Fredag d. 6. August 2004

3. Dag. Nong Khai.
Start på dagen.

Jeg vågnede ved 8 tiden. Jeg havde sovet godt i nat, så jeg regnede med at jeg hurtigt kom af med jetlagget. Det har regnet lidt i nat, det er godt nok, så støver det ikke så meget. Jeg gav mig god tid til morgenbadet, og bagefter nussede jeg lidt rundt. Jeg havde ingen specifikke planer for dagen, jeg havde masser af god tid. Jeg bestilte min morgenmad i hotellet restaurant. Den bestod af kaffe, omelet, juice, to skiver brød, marmelade og en skive ost. Mens jeg sad og gumlede på min morgenmad, besluttede jeg mig for at gå ud og se nogle af byens templer. Det skulle være nok af dem, 36 styks havde jeg hørt. 

Langs floden.
Her er markedsboderne Så jeg gik ned mod Mekong floden samme vej som i går, jeg fulgte Rimkhong Road og gik gennem hele markedsområdet uden at blive antastet, men jeg er også ekspert i at ligne en der er absolut uinteresseret i at købe noget som helst. Jeg fortsatte  ud af vejen, et godt stykke ude af  kystvejen kunne jeg se en stor Buddha-figur, det tempel ville jeg ud at kigge på.

How old.
Byggeriet af et nyt tempel - måske nummer 37 Lidt fremme standsede der en bil og ud af bilen steg flere personer, de nikkede og smilte pænt til mig, så jeg sagde høfligt: Hello. Så begyndte damen som styrede bilen, at sige på engelsk:  I'm 49 years and this is my daugther she are 30, my granddaugther are 10 and my sweet mother are 72  years. Jeg må indrømme jeg var lettere forvirret og måske så jeg også sådan ud, og det eneste jeg kunne finde på at sige var et spagt: Ok. Så sagde hun: Goodbye og hele familien skråede over vejen og forsvandt ned af en sidevej. Mærkelig oplevelse, hvad fanden gik det her ud på? Efter jeg havde sundet mig lidt, gik det op for mig, måske hun troede jeg sagde: How old og ikke Hello. Den forklaring købte jeg.

Jeg gik videre til jeg nåede frem til den store Buddha-figur, det viste sig at de var i gang med at bygge et nyt stort tempel, blev det så måske nr. 37? Nong Khai må være en yderst religiøs by. Buddha-figuren var placeret helt oppe på taget af templet, her kunne Buddha skue ud over Mekong floden og over mod Laos. Jeg gik ned langs templet og endte på en vej som hedder Meechai Road, samme vej som den danske bagers restaurant ligger på, så da tørsten havde meldt sig, besluttede jeg at gå der hen.

The Danish Baker
Her ligger den danske bager Jeg bestilte en øl. Der sad en ret højttalende amerikaner, han snakkede med en af de unge servitricer. Jeg har tit undret mig over hvorfor mange amerikaner er så højtråbende, mon de er bange for at blive overset? På et et tidspunkt faldt vi i snak han præsenterede sig som Gary, og jeg som Mogens, det havde han svært ved at udtale så han sagde : Ok I call you Mo. Det fint med mig. Han fortalte at han var pensioneret fra militæret og han havde boet de sidste par år i det sydlige Thailand. Nu ville han op i denne del af Thailand for at være her et stykke tid.  Jeg spurgte Gary om han havde været andre steder i Asien. Han fortalte han havde deltaget i Vietnam-krigen, det fik mig til at udbryde: Så har du været i helvedet - Nej jeg var i luftvåbnet, som en del af jordpersonalet. Jeg fornemmede at han helst ikke ville snakke mere om det, så jeg drejede samtalen væk fra emnet. Hele samtalen endte i en omgang smaltalk. Gary sagde Goodbye til mig, han skulle ud og finde et billig guesthouse for de næste par dage. Det var ved at være tid til frokost, så jeg bestilte en gang salat og endnu en øl.

Efter frokosten gik jeg  videre rundt og kiggede på byen. Nu forstår jeg bedre at vi ikke rigtigt kiggede på byen, da vi var her i Nong Khai sidste gang på rundturen i Isan. Udover markedet måske, er der jo intet andet end templerne at se på. Trækplastret er og bliver den nemme overgang til Laos.

Tempel crawling.
Så jeg besluttede at kigge på alle de templer jeg stødte på undervejs
. Jeg havde et lille lausy kort med nogle navne på nogle templer, men der manglede vejnavne og nogle af de små veje var slet ikke aftegnet. Jeg stødte på navne som Wat Lamdua, Wat Sri Sumang, 
Et tempel i Nong Khai - navnet er ? Et tempel i Nong Khai - navnet er ? Et tempel i Nong Khai - navnet er ?
Wat Srisuman, Wat Srig Khun Muang, Wat Srisaket, hvem der er hvad fandt jeg ikke rigtigt ud af, så jeg er ikke i stand til at navngive billeder her over, men pyt med det, jeg har altid syntes at det var spændende at stikke hovedet indenfor i et buddhistisk tempel, de har alle sammen sit eget særpræg.  

Stegende hedt.
Det var blevet rigtig varmt nu, solen var styg og bidende, så jeg besluttede at søge mod aircondition hjemme på mit hotel. Jeg købte mig en kop kaffe i restauranten, inden jeg gik ind på mit værelse. Derefter tog jeg en time på øjet og bagefter skrev jeg et par e-mails til slægt og venner. Jeg tog et forfriskende bad, men allerede når man begynder at tørre sig, så sveder man igen, nå temperaturen var også oppe omkring 32C.

Jeg havde besluttet at spise min aftensmad på hotellet, så jeg bestilte en ganske udmærket svinekotelet i karrysovs og med ris til.

Goodbye.
Efter aftensmaden gik jeg ned til den danske bager for at sige farvel til Kaj, men han var taget en tur til Udon Thani. Nå pyt, jeg satte mig og fik mig en øl. Der var ikke nogen gæster i restauranten, ikke ud over en ældre lidt mere end halvfuld dansker oppe i baren. Han sad og rablede nogle få dårligt udtalte engelske gloser af blandet med dobbelte så mange jyske til de arme servitricer, og samtidig smed han om sig med penge. Han havde nok lige fået udbetalt sin folkepension. Han var rimelig pinlig, så når han henvendte sig til mig, så svarede jeg ham fåmælt på engelsk. Hvorfor kan sådanne typer ikke opføre sig ordentlig når de er gæster i et fremmed land? Han var bare pinlig, nå nu var der ikke andre end mig og servitricerne i baren og de forstod gudskelov ikke en brik af hvad de
t var for noget bræk han lukkede ud. Jeg blev på et tidspunkt træt af at høre på ham, så jeg betalte min regning og sagde Good Night.

Tid til at sove.
Da jeg var tilbage på mit hotel, jeg en øl i minibaren. Jeg åbnede for fjernsynet, det gloede jeg på omkring en halv times tid, inden jeg lagde mig til at sove. Mit egentlig mål, som var Laos, skulle jeg rejse til i morgen.

Sidst opdateret : 21. marts 2006
Dag 2 Rejsedagbog Dag 4