Onsdag d. 11. August 2004

8. Dag. Luang Prabang.
Start på dagen.

Jeg vågnede flere gange i løbet af min nattesøvn, sidst jeg vågnede kiggede jeg på klokken -  8.25 - Shit de havde glemt at vække mig, jeg tog et  hurtigt bad, og fik så tøj på i en fart. Der blev ikke tid til at få noget morgenmad, fordi min guide og chauffør sad og ventede på mig nede i restauranten. Bilen vi skulle køre i var en næsten helt ny Van med Aircondition, der var plads til 9 personer, ren luksus. Min guide præsenterede sig som Mr. Chanthy, men hvad chaufføren hed fik jeg ikke fat i, men han talte vist heller ikke engelsk.

Fotostop.
Frodige rismarker Vi skulle besøge vandfaldet først og bagefter skulle vi så  besøge en landsby bagefter. Vandfladet ligger ca. 28 km. fra Luang Prabang. Vi  kørte ad nogle rædsomme grusvejen, chauffører kørte fra den ene side af vejen til den anden for at udgå de værste huller i vejen. De dårlige veje er vel en af Laos mange problemer, så længe infrastrukturen ikke er i orden, er det meget svært at udvikle landet. Under monsunregnen er mange veje ufremkommelig, så store dele af regionerne er isolerede fra hinanden. Der til løber der mange historier om røveriske overfald på visse vejstrækninger. Der ud over er der stadig væbnede kampe i bjergene i det nordøstlige del af landet, mellem regeringsstyrker og grupper der bekæmper de kommunistiske regime. 

Vi gjorde et vi gjorde fotostop på vejen til vandfaldet, området her er meget frodigt og der dyrkes meget ris i netop dette område.

Kwang Xi vandfaldet.
Vandet fossede ned af i rivende fart Vi nåede til parkeringspladsen ved vandfaldet, chaufføren blev ved sin bil. Jeg betalte 15.000 Kip i entre. Vandfaldet ligger inde i en stor park, på vejen frem mod det kunne jeg høre vandet fosse. Endelig et vandfald hvor der var masser af vand. Det var et spektakulært syn, vandet kom fossede over nogle forskelligt formede limsten og endte i  nede i en stor turkisfarvet pool, vandet derfra løb videre over i nogle mindre bassiner. Faldet fra toppen var omkring 625 fod. Luften var fyldt med forstøvet vand. Der var bygget en gangbro over vandet, det var meningen vi skulle have kravlet op af skråningen op til toppen af vandfaldet, men stigningen var meget stejl og jorden slimet og glat, så efter jeg var gået på r.... et par gange, opgav jeg der var ingenting at gribe fat i og jeg skulle jo også ned igen. Hvis man havde lyst kunne man godt tage en dukkert, og efter hvad Chanty fortalte var der mange laoter der tog her ud i weekenden og badede. (Se for øvrigt billedserien i billedarkivet.)

Endelig morgenmad.
De gik straks i gang med at lave min og Mr. Chanthy's morgenmad/frokost Jeg havde aftalt med Chanty at jeg skulle spise sen morgenmad og tidlig frokost nå vi havde kigget på vandfaldet, så på tilbage vejen satte  vi os på en lidt primitiv restaurant. Vi bestilte lidt kylling og ris, Chanty ville også gerne have noget papajasalat. Vi var de eneste i restauranten så vi havde fuld opmærksomhed fra personalet. Inden vi forlod restauranten købte jeg en flaske vand til chaufføren. På vejen ud passerede vi et indhegnet område, inden for hegnet skulle der være en tiger. Tigeren blev kaldt navnet Phet, mens jeg stod og kiggede ind på området, i håb om at se den, blev der slået på noget jern, kort efter kom den frem, det var åbenbart signalet til spisetid. Da den passerede hegnet hvor jeg stod, gned den sig kælent langs hegnet. Tigeren er en meget stor kat, skal jeg hilse at sige.

Bjerglandsby.
De to små piger der solgte nogle vævet armbånd til mig - ikke til at stå for Vi kørte fra stedet mod en bjerglandsby, efter et kvarters kørsel var vi fremme. Lige så snart vi parkerede kom der nogle små rollinger frem, det var fortrinsvis piger, de ville sælge små vævet armbånd som de selv havde vævet, på den måde tjente de lidt penge til skolebøger papir og skriveredskaber. Jeg købte tre af de to små piger på billedet. De blev så glade at de bandt en ekstra om mit håndled som gave, Chanty sagde jeg skulle lade det sidde til det selv faldt af igen, det betød lykke. I skrivende stund sidder det der stadigt. Beboerne i landsbyen tilhører det såkaldte Hmong folket. Jeg gik frit rundt i området men der var ret ikke mange beboere at se, måske skyldtes det at det var meget varmt, så de holdt sig inde i husene, ellers arbejde de måske i marken. Alle husene var meget primitive og fremstillet af de materialer som skoven kunne give dem, og det vil sige for det meste af bambus og palmeblade. (Se for øvrigt billedserien i billedarkivet.)

Tilbage til Luang Prabang.
Vi bumlede ad de ujævne veje tilbage til Tam Tam Guesthouse i Luang Prabang. Det var virkeligt varmt nu, solen stegte så meget at det var klogt at holde sig i skyggen. Jeg satte mig ind i restauranten,  hvor jeg snuppede en øl inden jeg gik op på mit airconditionerede  værelse. Jeg lagde mig og læste i min bog, det var for varmt for mig nu at være udendørs. Ved 15 tiden tog jeg et bad,  derefter samlede jeg noget vasketøj sammen. Det gik jeg ned med samtidig med at jeg hentede det jeg havde afleverede i går. Min lille veninde fra i går var der desværre ikke, det var hendes storebror der udleverede det rene tøj, det kostede 2$! Man bliver bestemt ikke rig at være vaskekone i dette land. Jeg smuttede hjem til hotellet med det rene vasketøj.

Den stille lykke.
Mekong floden stille liv fik mig til at falde i staver Det var stadigt meget varmt, så jeg gik ned til Mekong floden hvor jeg fandt et skyggefuldt sted på en restaurant helt nede til floden, her bestilte jeg en øl. Udsigten var så smuk så mine planer med at besøge nogle af de mange templer gik ad fløjten til. Her var så smukt og fredfuldt at jeg faldt totalt i staver. Jeg hang fast her i to timer inden jeg fik løsrevet mig igen.  Her var så at sige ingen trafik på vejen, det eneste det brød stilheden ind i mellem, var de små både så passerede forbi. En følelse af stille lykken havde ramt mig, livet er nu en dejlig opfindelse.

Jeg gik ind på et turistbureau for at købe en flyvebillet til Krukkesletten, desværre flyver de kun to gange om ugen på denne destination, så jeg kunne ikke få det til at passe med min tidsplan så jeg tager nok tilbage til Vientiane igen når jeg er færdig her, og så tager udflugter fra Vientiane.

Vat Xiengmouane Vejiramangalaram.
Her er det smukke Vat Xiengmouane Vejiramangalaram Jeg besøgte et tempel der hed Vat Xiengmouane Vejiramangalaram, som betyder templet med den frydefulde klang, det skyldes at den tromme som befinder sig i trommehuset har en særlig smuk klang. Mine gode manerer forbød mig at afprøve tromme, det ville være rimeligt blasfemisk af gøre det. Trommen bruges kun ved buddhistiske helligdage og andre højtider. Selve templets sim blev opført i 1876, hvor imod de smukke vægmalerier på facaden, der beskriver dele af Buddhas liv, stammer fra 1995. På døren ind til templet en der udført nogle smukke billedskærerarbejder, som så er beklædt med bladguld. Inde i templet findes en del Buddha-figurer.

Træhuset i Xiengmouane.
Her er det smukke træhus i Xiengmouane Ved siden af Vat Xiengmouane Vejiramangalaram ligger et gammelt smukt træhus, det er en tidligere rigmands hus som stammer fra 1853. Logisk nok har det navnet Villa Xiengmouane. Huset blev restaureret med støtte fra UNESCO  i 1998. Det er vist nok hensigten at huset på et tidspunkt skal bruges som et kulturhistorisk museum, men da det indtil nu ikke er kommet op at stå, skyldes det uden tvivl mangel på finansiering.  Efter de to fine oplevelser gik jeg op til Photisarath, hen til en Internetcafe. Her fik jeg sendt et par af de sædvanlige hilsner til slægt og venner.

Indisk igen.
Senere på aften fandt jeg endnu en indisk restaurant, den hed Nazin, samme navn som den i Vientiane, det viste sig at være samme ejere. Her var maden rigtig god, jeg fik Tandorikylling, salat, naanbrød godt med hvidløg, samt en Beer Lao, det hele kostede den rystende pris af 4$. Efter maden slentrede lidt rundt og kiggede på  Natmarkedet, inden det var tid til at gå i seng, klokken var nu lidt over 22.

Sidst opdateret : 12. september 2008
Dag 7 Rejsedagbog Dag 9