Søndag d. 8. August 2004

5. Dag. Vientiane.
Start på dagen.

Her er min smukt udstyret seng Klokken var 7.30 da jeg vågnede. Jeg tog et bad, der kom stadig ikke ret meget vand ud af håndbruseren, nå det var dog trods alt varmt vand, der kom ud af bruseren. Mit våde tøj fra i går var selvfølgelig ikke tørt endnu. Det havde styrtregnet hele natten, men nu skinnede solen igen, her ved man aldrig rigtigt hvornår det går løs igen, herligt ikke! Det var ikke muligt at få morgenmad på hotellet, men i receptionen havde de fortalt mig at der lå et lille cafeteria lige ved siden af hotellet. Så jeg gik der ind, og bestilte en kop kaffe, et glas juice, noget brød, som så viste sig at være et mindre flutes, smør, ost og marmelade. Kniven som jeg fik udleveret var lige så skarp som skaftet på en gaffel, men det lykkedes da til sidst at få flækket brødet.

Ud i det blå.
Den sorte Stupa Jeg besluttede mig for bare at vade ned mod Mekong floden og se hvad jeg kunne støde på under vejs. Jeg fulgte den brede allé Lane Xang ned mod præsidentpaladset. På en sidevej kunne jeg se en tilgroet Stupa.  Den måtte jeg ned og se lidt nærmere på. Stupaen fungerede som en slags rundkørsel, selv om der ikke var noget synderlig trafik. Alderen er der ingen der præcist kender, men flere hundrede år gammel er den uden tvivl. That Dam, den sorte Stupa som  navnet betyder. Historien om den fortæller, at den blev bygget efter de siamesiske krige som tak til den syvhoved Naga, som havde skjult sig i et hul i jorden og som beskyttede indbyggerne i Vientiane. Sagnet fortæller også at Stupaen stadig bebos af en syvhovedet drage. Da det er noget af det ældste der findes i Vientiane, håber jeg at laoterne en dag finder pengene til en gennemgribende restaurering.

Statsbesøg.
Jeg gik tilbage til Lane Xiang og ned til Præsidentpaladset. Inde på paladset var der hejst to forskellige flag det ene var det laotiske, det andet var det burmesiske. Den burmesiske militærdiktator var vist nok på statsbesøg i disse dage. Det der slog mig var at der ingen vagtposter var ved præsidentpaladset, der var kun en mur uden pigtråd rundt omkrig paladset, og en låst gitterlåge foran hovedindgangen. Det nuværende præsidentpalads er det tidligere kongepalads og er faktisk ret beskedent i omfang.

Det daglige besøg.
Børnene var godt i gang med at spise deres frokost, pige nr. to fra venstre var godt i stand Jeg fulgte vejen til venstre og fulgte væggen langs præsidentpaladset og tog så den anden sidevej på højre hånd, ned langs Mahasot Hospital, helt ned til floden. Jeg gik over for at hilse på min "laotiske familie". Jeg satte mig ned og bestilte en flaske vand. Familien var godt i gang med at spise frokost, de tre af pigerne drillede den fjerde søster med at hun var godt i stand. Der var måske ikke noget at sige til at hun var godt i stand, fordi alt imens de drillede hende og pjattede løs, fortsatte hun uforstyrret  med at putte i hovedet. Da jeg havde drukket min vand  gik jeg videre langs Mekong floden. Vejen kaldes Thanon Fa Ngum, hvordan det end udtales? Da jeg nåede frem til Thanon Pangkhan gik jeg op ad den til Thanon Sethathirat. Her gik jeg på jagt efter en Internetcafe.

Internetcafe.
Det var nu ikke svært fordi der lå tre lige ved siden af hinanden, det var bare at vælge en af dem. Forbindelsen var forbavsende hurtig, så efter en halvtimes tid var jeg færdig med at sende mine e-mails. Klokken var over 2, så jeg besluttede at finde et sted hvor jeg kunne spise en let frokost. Jeg fandt en restaurant lige i nærheden, den hed vist nok Biergarten.

Damemenu.
Jeg satte mig oppe ved den store firkantet bar. Jeg var ikke død sulten, jeg tror varmen lagde en dæmper på min appetit. Så jeg bestilte en gang tomatsalat med mozzarella og en øl. Tjenere kvitterede med slet skjult grin:  En damemenu og en øl. Ja så - rigtige mænd spiser åbenbart ikke salat i Laos. Jeg faldt i snak med et ældre australsk ægtepar, da de fandt ud af at jeg var dansker, fik den ikke for lidt omkring det kongelige bryllup. Jeg nænnede ikke at ødelægge deres begejstring ved at fortælle dem, at jeg var bedøvende ligeglad og jeg ikke havde set brylluppet, fordi jeg var i Kina på det tidspunkt.

Wat Sisaket.
Nogle af de mange askestupaer Efter en halv times snak med de rare australier, sagde jeg pænt farvel, og gik ned mod præsidentpaladset, over for paladset lå Wat Sisaket, den ville jeg tage i nærmere i øjesyn. Den rummer over 10.000 Buddha-figurer. Inden for murene stod der en del af de såkaldte askestupaer. Det svarer lidt til vores gravmonumenter. Det var som regel kun de rige som havde doneret penge til templet som fik lov og havde råd til det. Der var dog også nogle højere rangerende munke mellem, de havde som regel været tilknyttet templet i mange år. På mange af askestupaerne var der indsat et billede af den afdøde. På min runde mødte jeg en ung munk, som jeg faldt i snak med. Han talte forbavsende godt engelsk. Han svarede beredvillig på alle mine spørgsmål. Han havde været munk i syv år nu, og havde været novice og munk i et thailandsk tempel en del år, her havde han blandt andet lært engelsk. Nu var han så tilbage i Laos. Det var ikke han hensigt at være munk resten af sit liv, han ville se om han ikke kunne finde et job som turistguide her i Laos. Det ønskede jeg ham held og lykke med. Klokken var nu blevet så mange, at det var ved at være lukketid for museet, det ikke kunne betale sig at gå der ind. Det måtte vente til en anden dag.

Tilbage til hotellet.
Det var meget varmt og luften var fugtig, mit tøj var klamt og klistrende så jeg besluttede mig for at få noget tørt tøj på. Jeg  prajede en TukTuk tilbage til mit hotel. Jeg tog straks et "langstrakt" bad, det var rart at komme ud af mit svedige tøj. Jeg faldt for fristelsen for at lægge mig lidt på sengen. Boble boble - jeg ved ikke hvor længe jeg havde sovet, men det var mørkt da jeg kom til mig selv igen.

Indisk restaurant.
Jeg beslutte mig for igen at tage ned til Mekong floden, der lå masser af restauranter. Efter jeg havde gået et lille stykke tid, fik jeg fat i en TukTuk. Han kørte mig ned til floden og satte mig af lige ud for en indisk restaurant. Den så ganske lovende ud, så lovende at jeg gik der ind. Jeg bestilte en gang kylling i karry med ris, et Nanbrød godt med hvidløg og så en Beer Lao. Brødet var godt gennemvædet med hvidløg, så min ånde ville uden tvivl holde moskitoerne væk i nat.

Beergarden.
Efter jeg havde spist slentrede jeg lidt rundt i byen, da jeg kom til Beergarden gik ind for at få mig en godnat øl, det var åbenbart her de unge turister holdt til. Jeg fik mig en længere sludder med et par unge franskmænd, de havde rejst rundt med rygsækken, i fire måneder i Asien. Når de havde været i Vietnam, ville de videre til Australien. Jeg var ikke et spor misundelig ;-). Klokken var nu lidt over 22 så det var tid til at tænke på at komme tilbage til hotellet.

Godnat.
Der holdt en række TukTuk'er lige uden for, da vi havde forhandlet prisen på plads, kørte han mig tilbage til Nita Guesthouse. Jeg kravlede i seng og forsøgte at se lidt fjernsyn, men at ligge og se på et fjorten tommers fjernsyn på den afstand var svært og så var der meget få kanaler som alle var på laotisk. Det var en bedre ide at lægge sig til at sove.

Sidst opdateret : 21. marts 2006
Dag 4 Rejsedagbog Dag 6