27. februar - 4. marts.

27-02-2007.  

Efterskrift.
Jeg skulle flyve med SAS denne gang, det skyldtes at jeg havde så mange bonuspoint at der kunne blive til en billet frem og tilbage til Bangkok.
Jeg tog hjemme fra 19.45 til Kastrup Lufthavn, med en taxi - 320 kr. - så var det betalt.

Jeg kom hurtigt igennem proceduren med indcheckningen og sikkerhedskontrollen, derefter var der tid til en kop kaffe og croissant, jeg gik lidt rundt og osede i forretningerne, der blev også tid til en øl inden jeg gik til gaten.

Vi skulle lette 22.45, men blev forsinket 50 minutter, fordi vingerne først skulle afiset. Nu lå der ti en halv times flyvning foran mig. Godt jeg havde fået en vinduesplads så var der chance for at få sovet lidt.
Ventende på afgang i Kastrup Lufthavn Så letter vi

28-02-2007.

Efterskrift.
Flyet ankom først 15.30, jeg kom hurtigt gemmen indrejsekonkrollen, men det tog lidt tid inden jeg fik fat i min kuffert. Jeg gik en etage ned, her fik jeg fat i en taxi. Det var myldretid nu, så da vi nåede ind til selve byen, hang vi fast i myldret mange gange, så jeg var først på mit hotel 17.30. Efter jeg havde fået checket ind, gik jeg på jagt efter et taletidskort. Det skulle vise sig at med det taletidskort jeg købte, kunne jeg ikke ringe op, med kun blive ringet op, haha - hvad kunne jeg bruge det til? Nå jeg løste problemet på den simple måde ved at købe en ny mobiltelefon, en Nokia med farveskærm, pris tæt på 400 kr., jeg kunne ikke undvære mobilen når jeg skulle ringe og bestille hotelværelse rundt omkring, og jeg skulle også gerne kunne give livstegn fra mig til familien en gang imellem. Jeg fandt et sted og spise, derefter forsøgte jeg at sende nogle e-mails, men jeg kunne ikke få forbindelse med mit mailsystem. Jeg var godt træt så jeg gik allerede i seng 21.30.
Afsted mod paskontrollen En typisk Bangkok Taxi - en firedørs Toyota Corollo

02-03-2007.

Hi Folks

Back in town (Bangkok)

Jeg har forsøgt et par dage at få forbindelse med mit mailsystem Først nu er det lykkes, jeg er selvfølgelig flygtet hjemme fra det dårlige vejr.

Lige nu har jeg spist en god middag og været til rockkoncert på Hillery Cafe II, hvor The Fox band har spillet - good old 60 music, i morgen flyver jeg videre til MAHASARAKHAN (YOU KNOW) og så videre til Burirum for at besøge en dansker som bor der. Han er farmer og er efter hans egen udsagn en lykkelig mand. Jeg checker op på det og I vil få en ærlig vurdering fra hestens mund. Ellers så kører det bare det ud af. I vil få mere at vide senere, hvis I kigger I jeres mailboks.

Kys og kram til jer alle.

Fra jeres gode gamle ven

Mogens

Godt gået efter 7 Singha beer, hvis jeg må sige så.

fra min sejltur på floden Smukke Wat Arun - Morgenrødens tempel

Efterskrift.
Den sidste bemærkning om "Godt gået efter 7 Singha beer" erindrer jeg intet om i skrivende stund ;-). Bemærkningen om at jeg flyver til Maha Sarakham i morgen kan godt tyde på, at der er noget om snakken med de 7 Singha'er, man kan altså ikke flyve til den by, hvilket jeg jo også korrigerer, (uden nærmere forklaring) i den efterfølgende e-mail. 

02-03-2007.

Hej igen.
Jeg har lidt ledig tid, da jeg først skal være i Lufthavnen kl. 17.

Jeg er husvild lige nu, men flyver nu til Khon Kaen, så er det først nu min rejse rigtig begynder, min plan er at jeg vil prøve om jeg kan følge "Vandenes Moder" Mekong River, fra Cambodia til Vientiane i Laos, måske på Thailand siden, måske på Laos side eller på begge sider af floden, tiden vil vise det. Men først skal jeg besøge Dennis i Buriram, han er dansker, gift med en thaier, og de har en farm med 75 køer, det bliver sjovt at besøge en dansk/thai bonderøv. Jeg håber ikke I fryser for meget der hjemme,  ellers tænk på stakkels mig, her er 35 C og sol og sol og sol.

Jeg ved ikke hvornår jeg skriver igen, for det bliver nok svært at finde en Internetcafe ude i rismarkerne.

Pas godt på jer selv.

Kjærlig hilsen
Mogens
Her købte jeg min nye mobiltelefon 1 kilo mango frugter - 50 Bath = 1,.80 kroner

Efterskrift.
Jeg overnattede i Khon Kaen og kørte dagen efter med bus til Buriram, her checkede jeg ind på hotel Vongoet Hotel, vist nok byens bedste. Værelset var utroligt stort, omkring 45 m2, rummet bestod af et opholdsrum og et soverum, adskilt med en stor skænk hvor på et 28 tommer TV stod, badeværelset var også stort og med badekar, prisen var meget rimelig. Jeg ringede til Dennis og vi aftalte at jeg kom ud til dem, så jeg kunne se alle hans køer.
Ting's søster døtre - tvillingerne Et kig ned mod nogle af køerne

04-03-2007  

Hej Igen
Jeg er nu i Burirum, i går besøgte jeg en ven Dennis (fra Internettet) på hans farm, han er nu den lykkelige ejer af 80 køer og 10 kalve, jeg har lige talt med ham i dag, han har fået kalv nr. 11 i nat. Jeg har været på tur til en Historisk park fra det 13. århundrede, som I sikkert ved er fra Khmer-tiden. Jeg har inviteret min ven Dennis og hans kone Ting, til middag i aften, vi spiste også sammen i går. Jeg forlader Buriram i morgen og tager op nordpå til noget der hedder Pimai, jeg vil gense den historiske park der, inden jeg tager over mod Mekong floden. Jeg har fået meget sol i dag, så jeg ligner en kogt krebs. Jeg har læst om urolighederne på Nørrebro, tossede unge mennesker, hvad mon de forventer der skal komme ud af det?

Jeg vil nu gå tilbage til mit beskedne hotel til 150 kr. jeg har jo kun 45m2 til rådighed.

Regn med at høre fra mig igen en dag.

Kjærlig hilsen
Mogens

(Se billedserien Buriram Kvægfarm under Billedarkiv)
En T-bone steak der vil noget Dennis - den glade kvægfarmer og engelsklærer

Efterskrift.
Besøget hos Dennis var rigtigt sjovt, han talte som et vandfald, Ting som er Dennis's kone sad og betragtede ham med et stort smil og en lille bemærkning om at han fik vist talt dansk nu. Der bor kun to udlændinge i Burirum, en hollænder og så Dennis, så alt foregår på engelsk i det daglige, så der var et behov der lige skulle dækkes. Han fortalte at det var svært at leve af køerne alene, så han underviste i engelsk på samme skole hvor Ting også underviste. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, da Dennis på mit spørgsmål om hvor meget han kunne få for en ko, fortalte mig at han ikke rigtig nænnede at sælge dem! I starten havde han givet køerne og kalvene navne, men nu var der for mange til at han kunne holde styr på det. Ha ha - en landmand der ikke kan få sig selv til at sælge nogle af sine køer, på den måde er det jo kun udgifter, det er jo ikke malkekøer han har. Vi aftalte at spise sammen samme aften. 

Den Historiske park jeg besøgte hedder Khao Phanom Rung, og templet hedder pudsigt nok Phanom Rung. Det er bygget mellem det 10. og 13. århundrede og er tydeligt i stil forbundet med Angkor Wat. En dejlig oplevelse at gå rundt der. (Se billedserien Khao Phanom Rung under Billedarkiv)
Lokale købte røgelsespinde, blomster og bladguld til Buddhas ære Khao Phanom Rung

Sidst opdateret : 04. august 2008