Mandag d. 9. August 2004

6. Dag. Vientiane.
Start på dagen.

Et kig på mit smukt udstyret hotelværelse Jeg vågnede da klokken var 8. Jeg tog med stor tålmodighed mit morgenbad, det eneste jeg skulle sørge for var at rette bruserens "stråler" nedad ellers kom der så at sige ingen vand ud af brusehovedet. Nå - det havde jeg næsten vænnet mig til. Solen skinnede selvom der var lidt skyer på himlen. Jeg gik ned på det lille cafeteria som jeg spiste min morgenmad på i går. Jeg bestilte en kop kaffe, et glas juice, ost, marmelade, smør og noget brød, med en form som et mindre flutes. Jeg opdagede at de oppe ved disken havde en ordentlig kniv, så jeg fik dem til at flække mit flutes for mig. Mens jeg sad og gumlede på min morgenmad, funderede jeg over hvad jeg skulle se i dag.

TukTuk.
Bemærk den hullede skjorte Jeg besluttede mig for at tage en TukTuk ud til det gyldne tempel That Luang, laoternes national symbol. Jeg fik chaufføren til at stoppe og sætte mig af uden for hovedporten. Jeg ville tage et par billeder ude fra. Jeg valgte senere hen et af billederne til min forside på denne rejse.  På vej ned til indgangen til templet, var der på den store åbne plads, placeret en siddende figur på en på en høj piedestal, den forestillede den laotiske konge Setthatirat.  

That Luang.
That Luang - Den Store Stupa i alt sit pragt Pha That Luang er det vigtigste monument i Laos, dets officielle navn er Pha Jedi Lokajulamani, hvilket betyder: verdens dyrebareste og helligste stupa, det indgår også som symbol på det laotiske flag. Legenden beretter at missionæren Ashokan, som kom fra Indien, rejste en relikvie-stupa som omgav brystbenet fra Buddha, så tidlig som i 3. århundrede f.v.t. Der er ingen beviser som kan bekræfte om det er sandt. Men udgravninger antyder at et Khmer kloster var bygget der, et sted mellem det 11. og 13. århundrede. Da kong Setthathirat i midten af det 16. århundrede, flyttede hovedstaden fra Luang Prabang til Vientiane, gav han ordre til at bygge Pha That Luang, ved siden af Khmer templet. 

Nuværende form.
De små vinduer Hovedbygningen i sin nuværende form, er en rekonstruktion fra det tidligere århundrede. På afstand ligner bygningen mest af alt et raketbatteri, som er omgivet af en høj mur. Indvendig ved muren er der en klostergang med små vinduer, som senere blev tilføjet af Kong Anouvong til forsvar mod angribere. Selve stupaen er bygget på tre niveauer, med et gangareal rundt på hvert af de to første niveauer, og de er så forbundet med hinanden med en trappe. Første niveau er i en ”kvadrat” på 66 x 69m. der danner fundamentet og som støtter de 323 “sirnas” (indviet sten), andet niveau er på 48 x 48m. og er omgivet af 120 lotuskronblade, her er 288 ”sirnas” og 30 små stupas, som symboliserer de 30 buddhistiske fuldkommenheder, som startende er : at give almisse og frem til sindsro.

Bemærk de lotusformet sider Disse stupa’er indeholdt en gang hver en mindre stupa og et guldblad, men disse blev røvet af kinesiske banditter i det 19. århundrede. En buet port fører til det sidste niveau som der 30m i kvadrat på hver side rundt om den høje centrale stupa. Fra bunden til toppen er højeste punkt 45m. Hele herligheden er omgivet af en mur på 85m på hver side. I klostergangen er der opstillet omkring 60 klassiske laotiske skulpturer og Khmer figurer. På en af siderne var der en maleriudstilling af forskellige laotiske kunstnere, de fleste faldt ikke i min smag. Den ”forgyldte” Stupa var absolut besøget værd. (Se billedserien i Billedarkivet)

Efter jeg havde gået rundt i et par timer, gik jeg udenfor for at kigge på et tempel som lå lige til venstre for Den Store Stupa , det var meget velholdt, så det var nok rimeligt nyt. Længere på vej mod udgangen, stod der en lille bod, her købte jeg en øl. Da den var drukket, gik jeg lidt rundt i området uden for templet, inden jeg prajede en TukTuk. Mit næste mål var Vat Si Meuang.

Vat Si Meuang.
Et par drabelige fyre Vat Si Meuang ligger hvor gaderne Samsenthai og Setthathirath støder sammen i den østlige ende af byen. Det er et meget besøgt tempel, der kommer hele tiden folk for at bede og med offergaver. Det har medført en del handel. Markedet Talat Si Meuang ligger lige på den anden side af Setthathirath. Templet er et meget farvestrålende tempel, og der sker et udbredt salg af små fugle i bure. Meningen er, at køberen skal slippe fuglen fri - og så kan de blive fanget igen, så handelen kan fortsætte! Noget jeg har stødt på før i blandt andet Kina og Thailand. Traditionen i Laos rækker langt tilbage og er noget mere seriøs, end den der bliver praktiseret her. Argumentet for denne handling er, at når nogle mennesker fanger fugle for at spise dem, så vil man blive belønnet ved at gøre den gode gerning at give fuglene livet tilbage. Skikken praktiseres stadig alle vegne, særligt ved nytårstid, hvor man ikke blot slipper fugle fri, men også fisk eller skildpadder.

Vat Si Meuang blev grundlagt, i forbindelse med at Kong Setthathirath flyttede hovedstaden fra Luang Prabang til Vientiane, men stedet har formodentlig også før det 16. årh. været brugt til religiøse formål, for bag en indhegning på pladsen foran templet ses en ruin, det er sandsynligvis resterne af en Khmer-stupa.

Ifølge overleveringerne.
Smukke dekorationer over indgangspartiet, scener fra Buddha's liv I følge en folkelig overlevering startede man byggeriet af templet med at grave et stort hul, hvor templets grundpille skulle rejses. Da det var gjort, og man var ved at sænke stensøjlen på plads, sprang en gravid kvinde pludselig ned i hullet og ofre de sig til stedets ånd, herved opnåede hun at blive byens skytshelgen. Hendes rigtige navn kender man ikke, men herefter kaldtes hun Chao Me Si Meuang, som betyder noget i retningen af med "Beskytteren, mor Si Meuang". Templet blev ødelagt under invasionen fra Siam i 1828. Det nuværende tempel stammer fra 1915. Søjlen er her stadig, og der er i dag bygget et alter omkring den, ligesom den er omviklet med et klæde. grundpillen stammer formodentlig fra en khmer-bebyggelse, der lå i nærheden.

Kulørte lamper.
Selve alteret var "udsmykket" med farver og kulørte lamper. Det skabte nogle forvirrende følelser, da jeg så det, jeg har ikke set noget lignende før . Der er mange laotiske buddhister, der heller ikke synes, at templet er kønt eller interessant, og som tager afstand fra kommercialiseringen og den overtro, der trives omkring templet. F.eks. har templet en Buddha-figur, der helt  ubuddhistisk tillægges evnen til at spå. Hvis man skal på rejse, til eksamen, giftes, eller hvis nogen er syg, løfter man figuren. Hvis man kan det, vil man f. eks. bestå sin eksamen osv.. Men på trods af alt det gøgl, er uden tvivl Vientianes mest folkelige tempel. Uinteressant var besøget i hvert fald ikke.

Goddag igen.
Hun er en rigtig lille gavtyv og spilopmager, den yngste familiemedlem Nu da jeg alligevel var i nærheden af "min laotiske familie", besøgte jeg dem endnu en gang. Jeg satte mig med en øl og iagttog kunderne der kom og købte mad, som de skulle have med hjem. Der blev løftet på de forskellige grydelåg, diskuteret lidt, den mad som blev udvalgt, blev puttet i små plastikposer. Der sad tre meget unge sygeplejersker og spiste, de var sikkert ovre fra det nærliggende hospital. Inden de gik tilbage til jobbet, købte de alle noget klisterris, der blev puttet i deres små medbragte flettede beholdere. Puha - en tør omgang. Interessant var det også at iagttage en omfangsrig laotisk dame der sad ved et fjernere bord. Hun spiste af en tallerken der havde størrelse som et vandfad, kors i hytten hvor hun åd. Hun smaskede højlydt og med jævne mellemrum spyttede hun små ben ud på jorden.

Jeg sagde pænt farvel til mine venner, og gik videre ind mod byen, ind til Thanon Sethathira hvor Lao Aviation havde sit kontor, her købte en flybillet til Luang Prabang med afgang i morgen tidlig. Prisen for en enkeltbillet var 57$, derfra gik jeg hen til en Internetcafe, men mit mailsystem var nede. Dam'it

Nam Phou pladsen.
Nam Phou pladsen er et dejligt fristed Jeg fortsatte ned til Nam Phou pladsen, denne cirkelrunde plads som er smukt beplantet, er et dejligt roligt fristed, her kunne man sidde stille og roligt og slappe af. Ved pladsen ligger Scandinavien Bakery, her gik jeg hen. Jeg havde sprunget frokosten over, men jeg følte at jeg trængte til et eller andet, uden det skulle være det helt store, så jeg købte en kop kaffe og to stykker wienerbrød. Brødet skulle forestille at være Spandauer, det smagte de nu ikke som, de var mildt sagt temmelig kedelige, men til gengæld var kaffen god. Det var nærmest ulideligt varmt, min T-shirts var gennemblødt af sved, så det var tid til at får et bad og skiftet tøj. Jeg tog en TukTuk tilbage til Nita Guestouse. Det var rart at få et bad og få skiftet til noget rent og tørt tøj. Det var begyndt at knibe med rent tøj, så straks efter min ankomst til Luang Prabang, måtte jeg finde et vaskeri. Det var stadigt for varmt for at sig bevæge udenfor, så lagde jeg mig på sengen og læste i min medbragte bog.

Indisk igen.
Min mave var begyndt at rumle så det var tid til at tage ind til byen. Jeg fik TukTuk chaufføren til at smide mig af ved den indiske restaurant Nazin nede ved floden, her bestilte jeg en gang Tandoori kylling, naanbrød med hvidløg og en Beer Lao. Hele herligheden kostede omkring 4$. Da jeg havde spist, gik jeg hen til en Internetcafe, mit mailsystem var oppe igen, så jeg fik sendt de sædvanlige hilsner. Jeg slog lige en smut ind på Beer Garden, der var sikkerhedskontrol ved indgangen. Det var til at grine lidt af, fordi enhver kunne kaste en bombe over den knap 2 meter høje gitter hvis det var det man ville. Nå - de skal jo nok bare give det udseendet af at der bliver passet på os turister. Jeg faldt i snak med et japansk ægtepar fra Tokyo, han arbejdede  på et vejprojekt i Vientiane og havde gjort det et stykke tid, så nu var konen kommet på besøg nogle dage. Det var nogle utrolig sympatiske mennesker, så det blev til en lang snak om Japan og Danmark.

Tid til farvel.
Efter en halvanden times hyggelig snak var det tid til at sige farvel, jeg skulle relativ tidligt op i morgen. Igen fat i en TukTuk til hotellet. Nede i receptionen bestilte jeg vækning til kl. 7. Jeg pakkede min kuffert så den var klar til i morgen tidlig, og så var det ellers bare på hovedet i seng.

Sidst opdateret : 12. september 2008
Dag 5 Rejsedagbog Dag 7