Lørdag d. 14. August 2004

11. Dag. Vientiane.
Start på dagen.

Der hænger en kærlighedseklæring over sengen - nuttet ikke Jeg stod op lidt over 8. Jeg havde ikke sovet godt i nat. Det skyldes en kombination af larm fra aircondition, den lød som en totakters motorcykel, og så var min seng stenhård. Hotellet var noget af en skuffelse, og på min klage i receptionen blev det kun mødt med skuldertræk. Det fik mig til at beslutte at jeg ville finde et bedre sted den sidste nat i Vientiane. Så efter jeg havde spist morgenmad, gik jeg på jagt efter et nyt hotel.  

Efter jeg havde gået rundt en lille times tid fandt jeg noget der hed Haysoke Guest House, de havde et ledigt værelse til 15$, jeg bad om at se  værelset, som jeg straks accepterede, det var meget pænere og så 3$ billigere! Hovsa - jeg lød vist som en discount rejsende.

Jeg rejser videre i morgen til Udon Thani, der bliver jeg nok et par dage, inden det så småt er tid til at tænke på at vende næsen hjemad. Vientiane er af en hovedstad at være, en underlig by, som et lille provinshul, næsten ingen bygninger over tre etager, vejene er mange steder hullet og uden asfalt og vejbelysningen er yderst sparsomt. 

Jeg gik hen til en Internetcafe, men der var stadigvæk problemer med min mailserver, så der er lagt i kakkelovnen til dem, når jeg kommer hjem til Danmark. Jeg gik gram i hu videre til Wat Sisaket, jeg fik set lidt af den sidst jeg var i byen, men kom så sent at de var ved at lukket 

Wat Sisaket.
Bygningerne så meget medtaget ud Wat Sisaket ligger lige over for præsidentpaladset og Ho Phra Kheo og entréen var 10.000 Kip. Wat Sisaket er omkring 200 år gammel og har i modsætning til mange af andre templer, ikke havde været udsat for ødelæggelser eller ombygninger, så det anses for at være det ældste tempel, og den mest betydningsfulde historiske bygning i Vientiane.

På det stemningsfulde område foran templet ses flere askestupaer, og til venstre for templet en lille biblioteksbygning. Her opbevarede man i de monumentale skabe, manuskripter skrevet på blade fra sukkerpalmen, noget der også bruges til tagdækning. Wat Sisaket's manuskripter findes i dag i Bangkok. Hvordan mon de er havnet der?

Grundlagt i 1818.
Nogle af de mange Buddhaer Wat Sisaket blev grundlagt i 1818 under kong Anouvong. Han lod også opføre søjlegangen rundt om templet, et arkitektonisk træk der i Vientiane ellers kun findes omkring That Luang. Søjlegangen bruges nu som museum, og her opholder munkene sig også under højtider og tempelfester. Inde i templet opbevares og udstilles der i tusindvis af Buddha-figurer. Der opgives lidt forskellige tal, nogle mener, at Wat Sisaket rummer i alt 10.136 Buddhaer, mens andre opgiver tallet til 8890, hvoraf de 6840 befinder sig i søjlegangene og de sidste 2050 inden i selve tempelbygningen - jeg havde ikke lyst til at tælle efter, men der var i hvert fald mange skal jeg hilse at sige.  På en del af figurerne mangler spidsen på Buddhas krone. Det skyldes  at man i sin tid anbragte ædelstene i denne, og de oprindelige øjne, var lavet af ædelstene eller perlemor, men under krigene mod Siam i 1700- og 1800-tallet blev mange af dem plyndret. 

Fra det 12. århundrede.
En figur i brun sandsten stammer fra det 12. århundrede, den blev fundet nede omkring ved Venskabsbroen. Til forskel fra den laotiske stil har khmer-figurerne som man mener denne er, tit en bredere mund og en fladere næse, ligesom de ofte afbilder Buddha mediterende under en Naga. Det har sin baggrund i historien om Buddha engang mediterede ved en flod, pludselig blæste op med storm og skybrud, men slangen Naga kom og skærmede over ham, for at beskytte ham. Der findes også en anden interessant figur i Khmer-stil, den har hist og her spor af bladguld. Guldet bliver anbragt af folk, der ønskede at blive kureret for deres smerter, ved at anbringe lidt bladguld samme sted på figuren, som det smertede.

I mange af nicherne på søjlegangen er der anbragt ganske små figurer med to i hver niche. De er lavet "til hjemmebrug" for nygifte par, men refererer også til, at man opfatter hele verden som sammensat af to modsatrettede, men uadskillelige elementer. Selve templet omgivet af en terrasse, hvor der bag ved templet opbevares en 5 m. lang hang song i form som en Naga. Den bruges til den årlige rituelle afvaskning af Buddha-figurerne.

Scener fra Buddhas liv.
Nogle af vægmalerierne inde i templet blev restaureret i begyndelsen af det 20. århundrede, men mange af dem er de originale. De er temmelig forfaldne, og der har længe været planer om en restaurering, så scenerne fra Buddhas liv igen kan komme til at fremstå med den glans, de havde i 1820'erne. Endnu er det dog blevet ved ønsket. Det malede blomsterloft skulle efter sigende være inspireret af udsmykningen i nogle af de templer, Kong Anou havde set i Bangkok. Jeg skråede over vejen til Ho Phra Keo.

Ho Phra Keo.
Ho Phra Keo templet Jeg måtte betale 5.000 kip i entre. Ho Phra Keo er et Laos Tempel der blev bygget i år 1565 som et kongeligt tempel som opbevaringssted for statuen Smaragd Buddhaen som Laoterne havde bragt med sig fra det nordlige Thailand. Her stod den så indtil 1778, da Thaierne invaderede og generobrede statuen og bragte den med til Bangkok. Der kan den ses på Grand Palace. Templet blev ødelagt i 1828-1829 under Thaiernes plyndring af Vientiane. Templet blev genopbygget i 1936 og senest restaureret i 1993. På den overdækkede gang rundt om templet stod en række store smukke Buddha-figurer. 

Wat Ong Teu
Wat Ong Teu Ligger ca. 500 m. vest for Nam Phou-pladsen.Som flere andre af Vientianes templer blev Vat Ong Teu grundlagt, da kong Setthathirath i midten af 1500-tallet gjorde byen til hovedstad. I lighed med de fleste andre templer blev også dette tempel ødelagt omkring år 1800 under krigene mod Siam.  På templets tag ses en formidabel "blomsterbuket", men den største attraktion er templets kæmpemæssige Buddha, der er fra det 16. århundrede og vejer flere tons. Træskærerarbejderne på templets vinduer og døre, er udsmykket med scener fra Phra Lak Phra Lam, den laotiske version af fortællingen Ramayana. Wat Ong Teu er i dag sæde for den næsthøjest rangerende buddhistmunk i Laos og huser desuden en klosterskole, der er berømt over hele Laos.

Templer omkring Wat Ong Teu.
Wat Hay Sok - et nydeligt tempel Over for Wat Ong Teu ligger Wat Hay Sok, et nyistandsat tempel med et imponerende tag. Det er et fredfyldt sted og til en behagelig afveksling var jeg den eneste turist. Begge sider af trappen ind til templet vogtes af en slange. Jeg tog respektfuldt mine sko af inden jeg gik ind. Inde i templet ved altret var der en stor siddende Buddha-figur udført i bronze, figuren havde et orangefarvet klæde over den ene skulder. Selve altret var oplyst og en knælende munk var i gang med at meditere, så jeg holdt mig beskedent i baggrunden for ikke at forstyrre.  Vest for Wat Ong Teu, ligger Wat Inpeng hvor templets "sim" er meget smukt udsmykket.

Goddag og farvel.
Der gik lidt pjank i det Jeg besluttede at gå ned og sige goddag og farvel til "min laotiske familie. De var i fuld gang med at spise aftensmad, for første gang var de to drenge der også. Jeg blev tilbudt at spise med, men jeg afslog høfligt, jeg troede ikke at min mave var "loatiseret" nok til jeg turde spise med. Jeg købte en øl og sad og sludrede med dem så godt vi nu kunne kommunikere. Jeg fortalte at jeg forlod Laos i morgen og var kommet for at sige farvel til dem. Det var også ved at være min spisetid, så vi sagde pænt farvel til hinanden. Jeg håber inderligt det må gå dem godt alle sammen.

Bøf med pomfritter.
Jeg fandt en laotisk restaurant længere fremme ad vejen langs Mekong floden. Jeg kiggede på menukortet, men jeg kendte ikke mange af retterne, så jeg bestilte for en sikkerheds skyld en oksebøf med pomfritter og min uundværlige Lao Beer. Jeg slog vejen omkring Beer Garden for at få en godnat øl. Jeg faldt i snak med et ungt engelsk ægtepar, de var begge blevet færdige med deres uddannelse og ville rejse lidt rundt og se noget af verden, inden de skulle i gang med en karriere og få børn, så blev der nok ikke tid og råd til det de første mange år. Efter en times snak, sagde jeg godnat og ønskede dem fortsat god rejse.

Godnat.
Da jeg kom tilbage til mit hotel, lagde jeg mig på sengen og kiggede fjernsyn indtil mine øjne blev smalle. Det var tid til at sove.

Sidst opdateret : 21. marts 2006
Dag 10 Rejsedagbog Dag 12