Mandag d. 26. januar 2004

9. Dag Nong Kai - Loei.
Start på dagen.
Jeg vågnede ved at telefonen ringede k. 5.30, herligt endelig en nat uden afbrydelser. Jeg tog et forfriskende bad, fik pakket og sat min kuffert udenfor min dør. Jeg satte mig  sammen med lokalguiden Kris og spiste min morgenmad. Bussen afgik fra hotellet kl. 7.

Tobaksavler.
Den findelte tobak lægges til tørre Vores første stop var ved en tobaksavler. Det var et tilfældigt stop vi gjorde. Vores lokalguide Kris gik ned og spurgte ejeren om vi måtte kigge på hans tobaksavl, det fik vi lov til. Der var et overdækket areal hvor tobaksbladene hang til tørre. Når de var tørre nok blev bladene så snittede i finere strimler, strimlerne blev lagt i et fint lag på nogle bambusmåtter til soltørring. Til sidst blev de pakket i bundter, og gjort klar til salg til tobaksfabrikkerne. Stilken hvorpå bladene havde siddet, blev også hakket og findelt. Det var selvfølgelig en tobak af ringere kvalitet, men intet måtte gå til spilde. Ingen tvivl om at det blev til stærk tobak.

Rispapir.
Her fremstilles 'rispapir' Vi kørte videre og vores næste stop var ved et vietnamesisk familieforetagne. De fremstillede det såkaldte "rispapir", som blev brugt til at lave forårsruller af. Det gik tjep skal jeg hilse at sige. En tynd rismels dej blev hældt ud på en lille varm plade, et kort øjeblik blev der lagt låg på og derefter blev den rullet af og lagt på et buet net, som var spændt ud på en bambusramme. De var to om at betjene de to varmeplader, en til at hælde dejen ud og lægge låg på og en til at tage rispladen af igen og lægge den på nettet. Uden for stod der lange rækker af net til tørre i solen. De papirtynde risplader fylder ikke meget når de først er tørret og skal pakkes. 

Vi spadserede videre ned til Mekong floden for at kigge på den og nyde det gode vejr. Der var ikke ret meget vand i floden, jeg tror man næsten kunne finde en vej over til den anden side, uden at få våde sko.

Byens ældste hotel.
Ejeren af Kulsolsuek Hotel, 89 år gammel Vi passerede byens ældste hotel, Kulsolsuek Hotel, det var fra omkring århundredeskiftet. Jeg stak nysgerrigt hovedet indenfor i hotellets gård. Her sad to gamle mennesker, en mand og en dame, nede på jorden. Jeg hilste pænt på dem med et Sawadee Khrap, det fik ham til at kalde på en eller anden. Der kom en dame som kunne lidt engelsk. Hun fortalte mig at han var ejeren af hotellet og var 89 år gammel. Jeg fik lov til at tage et par billeder af ham. Ham og konen virkede enormt venlige og rare, de spurgte selvfølgelig om hvorfra jeg kom. Det var en rar lille oplevelse, som jeg oven i købet fik helt for mig selv.

Picnic ved Mekong floden.
Pigerne er sat i arbejde Vi kørte videre langs floden en lille times tid. Vi gjorde stop ved et sted hvor der var nogle stole og en lille "pavillon". Her skulle vi holde picnic med selvsmurte sandwich, den bestod af kogte æg, skinke, ost og noget svinekød af en art,  der var også kage og frugt til dessert. Ganske hyggeligt, og med den flotte udsigt over floden til Laos. Der var en dame der solgte øl, men desværre havde hun kun de store af slagsen, det er nogen gange lidt for meget midt på dagen og når det så er rigtigt varmt. Det er faktisk som at drikke 2 almindelige flasker og så er alkoholprocenten helt oppe på 6 procent, nå jeg kunne da bare levne det jeg ikke kunne drikke, eller endnu bedre drikke vand i stedet for :-(. Efter vi havde spist vores frokost og ryddet op efter os, skulle vi ud og sejle på Mekong floden igen.

På floden igen.
Her fiskes fra klipperne Fra det sted vi sejlede ud fra, så der ud til at være vand nok under kølen, båden var også noget mindre end den i forgårs. Vi sejlede en times tid, inden vi var tilbage igen. Vi var til tider meget tæt på Laos ind imellem, så tæt at jeg kunne spytte der over. Der var mange der sad langs Laos bredder med fiskestangen, måske kunne de redde aftensmaden her. Myndigheder i dette område har et afslappet forhold mellem hinanden, det var mit indtryk at thaierne og laoterne ikke behøvede pas og visa for at smutte over for at handle med hinanden, så længe det kun er en dags tid. Det kan også lade sig gøre for udlændinge at komme til Laos via Venskabsbroen, det kræver bare et gyldigt pas, 2 fotos i pasformat, en kuglepen og en visumformular, plus 30 $. Nå det indgik ikke i vores rejseplan. Det var en dejlig afslappet tur, så oven på maden og øllet samt en masse frisk luft, faldt jeg i søvn i bussen på vej til byen Loei.

Loei Palace Hotel.
Loei Palace Hotel Vi nåede frem til byen Loei og Loei Palace Hotel. Jeg fik hurtigt tildelt et nydeligt værelse på 6. sal, så for ikke at falde hen, besluttede jeg mig til at kigge lidt på byen. Hvis jeg var heldig fandt jeg måske en Internetcafe. Jeg havde lagt mærke til hvor hotellet lå i forhold til byen da bussen kørte ind i byen. Det var bare at gå over broen over floden og så til højre.

Internetcafe.
Efter jeg havde gået rundt et stykke tid, fandt en Internetcafe på et hotel. Jeg fik skrevet de sædvanlige e-mails til slægt og venner. Jeg kan også godt lide at checke hvordan mine hjemmesider kører ude i den store verden, resultatet er ikke altid for godt, det kører alt for langsomt, det er den ingen der gider sidde og vente på. Nå - mine sider er jo heller ikke skrevet til dem, og hvad værre er at der er nogle steder hvor Java ikke er installeret, så går det jo helt galt da indgangsmenuen er Java baseret. Måske skulle jeg overveje at lave det om.

Lokal marked.
Det ser meget fristende ud På vejen tilbage til hotellet, gik jeg ned ad en sidegade hvor der var et lokalt fødevaremarked. Her solgte de fisk, friske grøntsager, rå og stegt kød og hvad ved jeg. Der sad blandt andet en dame og satte kyllingekråser på spid. Jeg fik tilbudt at smage noget af det mad de solgte, men jeg takkede pænt nej tak. Faktisk var det hele lidt kuriøst, folk var utrolig venlige og smilende, og meget nysgerrige, det var tydeligt at det ikke var mange turister der havde sin gang her. Jeg købte lidt vand til turen i morgen, og et par dåseøl til i aften.

Aftensmad.
Jeg gik tilbage til hotellet. Det var tid til aftensmad, så jeg nåede lige at få smidt lidt vand i hovedet inden jeg skulle af sted igen. Den stod på thaimad igen, jeg var ikke vildt sulten. Vi fik serveret en spareribssuppe, lavet på griseben, suppen var virkelig god, turens bedste indtil nu, så den spiste jeg et par skåle af, resten af det der blev serveret tog jeg meget lidt af. Vi fik "kaffe" til slut, den var udrikkelig, for det første var den lunken og for det andet smagte den afskyeligt. Den havde ikke meget at gøre med mit begreb om kaffe.

Godnat.
Vi luntede til fods tilbage til vores hotel, her satte jeg mig med en øl, fortalte dagens oplevelser til min dagbog, jeg fik også skrevet i bogen til min allerbedste ven - Nadia. Vi skal op kl. 6 i morgen, den står på udflugt til PhuRua National Park. Så det var en god ide at gå i seng, det havde også været en lang dag, så godnat Mogens.

Sidst opdateret : 21. marts 2006
Dag 8 Rejsedagbog Dag 10