Torsdag d. 27. November 2005

5.Dag.
Start på dagen.
Chaweng Beach dejlig indbydende Jeg vågnede allerede klokken 7, jeg tog badetøjet på og gik ned for at tage en dukkert i havet. Der var ingen morgenfriske, så jeg havde hele havet for mig selv. Jeg plaskede rundt i ti minutter, inden jeg kom på land igen. Det var herligt forfriskende og vandet var lunt. Jeg gik tilbage til min bungalow for at tage et varmt bad. Efter badet, begyndte jeg at pakke min kuffert, det var jo hjemrejsedag i dag. Det var ved at være tid til en gang morgenmad.

Morgenmad.
Jeg spiste to spejlæg, et par croissanter med marmelade, orangejuice og så to kopper kaffe. Under morgenmaden sad jeg og funderede over hvad jeg skulle få tiden til at gå med indtil jeg skulle af sted til lufthavnen. Nå jeg kunne jo altid gå mig en tur i byen, jeg skulle først af sted til lufthavnen omkring kl. 12. Jeg var ikke kommet mere end 10 meter ned af gaden før min gode ven med motorcyklen stoppede mig og spurgte om han skulle køre mig ud til sommerfuglefarmen. Jeg beklagede men jeg skulle hjem i dag så det var der ikke tid til. Jeg havde kun tre timer tilbage inden jeg skulle i lufthavnen.

På sightseeing.
Meget ofte er buddhafigurer indhyldet i orangefarvet klæde En lokale pige, viser sin respekt for Buddha Han foreslog at han kørte mig på sightseeing på øen. Ja hvorfor ikke, det kunne jeg ligeså godt som daske rundt efter ingenting. Så vi kørte i den modsatte retning af i går, det vil sige mod nord. Første stop var ved Grandfather og Grandmother's Rock. Vel han kunne jo ikke vide at jeg havde været der før. Der var ikke mange mennesker i dag så jeg kunne tage nogle bedre billeder.  Der efter kørte vi videre nordpå. Ha ha næste stop var ved Big Buddha. Her var heller ikke mange mennesker og lyset faldt også anderledes på den store Buddha. Jeg stillede mine sandaler neden for og gik op ad den store trappe. Jeg gik en tur rundt om Buddhaen, der var kun et par lokale thaier der oppe, ellers havde jeg det helt for mig selv.

Bag efter gik jeg ned til vandet, her var en del bemalet figurer opstillet, rimelig primitive i sin udførsel. Hvad ideen med dem var kunne jeg ikke regne ud. Det var ved at være tid til at køre tilbage til Chaweng Resort. Da jeg betalte ham, spurgte han om jeg kom tilbage til næste år, så kunne han køre mig ned til sommerfuglefarmen. Jeg lovede ham at hvis jeg kom igen næste år, ville jeg kigge efter ham.

Til lufthavnen.
Koh Samui lufthavn Jeg gik tilbage til mit værelse, hvor jeg pakkede det sidste ned i kufferten, tømte saftyboksen og gik en runde for at checke om jeg havde fået det hele med. Jeg gik ned til receptionen og checkede ud. Ude på vejen prajede jeg en taxi og kørte til lufthavnen. Selve lufthavnen er ikke stor og holdt helt i thaistil, og jeg tror nok, i stil med lufthavnen i Trat, at det er Bangkok Airways der har anlagt og ejer den. Jeg fik checket min bagage ind og gik over og betalte min lufthavnsskat. Der efter gik jeg gennem sikkerhedskontrollen. Jeg var der i god tid, så der blev tid til en kop kaffe og en croissant. Det fly jeg skulle med landede kort efter. Nye gæster til øen var ankommet. Bangkok Airport har 4 landinger på øen hver dag. Det fly jeg skulle med var et ATR72 fly, som var festligt dekoreret med palmer og hvad ved jeg.

I luften igen.
Vi lettede præcis 14.50, jeg havde igen fået en vinduesplads sædenummer 5A. Øen tog sig smukt ud, som den lå der nede badet i den stærke sol. Jeg spiste den ostesandwich, som lå i den æske vi fik udleveret, det blev også til en kop kaffe. Vi landede i Bangkok Domistic Airport, og efter jeg fik fat i min kuffert, tog jeg pendulbussen til den internationale lufthavns terminal 1, hvorfra mit fly afgik sent i nat.

Check ind.
Her  checkede jeg ind Jeg var spændt på om jeg kunne komme af med min kuffert så tidligt, klokken var kun 17 og mit fly afgik først 1.20 i nat, hvis jeg kunne det , ville jeg smutte ind til byen og spise min aftensmad på den restaurant som jeg plejer at gøre når jeg er i Bangkok. Nu har jeg et såkaldt "sølvkort" så jeg havde overhovedet ingen problemer med at checke ind, jeg fik oven i købet en vinduesplads, herligt så kunne jeg måske få lidt søvn i flyet.

Ind til Bangkok centrum.
Taix, holdepladesen uden for ankomsthallen Jeg gik ud af afgangshallen og fik fat i en taxi  med det samme. Jeg bad chaufføren om at køre mig ind til Ambassador Hotel, så var jeg i nærheden af mit spisested. Det var for tidligt at spise lige nu, så jeg fandt et sted i en sidegade til Sukumvit Road, hvor jeg kunne få en gang oliemassage. Jeg bestilte halvanden time. Alle som har prøvet det, ved hvor afslappende det er, jeg måtte flere gange stramme mig op for ikke at falde i søvn. Da jeg var færdig, var klokken over 19 og jeg var sulten. Det var tid til at besøge Li's restaurant. Det var rart at se gode gamle Li stadig var aktiv, men jeg kunne ikke få øje på fru Li, måske var hun ikke mere! Jeg bestilte en gang Peking-and  og en Singha Beer. Mens jeg sad og spiste, dukkede fru Li op fra privaten, godt - alt var ved det gamle.

Techno Bar.
Efter maden gik jeg en tur på Sukumvit Road og kiggede på de opstillede boder. På et tidspunkt var jeg træt at det, så jeg gik ind på en bar for at hvile mine ben, måske også fordi "naturen" var begyndt at presse på. Den bar jeg var gået ind på, viste sig at være en "techno bar", der lød støjende techno musik og belysningen var sygeligt blåt neonlys. Jeg bestilte en Tiger Beer og så fik jeg lettet presset. Jeg sad og betragtede barens gæster, de var alle unge thaier som var klædt i dyrt og smart tøj, det var åbenbart et inn sted for de unge og de smarte. Da mine øregange var ved at være ømme, besluttede jeg at tage en taxi til lufthavnen. Turen der ud tog ca. en halv time og kostede mig 400 Bath.

Bangkok Airport.
Indgangen til paskontrollen Inde i afgangs hallen betalte jeg de obligatoriske 500 Bath i lufthavnsafgift, og jeg gik derefter igennem paskontrollen. Efter jeg havde orienteret mig om hvor min Gate var, gik jeg lidt rundt i lufthavnen for at kigge på  alle de shops som findes der. Efter et stykke tid blev jeg træt af det, og satte mig ind på en bar - herligt - den var blevet røgfri, sidste gang jeg var her måtte jeg gå igen, tobaksrøgen var så tæt at man kunne skære i den. Det blev tid til at gå til min Gate, men først skulle jeg gennem sikkerhedskontrollen inden jeg kunne gå ind i ventesalen. Det var den sædvanlige gamle Boeing 747jeg skulle med.

Klar til afgang.
Vi blev kaldt ombord, jeg tog den lidt med ro, der var jo reserverede pladser. Da jeg kom ned til mit sæde, sad der en kvinde af anden etnisk oprindelse på min plads, og ved siden af hende en mand, hun lod som om hun sov . Efter jeg havde lagt min rygsæk op i bagagerummet, "vækkede"  jeg hende, hun vidste godt hun sad forkert, for hun rejste sig uden protester. Ok går den så går den. Senere viste det sig at manden var dansker og damen var hans kone. De boede i Bangladesh og han arbejdede for Danida på et eller andet projekt, nu skulle de på ferie i Danmark. Vi snakkede lidt om de oversvømmelser som monsunregnen forårsagede hvert år. Han fortalte at deres hus lå så højt oppe at det ikke blev rørt af det. Efter vi var kommet i luften, blev vi tilbudt noget at drikke, jeg valgte et glas hvidvin og lidt peanuts.

Mad og drikke.
Efter nogle timer var det tid til den sædvanlige varme mad, jeg valgte kyllingefrikassé med champion, nogle nudler, samt lidt blandede grøntsager, et glas rødvin og en øl, og cognac til kaffen. Da vi var færdig med at spise begyndte de at vise en film på den store skærm, det var tid for mig at prøve på at få noget søvn. Det lykkedes mig mod min forventning, måske skyldtes øllerne og rødvinen. Nu er det nok ikke det bedste sted at sove, men alligevel lykkedes det mig at døse så meget, at jeg først kom til mig selv da det var tid til morgenmad. Herligt - nu var der kun et par timer tilbage de over otte timer var gået forbavsende hurtigt. Morgenmaden bestod af en omelet med asparges, en ristet kyllingepølse, lidt ristede kartofler og tomat med oregano og olivenolie, en lun croissant med smør og marmelade, orangejuice og kaffe. De sidste to timer sneglede sig af sted. Endelig lød det berømte bump da landingshjulene ramte jorden. Jeg var tilbage i Danmark igen.

Post scriptum.
Når jeg nu i skrivende stund tænker tilbage på øen Koh Samui, så må jeg nok ærligt indrømme at jeg her kommer jeg ikke igen til. Ikke fordi øen ikke har noget at byde på, for det har den da,  men den er nok for turistet for min smag. De fire dage jeg havde i forbindelsen med min rundrejse i Vietnam var passende for mig. Jeg tog kun her til for at slappe af. Jeg selv er ikke det store badedyr, men hvis man ønsker at ligge ved stranden hele dagen, har øen nogle rigtig gode sandstrande at byde på. Naturen som jeg oplevede på jeepsafari turen var bestemt heller ikke at foragte og nogle gode spisesteder findes der også, så alt i alt er det jo i virkeligheden et spørgsmål om smag og behag.

Sidst opdateret : 08. december 2006
Dag 4 Rejsedagbog Billedarkiv