Torsdag d. 5. August 2004

2. Dag. Bangkok - Udon Thani - Nong Khai.
Start på dagen.

Klokken var nu 6.30 lokal tid. Jeg kendte turen, det var femte gang jeg landede i Bangkok Airport. En længere spadseretur, ned til paskontrollen for at aflevere den udfyldte indrejseformular. Oplysningerne blev indtastet i en computer, og et kopi blev hæftet i passet. Derefter ned af trapperne, et kig på lystavlen som fortæller hvilket bånd min kuffert vil komme med. Derefter hen til transportbåndet, og stå og glo. Min kuffert var længe om at dukke op, så jeg var så småt begyndt at få betænkeligheder, men den dukkede heldigvis op som en af de sidste.

Shuttle-bussen.
Da jeg var kommet gennem tolden, gik jeg hen og satte mig ind i shutlle-bussen til indenrigslufthavnen. Efter en kort tids kørsel, stod jeg af ved Indenrigslufthavnen, som vist kaldes Terminal 3. Jeg fandt hurtigt indcheckningsstedet, og checkede ind med det samme, så var jeg fri for at slæbe rundt på min kuffert. Nu forestod der en ventetid på 6 rædselsfulde timer. Jeg overvejede et kort øjeblik om jeg skulle tage en taxi ind til Bangkok, men det ville jo være midt i myldretiden, så jeg opgav den tanke igen.

Kaffebar.
Jeg satte mig ind på et cafeteria, hvor jeg købte mig en kop kaffe, uden noget til. Puha - seks timer er sgu lang tid. Efter kaffen drev jeg lidt rundt i lufthavnen, men der var absolut intet at se på. Gab, gab.

Jeg satte mig ned på en ledig stol og fordrev tiden med at sidde og iagttage menneskerne som passerede forbi mig. På et tids punkt faldt jeg i snak med et ældre kinesisk ægtepar, som var på vej hjem til Taiwan. Vi snakkede om vind og vejr.

Rart at vide.
Skilt i Domistic Airpor Bangkok - Det er da rart at vide at passagerene er ubevæbnet Nå - det blev da på et tidspunkt min tur til at gå ombord i Thai Airways fly til Udon Thani. Selve flyveturen tog kun fem kvarter, vi nåede at få serveret en ligegyldig sandwich og en kop kaffe, inden vi havde fast grund under fødderne igen. Mange af de små indenrigslufthavne i Thailand er temmelig primitive, Udon Thani lufthavnen hører til den kategori. Det tog lidt tid inden jeg fik fat i min bagage. Jeg ville med bus til Nong Khai, så jeg købte et billet ved et billetkontor der lå lige til højre ved udgangen. Billetten kostede 100 Bath (ca. 18 Dkr.) Bussen som ventede uden for, viste sig at være en ni personers Van. Den var fyldt helt op da vi kørte fra lufthavnen.

45 minutter.
Turen til Nong Khai busstation tog 45 minutter. Landskabet vi kørte igennem så ikke særligt spændende ud, jeg vil nærmest kalde det støvet og kedeligt. Da vi nåede frem til Nong Khai busstation, spurgte jeg chaufføren om han ville køre mig videre til mit hotel, det ville han gerne. Han fik selvfølgelig nogle drikkepenge. Jeg havde på forhånd reserveret et værelse for to dage over Internettet, så det stod klar ved min ankomst. Værelset var udmærket, der var bad, en stor seng, TV, køleskab, skrivebord og en computer med forbindelse til Internettet. Jeg kiggede længselsfuld på sengen, men for at komme over tidsforskellen hurtigst muligt, modstod jeg fristelsen for at lægge mig til at sove.

Back in Town.
Nu har jeg været i Nong Khai en gang før, så jeg vidste nogenlunde i hvad retning de forskellige ting befandt sig, så jeg besluttede mig for at gå ned og kigge på Mekong flodens vandstand. Sidste gang jeg var her var der nemlig ikke meget vand i floden.

Grillparty.
En buddhistisk begravelse var i gang På vejen passerede jeg et buddhistisk tempel Wat Hai Sok, jeg besluttede at kigge lidt nærmere på det. Mens jeg gik rundt der inde kunne jeg lugte røg, lugten mindede lidt om en tændt grill. Da jeg gik ud af templet, kiggede jeg nysgerrigt ud på den store plads ved siden af templet. Ganske rigtigt, der stod en stor grill hvorfra det brændte lystigt, grillen havde godt nok et underligt aflangt format. Længere ovre mod muren stod en række borde, og der var også en del blomster. Gæsterne var tilsyneladende ved at bryde op. Jeg havde taget mit fotografi apparat frem og skulle lige til at tage nogle billeder, da det gik op for mig hvad der forgik. 

Oh my Buddha.
Oh my Buddha, det var ikke et grillparty, men en buddhistisk begravelse som jeg store fjols var kommet brasende midt ind i. I et forsøg på at redde situationen vendte jeg mig mod ”grillen” og gjorde et dybt og respektfuld buk med samlede håndflader foran mit ansigt. Puha – tilsyneladende havde jeg reddet situationen, fordi jeg fik et anerkendende nik fra en af de pårørende, men jeg fik meget travlt med at komme væk.

The Danish Baker.
Vejen langs Mekongfloden Jeg gik ned til Mekong floden, jo vandstanden var noget højere denne gang. Jeg besluttede mig for at gå videre langs floden, ned mellem de små huse hvor af mange af dem var billige Guesthouses, jeg gik ned til markedet. Alt var ved det gamle, der var ikke meget forandret, boderne handlede med det samme bras, meget af det af kinesisk oprindelse. Jeg besluttede mig for at besøge The Danish Baker, for at hilse på  Kaj. Vi sad  og fik et par øl sammen, samtidig med vi sludrede om at bo her oppe i dette område af Thailand. Jeg fik nogle papirer til ansøgning af visa til Laos og så de sædvanlige indrejsepapirer til Thailand når jeg skulle tilbage igen. Jeg bestilte, min aftensmad her, det var en tærte af en slags, men den var bestemt ikke noget at råbe hurra for.

Thaimassage.
Efter jeg havde spist gik jeg tilbage til mit hotel. Til hotellet er der tilknyttet en "beautycenter" , her kunne man blive klippet, permanentet, få ansigtsbehandling, manicure og pedicure, desuden de forskellige former for thaimassage. Jeg bestilte en times oliemassage og jeg kunne komme til med det samme. Bagefter var jeg så slatten, at jeg gik direkte på hovedet i seng, og sov som en sten.

 

Sidst opdateret : 21. marts 2006
Dag 1 Rejsedagbog Dag 3