Onsdag d. 28. Januar 2004

11. Dag Loei - Udon Thani - Bangkok - Ban Chang.
Start på dagen.
Jeg vågnede ved at telefonen ringede kl. 5.30, godt  - endnu en nat hvor jeg havde sovet igennem. Det var afrejse dag, så efter badet pakkede jeg min kuffert og satte den uden for døren. Jeg var også nede og betale min regning for minibaren. Vi forlod hotellet kl. 7. Vi skulle besøge det som de kalder Thailands Kumning Stenskov.

Stenskoven.
Hvis du vil videre, så er det ned og kravle på alle fire Stenskoven som på thai hedder Phu Leang, er endnu ikke alment kendt, den er vist ikke beskrevet i nogen rejseguide endnu. Vi var de eneste turister på stedet, vi skulle have en Parkranger med, det var stærkt påkrævet fordi man godt kunne fare vild, der havde tidligere været nogle besøgende der var gået i ring og kunne ikke finde ud igen. Vi begyndte opstigningen, vi blev mødt med nogle fantastiske klippeformationer, ved brug af ens fantasi kunne man godt se at her var en dinosaur, og her en abe osv. Der var steder hvor vi måtte ned og kravle på alle fire, steder hvor vi måtte klemme os i gennem klippesprækker, men vi blev rigeligt belønnet da vi nåede toppen, her blev vi mødt med en vidunderlig udsigt, og så den stilhed og ro der hvilede over stedet. Endnu et bevis på naturens mangfoldighed. Nedstigningen var ikke mindre kedelig, men jeg nåede da ned i god behold. 

Special transport.
Dette besynderlige køretøj transporterede mig det sidste stykke Her kunne vi vælge mellem at spadsere resten af vejen ned til vores bus eller blive kørt af et specielt køretøj, som blev brugt i landbruget. Jeg kunne ikke modstå fristelsen for at prøve dette særpræget køretøj, så jeg hoppede op på ladet. Den larmende motor havde to gear, og hver gang der skulle skiftes gear skulle køretøjet stå helt stille. Herligt - herligt!

Med ris tak.
Her efter havde vi en lang køretur til Udon Thani's lufthavn, vi gjorde et enkelt stop på vejen ved en tankstation, inden vi kørte videre. Vi ankom i god tid til lufthavnen. Efter vi havde checket vores kufferter ind, kunne vi gå rundt i nabolaget. Nu er der som regel aldrig meget se i et område omkring en lufthavn, men der var en restaurant, den jeg gik ind på. Her bestilte jeg en gang svinekød med grøntsager og så en øl, jeg bad også om en lille skål ris (rice please), hun som var en han, forstod ikke en pind engelsk, så han rendte forvirret rundt og spurgte de andre til råds. For at sikre mig at det blev i dag jeg fik min ris, rejste jeg mig og gik hen og pegede på en tallerken hvor der fandtes ris. Endelig faldt tiøren, han var ikke den skarpeste kniv i skuffen.

Afgang til Bangkok.
Vi venter kun på afgang Efter frokosten gik jeg tilbage til lufthavnen og gik igennem sikkerhedskontrollen, der var en time til flyet skulle lette. Vi skulle egentlig have været med fly fra Loei lufthavn, men flyselskaberne havde indstillet beflyvning fordi passagergrundlaget var for lille - sådan! Vores fly fra Thai Airways afgik til tiden, kl. 14.50 og flyveturen tog ca. 50 min. Vi landede i Bangkoks Domestic Airport, vores kufferter kom lynhurtigt rullende på kuffertbåndet. Lige uden for udgangen ventede vores bus som skulle køres os til Ban Chang, som ligger helt ud til Siambugten, tæt ved Rayong. Vi havde nu omkring tre timer foran os, inklusive et stop ved et supermarked på vejen. Vi blev rådet til at købe drikkevare til vores udflugt i morgen. Klokken var lidt i syv da vi nåede vores hotel. Det gik rimeligt hurtigt med at få tildelt værelserne. Jeg nåede kun lige at komme op og smide håndbagagen af og så tvætte mig lidt, før det var spisetid.

Aftensmad med sang.
Vores aftensmad bestod af suppe, en skål salat, og som hovedret en udmærket fisk, og en frugttærte til dessert. Det var svenske Ann Katrins fødselsdag i dag hun fyldte 50 år. Jeg havde lovet at hjælpe vores guide Mai med at synge "I dag er det Ann Katrins fødselsdag",  på dansk selvfølgelig. Efter første vers, sang vi alle i kor en svensk hyldestsang. Hun fik overrakt en stor flot lagkage som hotellet havde lavet. Den gik på omgang, puha vi var alle stopmætte.

Uden kniv og saks.
Efter maden gik jeg op for at pakke ud. I lufthavnen i Udon Thani havde de i sikkerhedskontrollen sat en strip omkring min kuffert, da jeg checkede ind. Den havde jeg nu problemer med at få af. Man må jo ikke længere gå  med kniv, saks og lignede mere. Jeg hev og flåede som en gal i nylonstrippen, uden at der skete en skid -  skide smart Egon. Til sidst gik jeg på jagt på hotellet for at få hjælp, det lykkedes mig at låne en kniv til sidst. Hurra jeg fik adgang til rent tøj og min tandbørste. Jeg satte mig til at kigge lidt fjernsyn, mest nyhederne på BBC. Omkring kl. 22 begyndte øjnene at blive smalle, det var tid til at sige godnat Mogens.

Sidst opdateret : 28. juni 2006
Dag 10 Rejsedagbog Dag 12