Fredag d. 30. Januar 2004

13. Dag Ban Chang.
Start på dagen.
I dag kunne jeg sove længe, vi skulle først af sted kl. 9. Jeg gik ned til morgenbordet og tog min mad med ud på verandaen, det var allerede godt varmt. Jeg fik min sædvanlige gang æg og bacon, et par croissanter og marmelade, orangejuice og til sidst en kop kaffe. Jeg var klar til dagens udfordringer. Vi skulle på cykeltur i nabolaget.

Cyklerne gøres klar.
Cyklernerettes til og gøres klar til udflugtJeg gik ud i hotellets forhal her stod der en masse cykler linet op. Jeg udså den der passede mig i størrelsen. Cyklerne var helt nye og alle af mountainbike typen med håndbremser. Efterhånden havde alle fået udvalgt sig en cykel og var klar til at starte. Vi ventede kun på vores politieskorte skulle dukke op. Jo det er rigtigt - vi skulle have politieskorte, fordi thailænderne er ikke særlig hensynsfulde over for cyklister. Til forskel hvad vi er vant til hjemme i Norden, så er det den svage der viger her.

Cykeltur i naturen.
Vi gjorde endnu et stop og kigge på bevoksningen, her er turisttræet Vi kørte ad små veje rundt og kiggede på de forskellige afgrøder der dyrkedes i området, vi kiggede på kokosplantager og mango træer. I det hele taget gik det op for os hvor mange forskellige ting der dyrkes. Her dyrkes gummitræer, tamarindtræer, papajafrugter og ananas. Det siges at hvis du taber et eller andet på jorden der kan spire, så kan du roligt regne med det begynder at gro. Vi stoppede op ved nogle træer hvor barken var "sprunget", det skyldes at træet vender sig mod solen, og da den som bekendt flytter sig fra øst til vest (ja ja - jorden drejer), så vrides barken så mange gange at den til sidst springer, og sluttelig dør træet. De lokale kalder den også turisttræet? Måske fordi vi også drejer os mod solen hele tiden.

På kokkeskole.
Vi gjorde holdt ved hotelejerens hus og have. Sønnen tog i mod os, han og Mai viste os rundt i den del af haven hvor de dyrkede krydderurter og andet grønt, der for øvrigt blev brugt i hotellets restaurationskøkken. I den bageste del af haven var der stillet borde og stole op. Chefkokken fra hotellet og en del af personalet havde rigget et udendørskøkken til og stod klar til at vise os hvordan man lavede en thaibuffet. Vi hørte om det thailandske køkkens urter og måden at tilberede de klassiske retter på, dem som vi har mødt de sidste par uger.

Mesterkokkens papajasalat.
Her er nogle af de mange forskellige frugter som Thailand byder på Her er mesterkokken i gang ved at lave Papayasalat - papaya pok pok Vi blev først præsenteret for den store variation af frugter og vi fik set hvordan man udskærer frugterne og derefter var der smagsprøver på det hele. Kokken viste der efter hvordan man hurtigt fik lavet mad i en Wok. De som ønskede at afprøve deres evner, fik lov til at hjælpe til. Vi lavede blandt andet forårsruller og marineret svinekød som blev sat på spid og derefter grillet over trækul. Jeg fil også lov til at lave papajasalat, jeg blev dog nøje overvåget af en af kokkene. Vi fik besked på hvis vi ville deltage i madlavningen, skulle vi bruge engangshandsker, hygiejnen skal altid være i top, formanede Køkkenchefen!

Verdens bedste papajasalat - måske.
Da maden var klar satte vi os til at spise. Jeg smagte selvfølgelig også på papajasalaten, alt imens jeg påstod højlydt at det nok var den bedste papajasalat jeg nogensinde havde smagt. I mit stille sind bandede jeg over at jeg havde brugt så meget chili og hvidløg.  Alt i alt en vellykket og afslappende formiddag. 

Vi cyklede stille og roligt tilbage til hotellet. Jeg gik hen til receptionen for at bruge deres Internet forbindelse, oh hvilken jammer, et usselt langsomt modem forsøgte at sende mine e-mails af sted,  og ikke nok med det, så kostede det en mindre formue.

Slappe af ved stranden.
Eftermiddagen var til egen disposition, så jeg lagde mig ned på stranden på en solbriks, inde under nogle skyggefulde træer. Der dukkede en hel masse unge mennesker op, det viste sig at være de ansatte på Electrolux køleskabsfabrik, som havde deres årlige sommerudflugt. De havde så et sportsarrangement, hvor de spillede volleybold og strandfoldbold. De skulle spise i hotellets have ligesom os, og så skulle de have deres uundværlige karaoke til slut, tak skæbne - det skal nok blive hyggeligt.

Afskedstale.
Hvad! Mogens holder takketale til Kris og overrækker en kuvert med guldet  Vores afskedsmiddag startede kl. 19 og foregik nede i hotellets store have. Middagen var en buffet og bestod hovedsageligt af frisk Seafood. Der var grillet languster, krabber, rødfisk og blæksprutter og andre gode sager. Alt var så veltillavet. Vi havde tidligere på dagen samlet drikkepenge ind til vores to guider, og nu var tiden kommet til at sige tak og overrække dem den lille kuvert. Jeg havde påtaget mig opgaven at holde en lille takketale til vores thailandske guide Kris. Det var min første tale på engelsk nogensinde. Jeg kan ikke gengive den ordret, fordi jeg ikke havde skrevet talen ned, men det var noget med at han altid var der når vi havde brug for ham, morgen, middag og aften. Altid hjælpsom i stort som i småt, bla. bla. Applaus!! Personligt kunne jeg godt lide Kris, vi fortalte en gang imellem hinanden historier, og ikke alle var lige stuerene, rigtig mandehørm.

Godnat øl i baren.
Jeg fik en stille sang som afskedsgave fra de to rare mennesker. Efter aftens dejlige middag, gik en del af os ned i baren. Lige så snart jeg trådte ind i baren, begyndte pianisten at spille Waltzing Matilda, en hilsen til mig. De sendte mig begge stort smil. Han ville åbenbart ikke have det siddende på sig at han ikke kendte den. På et tidspunkt kom der et par og satte sig i baren ved siden af mig. Han var hollænder og hun kom fra Filippinerne. Vi fik os en hyggelig sludder, han fortalte at han havde arbejdet som montør en del år i Østen og her havde han så mødt hende, de var nu på bryllupsrejse. Tillykke.

Da musikken holdt pause kom pianisten og hans kone hen til mig, jeg takkede pænt for hans musikalske hilsen. Men det var tid til at sige farvel og tak til hinanden, tak for et hyggeligt bekendtskab. Da jeg kom op på mit værelse, lagde jeg mig til at kigge fjernsyn en halvtimes tid inden jeg var tjenlig til at kaste mig i Morfeus arme.

Sidst opdateret : 07. november 2006
Dag 12 Rejsedagbog Dag 14