Torsdag d. 29. Januar 2004

12. Dag Ban Chang.
Start på dagen.
Jeg vågnede fem minutter i halv otte, det var fem minutter før telefonen skulle vække mig. Så jeg gik i bad, her havde jeg det største besvær med brusebadet, jeg hev, rev, trak, trykkede og hvad ved jeg, for at få gang i bruseren, men lige meget hjalp det. Til sidst satte jeg mig ned i karret og kastede vandet over mig med de bare næver. Hm - måske skulle jeg søge hjælp hos de evnesvages vel?

Efter morgenmaden gik jeg op på mit værelse igen, for at pakke min rygsæk med lidt drikkevarer og badetøj. Inden vi kørte fra hotellet fik vi udleveret håndklæde og en madpakke. Jeg var klar til dagens oplevelser.

Et lille fiskerleje.
De små blæksprutter lægges til tørre Vi kørte kl. 9 ud til en lille fiskerby. Lugten af fisk var ram, der var en del damer i gang med at rense nattens fangst, små fisk og små blæksprutter i massevis, blev langt ud på trådnet der var spændt ud på en træramme, når rammen var fyldt blev den stillet ud til soltørring. Jeg tog nogle fotos af dem imens de arbejdede, hvilket fik dem til at grine fjollet, og når jeg så viste dem resultatet, sagde de mange tak (kap khun kar)? Var det ikke mig der skulle sige tak? Jeg løb jo med alle billederne!

Ombord.
Vi gik ned til de to både som skulle sejle os ud til en lille ø, hvor vi skulle tilbringe dagen, med badning og snorkling. Det kneb med at komme ombord, fordi vores båd lå uden på et større skib, og afstanden fra kaj til skib krævede at man skulle hoppe et pænt stykke. De baksede med at få skibet tættere på kajen en rum tid, hvorfor f...... havde de ikke bare en planke de kunne lægge ud så man kunne gå over uden problemer? Den ene af bådene havde glasbund som så skulle sejlede os rundt om øen, så vi kunne få et kig på koralrevene. Alle havde travlt med netop at komme ombord på den båd. Nå dem om det, vi andre fik jo en tur rundt senere.

Ko Kham Underwater Park.
En dejlig smuk sandstrand Vi fik en dejlig sejltur på en halvtimes tid, ud til en lille ø  som blev kaldt Ko Kham Underwater Park. Øen og det omkringliggende vand var et forsøg på at genoprette et koralrev. Øen havde tidligere været omgivet af et rev, men det var blevet totalt ødelagt.  Nu forsøgte de at genoprette det. De havde sænket betonblokke ned i vandet så korallerne havde noget at fæstne sig til. Myndighederne var meget tilbageholdne med at give folk lov til at besøge øen. De havde tidligere haft åben for besøg, men det var ikke gået særligt godt, så det blev stoppet igen. Nu forsøgte man igen, men så vidt jeg kunne forstå på det, var det kun små hold af turister og helst turister fra norden, der fik lov til at opholde sig på øen. 

Senere sejlede jeg med rundt i båden med glasbund, jeg kunne se korallerne var begyndt at sætte sig på betonklodserne. Jeg kunne også se forskellige fisk svømme rundt om korallerne, der var masser af søpindsvin og søpølser. Det er et langsigtet projekt som jeg håber vil lykkes, for et koralrev er et fascinerende syn.

Snorkling for første gang.
Her er jeg i fuld udrustning Solen skinnede og var meget skarp, det var med at passe på ikke at blive forbrændt. Vandet var næsten for varmt at bade i, men dejligt alligevel.  Jeg snorklede for første gang i mit liv, jeg fik en svømmevest, en maske og en snorkel på. Efter lidt øvelse kunne jeg så småt begynde og flyde i vandskorpen. Det var virkelig sjovt og fiskene var utrolig nysgerrige, de svømmede roligt rundt under mig. Flere af fiskene havde da en størrelse at den sagtens kunne ligge på min grilltallerken. Jeg genkendte blandt andet en rødfisk, den ved jeg smager fremragende. Jeg snorklede rundt en lille times tid, det her kunne jeg godt blive helt vildt med.

Frokost på stranden.
Jeg købte mig en øl oppe hos de folk der havde opsyn med øen, det var tid til at spise min madpakke. Det var rart og sidde og kigge ud på det klare vand der havde en meget smuk turkis nuance og lytte til de små bølger der stille rullede ind mod den finkornede strand. Efter jeg havde spist min frokost lagde jeg mig ud på vandet igen. Vandet var så salt at jeg sagtens uden større besvær kunne flyde oven på. Jeg tror jeg lå stille i ti minutter uden at gå til bunds. Vi forlod øen omkring kl. 13.45, vi blev sejlet tilbage igen til samme sted og vi var tilbage på hotellet omkring 15 tiden.

Hjælp mig.
Jeg ville tage mig et bad for at skylle alt saltvandet af, jeg havde også bestilt massage til kl. 16 på hotellet. Jeg havde haft problemer med brusebadet i morges, så jeg spejdede ud på gangen for at se om jeg ikke kunne få lidt hjælp. Der kom en lille spinkel 1.5 meter høj stuepige gående, hende spurgte jeg om hvordan det skidt virkede. Hun gik med mig ind på badeværelse, den lille spirrevip tog med to fingre og gav knoppen et koket ryk og viola - vandet fossede ud af bruseren, der stod jeg så og så fjoget ud, mens hun gik igen med et slet skjult sarkastisk smil.

Oliemassage.
Her er den unge massøse Jeg gik ned i underetagen få at få oliemassage. Lokalet var pænt og rigtig godt indrettet og rundt om stod der friske blomster. Fra højttalerne lød en svag beroligende musik og ind imellem fuglefløjt og bølgeskvulp. Det blev en times dejlig afslapning, massøsen var trods sin unge alder ret dygtig. Efter massagen fik jeg serveret en kop te. Efter det gik jeg ned til hotellets strand. Jeg gik mig en stille soppetur langs strandkanten, længere der ude ad, mødte jeg nogle af min medrejsende, vi fulgtes ad tilbage til stranden neden for vores hotel. Her satte vi os på nogle liggestole og sludrede lidt sammen. I aften skulle vi selv sørge for vores aftensmad. Der var nogle fra gruppen der var taget med Kris, på en tur til Pattaya til dragshow, Jeg må ærligt indrømme at dragshow ikke er mig.

Aftensmad på hotellet.
Hyggepianisten med sin kone Jeg satte mig alene ved et bord i restauranten og jeg  bestilte en gang salat, hvidløgsbrød og en svinekotelet. Mai og hendes ven, som også var hotellets manager, spurgte om jeg ikke kom over og sad sammen med dem, jeg takkede pænt ja. Vi fik os en længere sludder om turen og om hvad jeg syntes om Thailand. Efter maden satte jeg mig ned i baren, den havde jeg helt for mig selv. I baren var der en pianist og en sangerinde der underholdt. Da der var pause kom pianisten hen til mig for at sludrede lidt. Det viste sig at han havde været i Danmark flere gange og han havde mange venner på Christiania. For øvrigt var det en dansker der havde lært ham at spille klaver. Han var gift med sangerinden, det var hans tredje og sidste kone, som han sagde med et skævt smil. Han spurgte om der var et nummer jeg gerne ville høre, jeg forslog den smukke australske ballade Tom Traubert's Blues, bedre kendt som Waltzing Matilda, men den kendte han desværre ikke. Ok Sam,  play it again.

Godnat.
Efter en halv times tid var det tid til at bryde op, så jeg nikkede pænt godnat til pianisten og hans kone. Alt den friske havluft havde gjort mig godt træt, så jeg havde ingen problemer med at falde i søvn. 

Sidst opdateret : 21. marts 2006
Dag 11 Rejsedagbog Dag 13