Hvad er navnet
Navneforvirring.
Da jeg på rejsen 6. dag stødte på navnet E-san på et spisekort, må jeg indrømme at
min forvirring var total, dette var det 5. navn for samme område, hvad hedder
egentlig dette område? Det rejsebureau jeg rejste med kalder området for
Isarn. Jeg havde der ud over stødt på navnene Isan, Isaan og Esan, så jeg
satte mig for at finde ud af det en gang for alle. Så jeg begyndte at spørge
nogle af de thailændere jeg mødte og som kunne lidt engelsk. Lad mig bare
røbe at jeg fik mange forskellige svar, de holdt sig dog gudskelov inden for de
fem navne jeg kendte. Men det var ikke med stor sikkerhed mange af svarene
faldt, nogle trak undvigende på skulderne. Hvis jeg fik et svar der sagde Isan
og jeg så spurgte: Hvad så med Isarn, blev de bare tynde i blikket og begyndte at
mumle. Jeg fik desværre ikke et entydigt svar.
Problemløsning.
Jeg blev enig med mig selv at jeg ville finde løsningen
når jeg kom hjem. Jeg spurgte bare verdens bedste søgemaskine Google.
Spørgsmål
Svar
Thailand Isan
96.900
Thailand Isaan
12.400
Thailand E-san
3.800
Thailand Esan
1.710
Thailand Isarn
968
Ja, jeg overlod det altså til Google at afgøre denne strid om ord.
Så antallet af hits blev afgørende, navnet er altså ISAN. Jeg fik det yderligt
bekræftet da jeg gik på biblioteket for at låne en Cd'er med musik fra Isan.
Den havde titlen: Flowers of Isan.
Sidst
opdateret : 21. marts 2006