Onsdag d. 4. August 2004

1.Dag.
Start på dagen.
Jeg vågnede ført ved halv ni tiden, så jeg havde god tid til morgenmaden og mit bad. Efter badet pakkede jeg det sidste ned i kufferten. Jeg spiste en let frokost ved 11 tiden, og efter mit sædvanlige check om jeg nu havde husket penge, pas og billet, tog jeg med en taxi fra Brøndby ved tolv tiden.

Kastrup Lufthavn.
Jeg fik checket ind ovre ved Business Class, og kom til med det samme, det gik også tjep  gennem sikkerhedskontrollen, jeg var som sædvanlig kommet for tidligt. Jeg købte mig en kop kaffe og satte mig til at kigge ud på flyvemaskinerne der var parkeret ved deres respektive gate's . Jeg havde taget min Mp3 afspiller med, så jeg fordrev tiden med at lytte til Lis Sørensen.  Jeg ringede også på mobilen til de sædvanlige familiemedlemmer og fik sagt pænt farvel. Jeg besøgte den toldfrie, hvor jeg købte en stang Prince. Jeg ryger heldigvis ikke selv mere, men tager altid cigaretter med hjem til min datter. Derefter gik jeg tilbage og kiggede på fly og lyttede til musik igen.

Paskontrollen.
Afgang fra Gate 33 med den sædvanlige gamle Boing 747 Tiden nærmede sig, så jeg gik hen til paskontrollen, der var heldigvis ikke mange i køen, så jeg kom hurtigt igennem. Derefter var det bare af sted til Gate 33. Der sad allerede en del mennesker i ventesalen. Flyet til Bangkok var sikkert fuldt booket op som det plejer at være. Det blev tid til bording, det er egentlig pudsigt, at lige så snart folk bliver kaldt ombord maser de alle af sted, det var som om de ikke var placeret på forud bestemte pladser. Jeg skulle sidde i den bagerste ende af flyet, så jeg måtte vente adskillige gange på, at komme forbi folk der først skulle lægge forskellige ting op i bagagerummet. Mærkelig nok fyldes et så stort fly relativt hurtigt, så efter en halv times tid, rullede vi ud på startbanen.

Thai Airways.
Her vores Boing 727 til Bangkok - stadigt et lidt bedaget fly Det var femte gang jeg var på vej til Bangkok med Thai Airways, så jeg vidste af erfaring at der nu lå ti en halv times flyvning foran. Efter vi var kommet i luften, kom stewardesser rundt og bød på en drink, jeg bad om et glas hvidvin. Jeg sad på næstsidste række i midtergangen. På samme række sad to unge engelske piger fra  Newcastle. Melissa Johnson som sad lige ved siden af mig, fortalte at de skulle rejse rundt i Vietnam i en måned på egen hånd. Jeg satte mig til at læse lidt i min bog til det var tid til servering af den varme mad. Den stod på kylling eller fisk, jeg valgte kylling, og fik dertil et glas rødvin og en øl. Til kaffen vankede der et glas cognac. Efter maden begyndte de sædvanlige ligegyldige film på det "store" lærred.

Jeg forsøgte at sove lidt, det lykkedes da også at få et par timer på øjet, men det var svært fordi mine to unge naboer var nogle urolige hoveder, de snakkede, rejste sig fra sædet, kom tilbage igen, satte sig, snakkede, rejste sig osv. 

Hvad har du gang i.
På et tidspunkt sad jeg og funderede over hvad jeg var i færd med. Jeg havde besluttet mig for at besøge Laos. Det er der selvfølgelig mange der har gjort før mig, men det skulle være på egen hånd, sådan a la Backpackers. Min første rejse på egen hånd udenfor Europa, og så til et sted jeg ikke havde været før. Da jeg fortalte min lillesøster det udbrød - Nej! Hvordan tør du dog det! Min datter sagde nogenlunde det samme. Det eneste jeg havde planlagt på forhånd var udrejse og hjemrejse tidspunktet, og så havde jeg der udover bestilt en enkeltbillet fra Bangkok til Udon Thani hos C&G Travel via telefonen. Over Internettet havde jeg booket et hotelværelse for to dage i Nong Khai. Så den dag jeg passerede grænsen til Laos, så var det eneste jeg havde besluttet mig for var, at tage til Vientiane. Hvor jeg skulle bo, osv. ville jeg overlade til tilfældighederne.  Lidt vovet? Måske, det ville tiden vise, med spændende blev det uden tvivl. Måske ville jeg prøve mig selv af?

Morgenmad.
På et tidspunkt var det tid til morgenmad, den stod på omelet med spinat og asparges, juice, kaffe og en croissant til. Det var lykkes på en forunderlig måde at få over ti timer til at gå med næsten ingen ting. Over højttaleren fik vi besked om at spænde sikkerhedsselerne, slå klapbordet op og rette stoleryggen op. Der blev gjort klar til landing, det berømte bump lød da landingshjulene ramte jorden. Det skulle blive rart at få strakt benene. Jeg havde ikke så travlt med at komme ud af flyet, jeg havde en lang ventetid foran mig før mit næste fly afgik.

Sidst opdateret : 28. marts 2007
Rejsedagbog Rejsedagbog dag 2