24. Januar 2004

7. Dag Khon Kaen - Nong Kai.
Start på dagen.
Jeg sov til kl. 6. det var dejligt at få sovet igennem, så jeg lå bare og ventede på telefonen skulle ringe kl. 6.30. Igen skulle jeg gennem det sædvanlig morgen ritual, bad, pakke kuffert, ud på gangen med kufferten, ned og spise morgenmad, og så klar til afgang, det var efterhånden ren rutine. Vi skulle af sted kl.8

King Cobra Club.
Her er mine små kuglepenneveninder Efter en times kørsel nåede vi frem til en landsby som opdrætter gift og kvælerslanger. Kongekobraen tilhører en af de truede arter i regionen. Da den lille landsby begyndte at opdrætte kongekobraer til opvisninger og husdyr, gav naturfonde i landet deres støtte til byens opdræt for at bevare arten. Vi startede med at gå rundt og se de forskellige bure hvor de opbevarede slangerne. Der var ikke meget liv i dem så tidlig på dagen, det var koldt for dem, slanger er sløve når der er koldt. Vores guide Mai fortalte om tommelfingerreglen omkring slangers farlighed. Hvis en slange ikke flygter når man kommer, så er det fordi den som regel er giftig og kan forsvare sig, hvis man overrasker dem, ellers forsvinder de alle så hurtigt de kan. En anden ting der er rart at vide er, at slanger ikke kan høre, men de opfanger vibrationerne fra jorden når man går, så det er en meget god ide at trampe lidt hårdt i jorden, hvis man er i et område med slanger, så de kan nå at gemme sig.

Der var tre småpiger som fulgte mig nysgerrig, da jeg gik rundt og kiggede på slangerne. Jeg havde nogle kuglepenne i lommen, jeg gav dem en hver, de så meget benovet og glade ud.

Optrædning.
Det kan man vist kalde farligt legetøj Der blev kaldt til opvisning med både kvæler og giftslanger. Det startede med nogle unge piger der dansede rundt hver med en kvælerslange om halsen. Der efter kom der en lille dreng der optrådte med en giftslange, slangen huggede med mellemrum efter ham, men knægten var så hurtig at slangen huggede ud i luften, det så rimeligt farligt ud. Bagefter kom den er en voksen mand med en giftslange af en art, den kom han meget tæt på, og sluttede med et hurtig kys oven på dens hoved. Puha. Han var rimelig dristig. Han sluttede med en kongekobra, en giftig satan. Den skulle han godt nok ikke give et go'dag kys. Det må gå galt en gang imellem, men de har vist modgift klar hvis det skulle gå galt. Men selv om man bruger modgift bliver man rimelig dårlig bagefter. Igen kom der en lille dreng med en pytonslange, som stoppede slangens hoved ned i bukserne, jeg skal undlade at refererer de bemærkninger der kom om regnorme og lign, Men han slap da fra det uden mangler.

Kongekobraen.
De vogter på hinanden Til slut kom en af landsbyens ældste, efter sigende den dygtigste af alle, med en fem meter lang Kongekobra. Det var en ordentlig krabat. Den gik han meget tæt på, det så rimelig livsfarligt ud. Han stirrede den direkte ind i øjnende, slangen huggede forgæves et par gange, men det var som om han kunne fornemme hvornår den ville hugge, så han trak sig bare ti centimeter tilbage, det var nok til at slangen stoppede i sit forsøg. Efter hvad Mai fortalte så var der en af de gamle mere, men han var blevet bidt for nogle dage siden og havde det ikke så godt, så han kunne ikke deltage i dag.
Jeg var i Thailand igen i 2012. Vi sad, min kone og jeg, på vores værelse med fjernsynet kørende i baggrunden, pludselig dukkede der et billede op som virkede mig bekendt, det var ham som du kan se på billedet. Jeg spurgte min kone, som er thaier, hvad det handlede om, hun fortalte mig at han var død af et slangebid, 72 år gammel. Så opvisningen er dødelig alvor.

Til opvarmning.
Den holdt godt øje med mig - og jeg med den Efter opvisningen blev den store slange langt ud på en græsplæne i solen, for at få lidt varme i kroppen. Jeg var bagefter henne for at tage nogle billeder af den. Jeg tror nok jeg kom lidt for tæt på den, fordi den rejste sig pludselig op og stirrede på mig, den kunne sikkert lugte mig. Forståeligt nok fortrak jeg mig fornuftigt nok tilbage.

Ban Chiang.
Næste punkt på dagsorden var en landsby som hedder Ban Chiang. Vi skulle  besøge et museum  hvor man har fundet en masse grave med krukker og potter og andre gode sager. Det der gør det spændende er at krukkerne er hele og meget velbevaret og de er fra 3.000 til 7.000 år gamle. Menneskene blev begravet med hele krukker, der var dog en periode hvor man uvist af hvilken grund, slog dem i stykker i graven. Krukkerne var meget smukt bemalet med fine mønstre og farver. 

Ban Chiang opdagelse.
Det lille museum som rummer mange fine vaser og krukker Historien om opdagelsen går på at det hele startede med at en lidt klodset amerikansk student, tilfældigt faldt over nogle keramik stykker i vejkanten. Den første udgravning startede i 1967 under ledelse af Arkæologen Vidya Intakosai og senere udgravninger med deltagelse af Fine Arts Department og University of Pennsylvania har afdækket beviser for forhistorisk  anvendelse af området helt tilbage før 3.600 f.v.t. og sandsynligvis fortsatte op til 200 e.v.t.

Størrelsen af denne forhistoriske bronzealderplads er den største i denne del af Thailand og omfatter mindst 8 hektarer. Ban Chiang er bemærkelsesværdig, fordi før opdagelsen, blev fastlandet i sydøst asien i bronzealderen, betragtet som en kulturel udørken. Arkæologiske undersøgelser har afsløret at en fuld udviklet bronze metallurgi, men mangel på våben, som det så oftest sås i Europa.

Over 4000 år.
Ligesom så mange andre tidligere byer der har ligget samme sted længe, er den nuværende Ban Chiang bygget på toppen af gravpladser og  rester af den gamle by. Levn fra den gamle by er fundet nogle steder så dybt som 4 meter under nuværende overflade. Fordi den fortsatte anvendelse af området i næsten 4.000 år, kan udviklingen fra bronze til jernalderen  næsten følges.

Museets mange kulturgenstande omfattende det karakteristiske højt varierede keramik, bedst kendt som Ban Chiang keramik tradition". Dekorations teknikken i den keramik man har fundet på stedet, omfatter sorte udskårne mønstre, rød malet på den brun gule farvetegning. Vi kunne desværre ikke se gravene fordi de var blevet oversvømmet af de usædvanlige store regnmængder der faldt under den seneste regnperiode. Museet var i fuld gang med at tørre og konservere de beskadigede grave.

Frokost.
Vi kørte fra museet ind til byen Udon Thani, hvor vi spiste vores frokost på et hotel. Det var en meget flot buffet der blev serveret. Efter frokosten kørte vi op mod nord til byen Nang Khai. Byen ligger ved Mekong floden, og man kan fra flodbredden se over til Laos.

Med udsigt til Laos.
Et kig ned mod Venskabsbroen fra flodbredden Vi skulle bo på Royal Mekong Hotel de næste par dage. Jeg fik tildelt et hotelværelse med udsigt over floden og til Laos, ikke langt herfra ligger Venskabsbroen som forbinder Thailand og Laos. Efter sigende kan man sagtens komme til Laos af den vej, der skal bare udfyldes en del papirer og så betales for visum.  Vi skulle mødes 17.15 og ud at sejle på Mekong floden. Der var ikke meget tid, så jeg skyndte mig at få et bad og gøre mig færdig. Jeg var nede 10 minutter over. Mærkeligt der var ikke et øje. åh de svenskere de er sgu også så tunge i r..... øh - jeg kiggede på klokken, den var kun 16.15.  Go'dav kvikke Mogens. Nå, jeg benyttede lejligheden til at gå ned til floden for at stikke min fod ned i den berømte flod. Der lå også nogle små interimistiske indrettet restauranter. Stedet var vist Nong Khai's badestrand.

Hvis skippers kone vil.
Skippers kone styrer Hjælp vi sitter fast Vi blev kørt fra hotellet ned til en båd som skulle sejle os ud på en aftentur på Mekong floden. Vi var vel kommet ca. 200 meter ud da skibet gik på grund på en sandbanke under en vending. Der stod vi så. Det var skippers kone som stod ved roret, så skipper knurrede lidt af hende, alt imens der blev bakset frem og tilbage. Til sidst opgav de og ringede efter hjælp. Der kom en mindre båd, som efter mange forsøg fik trukket os fri. Vi fik vores sejltur, men det var blevet mørkt og halvkoldt nu, så det morsomme var nu til at overse. Men til forsvar for skippers kone skal retfærdig siges, at der var ikke ret meget vand i floden lige nu. En ting der slog mig var, når jeg kiggede over mod Laos, at var kysten bælgravende mørk, med lidt lys enkelte steder, til forskel for den thailandske kyst som var meget oplyst. Her var et synligt bevis på forskellen mellem det rige Thailand og det fattige Laos.

Da vi kom i land blev vi kørt et lille stykke hen til en restaurant, hvor vi til vores store "overraskelse", fik en række thailandske retter, for øvrigt rigtig veltillavet og omfattende. Efter middagen kørte vi tilbage til vores hotel, klokken var nu 21.30. 

Godnat.
Jeg kiggede lidt fjernsyn, men enten har udsendelserne været utrolig kedelige eller også var jeg træt for på et tidspunkt gik det op for mig at jeg sad og sov. Til forskel fra de andre nætter tog jeg en T-shirts på  inden jeg gik i seng, det var faktisk koldt. Husk vi er jo oppe i det kolde nord. Jeg faldt da i søvn med det samme.

Sidst opdateret : 03. januar 2013
Dag 6 Rejsedagbog Dag 8