Tirsdag d. 27. Januar 2004

10. Dag Loei.
Start på dagen.
Jeg vågnede kl. 5.45, det passede fint da jeg skulle op kl. 6. Efter morgenmaden var jeg lige ude og checke vejret, det er koldt her til morgen, vel kun omkring 5° C og selvom der er noget køligere her oppe nordpå, var det vist lidt uvant på denne tid af året. Så jeg tog mine lange bukser på, dem hvor benene kunne lynes af, når det nu blev varmere op ad dagen.

PhuRua Nationalpark.
Ad smukke og ujævne stier gik det mod det første udsigtsmål Vi kørte fra hotellet kl. 7.30 op til PhuRua National Park. Parken er ikke så kendt og er ikke nævnt i nogle danske rejsebøger, stedet er kort omtalt i Lonely Planets bog om Thailand, men her staves navnet Phu Ruea. Stedet besøges meget af thaierne, fordi floraen er meget anderledes end den vanlige thailandske natur. Den mindede mig meget om den skandinaviske hede og skov. Vi kørte op mod PhuRua National Park i vores bus, dog skiftede vi vores luksusbus ud ved en tankstation, til de såkaldte primitive grisebiler. Den sidste del af vejen op til parken var meget stejl, så der skulle en rigtig slider af en bil til at hive os op de sidste bid vej. Vi var nu oppe i 1.370 m. højde, vores første mål var et udsigtspunkt som hedder Lonnoi Cliff. Vi spadserede af ujævne stier op til udsigtspunktet. Udsigten her var meget smuk, et anderledes landskab, et bjergområde og nogle dale der bredte sig ud som en vifte foran mig. Igen blev jeg mindet om naturens mangfoldighed.

Buddhaen i det fjerne.
Vores fjerne mål, den store hvide buddha Herfra kunne vi se vores næste bestemmelsessted, en stor hvid Buddha-figur i det fjerne. Igen vandrede vi stille og roligt de næste 1.5 km, ad knoklede og ujævne stier, op mod det nye udsigtspunkt. Landskabet virkede hede agtigt med lave nåle og løvtræer og med noget som thaierne fuldstændigt var fascineret af, mos på træstammerne! Det er vi skandinaver jo vant til i rigelig mængder. Vi  nåede det næste udsigtspunktet, til den store Buddha-figur.  Igen var der en pragtfuld udsigt over dalen. Ved figuren var der en klokke, den slog jeg tre slag på. Jeg er ikke helt klar over om det betyder lykke eller man må ønske noget? Måske skulle jeg ønske mig lykke, eller rettere sagt mere lykke!

Turen tilbage gik ned mod parkens lille museum. Her fandtes en del fotos om områdets fauna, og en del billeder fra Prinsesse Maha Chakri Sirindhorns besøg i parken. Hun er meget respekteret og højt elsket af alle thaierne.

Chateau del Loei.
Druerne er snart klar til høstNæste stop var en thailandsk vingård. Thailandsk vingård? Undrer det dig?. Den er god nok, den har oven i købet det flotte navn Chateau del Loei. Det hele begyndte som en hobby for en rigmand og senere udviklede det sig kraftigt, i dag findes der oven i købet en lille landingsbane for privatfly. Hvor mange vinslotte kan prale af det!. Her dyrkede de to typer druer, en til fremstilling af vin og så en spisedrue, som faktisk var en stor artikel. De fremstillede to slags vin, en rød og så en hvid, de var også startet med at lave en rosevin, men det var vist ikke noget de solgte af endnu. Ud over det lavede de også en Brandy. Vi kørte først rundt på de store arealer, jeg var også ude og smage på druerne, de skulle først høstes om en måneds tid. Druerne til fremstilling af vin, kunne høstes to gange om året. En pudsig ting var at de planter der blev brugt til spisedruer, var overdækket med et plastikhalvtag, og forsynet med et vandingssystem, det var for at de kunne styre modningsprocessen.

Vinsmagning.
Så er der vinsmagning Vi blev kørt hen til hovedbygningen, hvor de store gæringstanke stod. Jeg smagte på rødvinen og hvidvinen samt Brandyen. Efter jeg havde smagt på dem, afstod jeg fra at smage på rosevinen, jeg bryder jeg mig ikke om rosevin i forvejen. Nogen stor vin var det bestemt ikke nogen af dem der var, Netto og Aldis billige Papvin kunne nemt konkurrerer med dem. Brandy var efter min smag næsten af samme skuffe.

Efter vinsmagningen kørte vi så ned til vingårdens butik, her solgte de deres vine, men også en del thailandske krydderier, og en stor variation af snacks. Jeg købte her en kombineret proptrækker, kapselåbner og lommekniv, selvfølgelig med vinslottets navn på. Den er nu fast inventar i min kuffert.

Lunch på Maen Fan Apt.
Den smukke og frodige haveVi kørte videre til en lille landsby hvor vi skulle indtage vores lunch på den lille ressort Maen Fan, hvortil der var knyttet en god restaurant. Det var ellers udelukkende thailænder der boede i ressorten, det afspejlede sig tydeligt i personalets engelsk kundskaber eller rettere mangel på samme. Maden var fremragende, måske lidt for krydret for en Farangs smag, jeg startede med en god suppe med rejer i, den var meget fin indtil jeg fik bidt i en ren "bombe", den eksploderede i munden på mig, jeg spyttede og hvæsede som en gal, mine smagsløg var totalt lammet de næste fem minutter. Der blev serveret to slags fisk og rejekager, der var også en ret med fiskeboller, men alt det der fulgte med bollerne, skulle man gå uden om, det var uhyggelig stærkt. Ret meget med fisk for øvrigt. Vi sluttede af med frugt og en god kop kaffe. Det ville nok være en god ide hvis de tilpassede maden efter hvem der skulle spise den. Men ok jeg overlevede det.  Efter maden gik jeg en lille tur i området, haven til ressorten var meget smukt anlagt, med mange flotte blomster, træer og buske.

Planteskole.
Et kig ud over planteskolens blomster Vi kørte videre til en planteskole, her var masser af eksempler på stauder, så vi gik rundt og beundrede de mange flotte blomster, man kunne kun købe frøene. Det var primært frø dyrkning som planteskolen beskæftigede sig med. Jeg købte en lille pose frø med hjem til min svigersøn, så må jeg se om de får dem sået til foråret. Dyrkningsanvisninger står på thai, så hvem ved hvad det bliver til. Det var tid til at køre tilbage til vores hotel, og vi var tilbage ved 16.30 tiden. Jeg tog et tiltrængt bad og fik skiftet til noget rent og tørt tøj.

Internetcafe.
Jeg gik mig en tur ned til byen, her fandt jeg en anden Internetcafe, men kors hvor det kørte langsomt, jeg fik dog lige svaret på et brev fra min datter, inden jeg gav op. Hun var meget bekymret for mig på grund af den om sig gribende kyllingeinfluenza.

Kyllingeinfluenza.
Jeg kunne da berolige hende, det er slet ikke til at opdrive en kylling på nogen restaurant, de eneste der spiser kylling i Thailand i disse dage er premierminister Taksin og hans landbrugsminister. Det er jo en katastrofe for de arme kyllingefarmere, selv om de får lidt kompensation, vist nok en dollar pr. kylling der bliver destrueret. De ved jo ikke hvornår de kan og må starte op igen. Jeg har læst et sted at indkomsten ved eksport ligger på 1,3 milliarder kroner om året, og der til kommer så salget på hjemmemarkedet, som jo også mere eller mindre er gået i stå. Der er ingen der tør spise kylling her i landet, der serveres slet ikke kylling på restauranterne og hotellerne. Det er vist også gået meget hårdt ud over Viet Nam og Cambodia som også er ramt nu, ligeledes det sydlige Kina. Som en negativ sideeffekt er der også en del turister der holder sig væk. De to diktaturstater Burma og Laos holder tæt omkring situationen, men de er nok ikke gået ram forbi. De begår uden tvivl en stor fejl, for WHO kunne gå ind og hjælpe dem som de har gjort i Thailand og Viet Nam.

Den store dille.
Her herset med folk der frivilligt er mødt opJeg gik tilbage til hotellet, på pladsen bagved hotellet var en hel masse mennesker i gang med den helt store dille i Thailand, fælles aerobic. Jeg havde mødt det i flere større byer i Thailand. Der blev herset med de fremmødte til musik. Jeg kiggede lidt på, inden jeg gik ind på hotellet. Vi skal spise på hotellet i aften kl. 19, den skulle stå på vesterlandsk inspireret mad.

Vesterlandsk mad.
Vi fik en legeret suppe, og der til en skål salat, hovedretten var en stor "beskidt" svinekotelet med pommes frites og til slut is. Selve middagen trak lidt ud og sluttede først omkring kl. 21. Jeg følte mig lidt træt, så jeg gik på hovedet seng, vi skulle jo som sædvanlig tidlig op.

Sidst opdateret : 21. marts 2006
Dag 9 Rejsedagbog Dag 11