Torsdag d. 12. August 2004

9. Dag. Luang Prabang.
Start på dagen.

Jeg vågnede først ved halv ni tiden. Jeg havde sovet rigtigt godt i nat. Efter badet gik jeg ned til l Mekong floden for at sidde i skygge og indtage min morgenmad som bestod af omelet, kaffe og  juice. Jeg havde besluttet at det skulle være den store tempeldag i dag. Så jeg gik ned langs floden.

Templerne.
For laoterne, især i de mindre samfund, er deres tempel en af de centrale bygninger som indgår i byens liv, den anden bygning er skolen. Templet er symbol for byens identitet ligesom den er centrum for ceremonier og højtider. Før man byggede de offentlige skoler, fik byens børn deres uddannelse hos byens munke. Templet består mindst af en bygning hvor munke og novicer bor, og en hovedbygning, den såkaldte "sim",  hvor Buddha-figurerne står og som fungerer som bønnelokale, men som også bruges til mere verdslige formål.

Alt efter hvor velbeslået byen er og hvor meget indbyggerne bidrager med, kan bebyggelsen variere fra enkle træ eller bambusbygninger, til store udsmykkede bygninger med tegltag, dekoreret med smukke vægmalerier og tegltage formet og buet som en Naga. Der er almindeligvis en gruppe af byen mest respekterede ældre, der tager hånd om økonomien og vedligeholdelse.

Wat Xieng Thong.
Jeg nåede næsten helt ned til bunden af Mekong vejen, da jeg stødte på trappen op til Wat Xieng Thong. Wat Xieng Thong er det mest bemærkelsesværdige tempel i Luang Prabang. Det er et skoleeksempel på Luang Prabang’s tempelstil. Templet blev bygget i 1560 af Kong Setthathirat og har altid stået under kongelig beskyttelse. Kinesiske røvere invaderede Luang Prabang på et tidspunkt, men heldigvis skånede de dette tempel for ødelæggelser, det skyldtes at røvernes leder havde studeret her en gang som munk.

Selve ”simmen” ligger til højere når man kommer op ad trappen., med et lavt opadstræbende tag som ligger lagvis, tre i alt. Ydervæggene er smukt dekoreret med adskillige mosaikker, der beskriver perioder af Buddhas liv. Gavlen hvor indgangsdøren findes er dekoreret med forgyldte symboler og den brede dørkarm rundt om døren ”ender op” i en stor smuk forgyldt stupa. Inden for ved alteret findes en del Buddha-figurer, desværre var det ikke tilladt at fotografere indendørs.

Vat Xieng Thong det smukketse tempel i Laos Den imponerende indgangsparti Den liggende Buddha

Rundt om på templets grund ligger flere forskellige bygninger blandt andet et lille rødt tempel hvor den dominerende figur er den liggende Buddha, den skulle stamme helt tilbage fra templets grundlæggelse. Der findes også beboelse for munkene. En anden meget smuk og interessant bygning er den der opbevarer den kongelige begravelsesvogn. Den forgyldte vogn er omkring 12 m. høj og er udstyret med en syvhovedet drage, den blev bygget i 1959 til Kong Sisavangvong bisættelse. Der er også opbevaret en hel del Buddha-figurer samme sted. Det er efter min mening nok Laos smukkeste tempel. (Se billedserien i Billedarkivet).

Slag i slag.
Nogle unge munke fra et af templerne Nu gik det slag i slag, templerne lå nu som perler på en snor.  først kiggede jeg på Wat Pak Khaen, som ligger nede ved Khan-floden hvor den løber sammen med Mekong floden.  Næste tempel var Wat Khili hvis sim er bygget i thai-stil. Derefter kiggede jeg på Wat Sribounheung som så meget velholdt ud. Så kiggede jeg på Wat Srimongkhoun, Godhedens Tempel, som lå klods op ad Wat Sribounheun. På Wat Sop findes Luang Prabangs et slags gymnasium for uddannelse af novicer. Som et lille kuriosum er templets klokke lavet af metallet fra bombehylster.  Så tog jeg lige Wat Sene med,  det har tilnavnet Lykketemplet. Her bor overhovedet for alle laotiske Buddhister, i en mindre bygning findes en tavle der beskriver menneskets livscyklus, lidt usædvanligt for et tempel.

Villa Santi.
Villa Santi som nu er hotel drevet af prinsessen og hendes mand Så stoppede jeg for at udgå at jeg fik tempelkuller. Jeg fortsatte ad vejen Xieng Thong, jeg passerede Villa Santi også kendt som Prinsessens Villa. Villaen tilhørte Kong Sisavangvong's dronnning, villaen blev efter dronningens død, overtaget af prinsesserne og fungerede som residens for kronprinsesse Khampa. I forbindelse med revolutionen i 1976, måtte de "overdrage" villaen til staten. I 1991 fik prinsessen villaen tilbage. Det blev omdannet til et hotel, som i dag er meget velrenommeret og veldrevet.

Flybilletter.
Jeg fandt rejsebureau der solgte flybilletter, jeg forhørte mig om et fly op til Krukkesletten, men der afgik kun fly dertil to gange om ugen, det kunne jeg ikke få til at passe med min hjemrejse, så det måtte jeg droppe. Alternativet var at køre med bus der op, men med det kendskab jeg havde stiftet med laotiske veje, havde jeg ikke lyst til at sidde i otte timer og få rystet tænder og nyrer løse, så jeg bestilte en billet til Vientiane med Lao Airways, til dagens sidste afgang i morgen. Jeg fandt et sted hvor jeg spiste en let frokost, den bestod af tunsalat, lidt flute og en kold Lao Beer. 

Det var meget varm nu, så da der ved siden af restauranten lå et sted der tilbød massage, valgte jeg at kravle i skygge der. Jeg bestilte en times oliemassage. Det var hun nu ikke særlig god til, og hvad værre var hun havde lange negle der ind imellem kradsede mig ad h.... til. Faktisk ret ubehagelig. Det flaskede sig nu sådan at middagslukningen af Det Kongelige Palads var forbi så da hun var færdig med at rive mit arme skind, blev det mit næste mål.     

Det Kongelige Palads.
Allen op til museet Jeg gik opad en allé op til paladset, til højre for indgangen skulle jeg købe entrebillet, deponerer mit kamera og mine sko, inden jeg fik adgang til paladset. Det kongelige palads er i dag indrettet som museum og fortæller en del lokalhistorie. Det blev bygget som residens for Kong Sisavang Vong, i 1904 under det franske kolonistyre. Placeringen hvorpå paladset blev bygget blev valgt så officielle besøgende kunne gå i land direkte fra Mekong floden, og blive modtaget her. Da Kong Sisavang Vong døde i 1959, besteg hans søn Sisavang Vatthana tronen. Ifølge den officielle Pathet Lao’s historie forhindrede revolutionen i 1975 kronprinsen i at blive kronet, selvom udenlandske diplomater fortalte en anden historie. Kong (eller kronprins) Sisavang Vatthana og hans kone blev sendt i eksil i det nordlige Laos, og paladset blev omdannet til museum. Kongeparret døde senere i den hule de var forvist til.

Museet.
Indgangen til museet Arkitektonisk er paladsets særpræg en blanding af traditionel laotisk og fransk ”beaux arts” stil og er anbragt en dobbelt-kors form. Trappen som fører op til indgangen er udført i italiensk marmor. Forskellige kongelige religiøse genstande er udstillet i den store indgangshal, blandt andet et podium af en tidligere laotisk religiøst overhoved, et Buddha-hoved som var en gave fra Indien til kongen. I det højre hjørneværelse findes museets samling af de kostbareste kunstgenstande, blandet andet Pha Bang. Det er en 83 cm høj stående Buddha-figur i rent guld, den vejer 54,3 eller 43 kg, alt efter hvem der fortæller det. Jeg forsøgte ikke at løfte på den.  Myten fortæller at den stammer fra Sri Lanka og er fra det 1. århundrede og blev senere givet som gave til Khmer kongen Phaya Sirichantha, han gav den i 1359 til King Fa Ngum.

Kunstgenstande.
I samme rum findes en stor elefantstødtand, hvor på der er indgraveret Buddhaer, samt en fremragende laotisk frise som stammer fra et lokalt tempel. Desuden findes der tre silkebroderet lærreder med religiøse motiver, udført af dronningen. Til højre for indgangshallen ligger kongens tidligere modtagelsessalon, hvor buster af tidligere konger er udstillet, sammen med to store forgyldte og lakerede lærreder med motiver fra Ramayanaen, de er udført af en lokal kunstner med navnet Thit Tanh. Væggene er dækket med vægmalerier der gengiver det traditionelle laotiske dagligliv. De er malt af en fransk kunstner.

Diplomatiets gaver.
Til venstre for indgangshallen er der et rum som er fyldt med malerier, sølv og porcelæn som er foræret til Laos som diplomatiske gaver fra blandt andet Burma, Cambodia, Thailand, Polen, Ungarn, Rusland, Japan, Vietnam, Kina, Nepal, USA, Canada and Australien, ja sågar fra Danmark også. Genstandene er grupperet efter om de stammede fra kommunistiske eller kapitalistiske lande. Det næste rum til venstre var dronningens modtagelsessalon. Her hænger der store portrætter af Koing Sisavang Vatthana, Dronning Kham Phouy og Kronprins Crown Prince Vong Savang, de er alle malt af den russiske maler Ilya Glazunov in 1967.

Kongelige ejendele.
Bag indgangshallen ligger den tidligere tronsal hvor den kongelige messedragt, guld og sølv sabler er udstillet. Glasskabe med samlinger af små krystal og guld Buddhaer, der er fundet inde i That Makmo stupaen. Komplicerede væg-mosaikker anbragt på en dybrød baggrund er nogle af højdepunkterne af paladsets kunst.

Den kongelige beboelsesafdeling.
Bag tronsalen er der en hal som fører ind til den kongelige beboelsesafdeling. Det kongelige soveværelse er bevaret som det var da kongen blev afsat. Ligeledes er spisestuen og et rum hvor de kongelige segl og medaljer bevaret.

I den kongelige beboelsesafdeling er findes der også en meget interessant udstilling af laotiske klassiske musik instrument og masker, som blev brugt til udførelse af Ramayana danse-dramaer, det eneste sted i Laos hvor man kan se den type genstande udstillet. (Se billedserien i Billedarkivet).

Ban Xang Khong.
Skipper en ved at gøre klar til afsejling Jeg gik ned til Mekong floden for at købe en kop kaffe, og i håb om at det var lidt køligere der nede. Jeg blev stoppet af en laoter der stak en papirside op foran næsen på mig, han tilbød mig at sejle mig forskellige steder hen. Jeg valgte en tur op ad floden til en landsby ved navnet Ban Xang Khong. Skippers kone og lille søn var med på turen. Sejlturen op tog tre kvarter. Båden var en af den type der sejler masser af på floden, den var bestemt ikke helt ny. Vi lagde til direkte ved flodbredden. I landsbyen sad der mange unge piger og vævede duge og tørklæder, både af silke og bomuld. Jeg handlede mig frem til tre tørklæder. De skal bruges til gaver til pigerne mellem mine venner og familie.   

Rundt i landsbyen.
Mange steder i Luang Prabang og omegn fremstilllede man papir Skipper viste mig rundt i landsbyen, der var ingen  prangende huse der. Men lige meget hvor jeg kom frem smilede folk venligt til mig. Skipper havde travlt med at få mig guidet et bestemt sted hen i landbyen. Det var et sted hvor de fremstillede en speciel form for papir, han fik uden tvivl lidt i returkommission. Det var absolut ikke skrivepapir der blev fremstillet, men det blev brugt til omslag på bøger, hæfter og lignende. Papirmassen blev slæmmet op på en træramme, der efter blev der lagt forskellige ting ned i massen, det skulle gøre det ud for det dekorative, i dette tilfælde var det nogle små blomster der blev brugt. Når de var færdige blev rammerne stillet til tørre ude i solen. Efter at vi have gået rundt i landsbyen en lille times tid, sejlede  vi tilbage mod Luang Prabang, da både hørte til den langsomme af slagsen, var der tid til at nyde turen. (Se billedserien i Billedarkivet).

Da jeg kom i land igen, gik jeg direkte hen for at hente mit vasketøj, det blev kun 3$, nu kan jeg rejse fra Luang Prabang i morgen med rent tøj.

Et tiltrængt bad.
Jeg gik tilbage til mit hotel med det rene tøj og for at tage et hårdt tiltrængt bad. Jeg spiste min aftensmad på en fransk/laotisk restaurant. Det tog lang tid fra jeg bestilte maden , til den stod på bordet. Det var ikke nogen stor kulinarisk oplevelse men hvad kan man forlange for 4$. Jeg gik ned og kiggede på natmarkedet, den ældre kone som jeg gav mine reservebriller, vinkede glad til mig, det var dejligt at se hun havde brillerne på.  Jeg købte noget frugt, som jeg tog med på værelset, det lå jeg og hyggede mig med inden jeg sov. Det havde været en meget aktiv dag i dag, så jeg faldt meget hurtigt i søvn.

Sidst opdateret : 28. marts 2007
Dag 8 Rejsedagbog Dag 10