Søndag d. 15. August 2004

12. Dag. Vientiane - Udon Thani.
Start på dagen.

De 'smuke' bambus møbler Jeg vågnede ved halv ni tiden. Jeg havde sovet rigtigt godt og efter badet gik jeg på jagt efter et sted hvor jeg kunne spise morgenmad. Jeg fandt et sted, det viste sig at være den bar som jeg søgte ly hos under det store regnskyl forrige lørdag. Min morgenmad bestod af kaffe, omelet, juice, to skiver brød, marmelade og en skive ost. I dag skal jeg videre til Udon Thani, men da jeg havde god tid inden jeg skulle checke ud fra hotellet, gik jeg en lille tur i nabolaget.

Fy skam dig.
Under gåturen så jeg en flok unger der jagtede en dværg, de drillede ham og gjorde nar af ham. Jeg greb den af ungerne der førte an i kraven, og viftede med min pegefinger foran næsen på ham. Jeg tror nok jeg på dansk sagde: Fy - du skulle skamme dig. Han kiggede forskrækket på mig, jeg tror nok at han forstod meningen. Ungerne stoppede helt med at drillede dværgen, men bag efter kom jeg til at tænke på at jeg måske kunne have fået nogle ubehageligheder for at gribe ungen i kraven. Hvorfor var der ikke nogen voksne der greb ind?

Med bussen.
Bussen til Udon Thani Det var tid til at gå tilbage til hotellet for at pakke det sidste ned. Jeg checkede ud kl. 12, og jeg betalte min hotelregning. Den lød på 10$. Der var god tid før jeg skulle med bussen, så jeg deponerede min bagage i  receptionen og gik hen for at spise en let frokost, da jeg havde spist gik jeg tilbage til hotellet for at hente min bagage. Jeg tog en TukTuk ud til busstationen som ligger bag Morgenmarkedet. Jeg skulle købe billetten på  billetkontoret, billetten til Udon Thani kostede 80 Bath, jeg skulle vise pas, og jeg blev omhyggeligt opført på en liste og fik tildelt sædenummeret D6. Der var afgang præcis kl. 15. Bussen var en moderne bus med aircondition.

Farvel Laos.
Da vi kom frem til grænseovergangen ved Venskabsbroen skulle alle stå ud af bussen . Proceduren med udrejse af Laos gik i gang, bang - et stempel og en afgift på et par dollars. Derefter skulle vi gennem tolden, her blev jeg adspurgt af en barsk udseende toldbetjent om jeg havde noget narko med, det bedyrede jeg selvfølgelig på det kraftigste at jeg ikke havde. Vores bus blev i mellemtiden gennemsøgt af narkohunde, men der var heldigvis ikke en eller anden  tumpe der havde noget med. I ventetiden stod jeg sammen med en mand fra Spanien og fik en hyggelig sludder med toldbetjentene, de spurgte os om vi havde haft et godt ophold i Laos og hvad vi syntes om landet, vi kunne begge samstemmig fortælle at vi havde haft mange gode oplevelser. Da alle var kommet gennem kontrollen, kørte vi videre.

Goddag Thailand.
Vi kom hurtig gennem den thailandske paskontrol, hele ud og indrejsen var overstået på tre kvarter, så kørte vi  videre over broen og ind i Thailand.
Turen til Udon Thani tog omkring 45 minutter så rullede vi ind på busstationen. Jeg rullede af sted med min kuffert, efter mig havde jeg en sværm af TukTuk chauffører, som alle ville vide hvor jeg skulle hen, jeg sagde jeg skulle have et hotelværelse, på et spørgsmål hvor, svarede jeg at det vidste jeg ikke. Der var en der kendte et godt hotel, lige i nærheden det kostede 40 Bath at blive kørt der hen. Jeg accepterede prisen Det viste sig at de havde et ledig værelse med bad, aircondition, køleskab og TV. Jeg bestilte en overnatning. Prisen var omregnet 80 Dkr. allerede her burde jeg nok have regnet ud at det vist ikke var et luksushotel jeg var kommet til.

Out of order.
Jeg fik en flaske vand udleveret, on the house, og blev fulgt op på mit værelse på første sal. Vi måtte tage trapperne fordi elevatoren var "out of order" som der stod skrevet med en tusser på et stykke nusset brunt bølgepap. Manden som skulle følge mig op var meget gammel, så jeg gav ham min flaske vand, og tog selv min kuffert. Det var med at se sig for, fordi gulvtæppet var bulet og hullet flere steder. Da manden havde låst døren op til værelset, gik han hen og satte stikket i til køleskabet og tændte for aircondition, jeg stak ham 20 Bath for at blive af med ham i en fart.

Bamse uden Kylling.
Mit bamse sengetæppe Værelset var rimeligt stort, men møblementet var billigt og havde set sine bedste dage. Sengetæppet kaldte latteren frem hos mig, det var forsynet med billeder af bamser, dog uden Kylling, det var lige til børneværelset. Jeg ville hænge lidt tøj ind i klædeskabet men jeg kunne ikke få skydedøren op så det opgav jeg. besluttede at tag et bad, det virkede da, selvom bruseren var kalket godt til. Klokken var ikke så mange og da jeg var ikke sulten, besluttede jeg at kigge lidt fjernsyn. Jeg ledte længe efter fjernbetjeningen, men fandt til sidst ud af at det var en fjernsynsmodel fra før fjernbetjeningen var opfundet. Nå skidt med det, men efter jeg havde skiftet kanaler nogle gange fandt jeg ud af billedkvaliteten lod noget tilbage, jeg opgav bare forehavendet fordi airconditionen gjorde alt for at overdøve lyden på fjernsynet.

Jeg lagde mig til at læse lidt og da det begyndte at blive mørkt, tændte jeg lyset, det vil sige jeg prøvede at tænde lyset, værelset havde fire lampesteder, men efter at jeg havde prøvet at tænde for dem alle var der kun et der virkede, det var et neonlys, hvis lysstofrør der strålede et fabriksagtig violetlys fra - hm - ja hvorfor ikke.

Aftensmad.
Det var mørkt nu og sulten havde meldt sig, så jeg gik på jagt efter et spisested. Efter jeg havde gået rundt en halv times tid, fandt jeg et sted der hed Steve's Bar. Det så tilforladeligt ud så der gik jeg ind. Der var en bar i det ene hjørne, ellers var der en række borde, de fleste var ledige. Ejeren er englænder så der holdt en del englændere til her. Jeg satte mig ved et af bordene og bad om menukortet. Det blev til en bøf med pomfritter, en skål salat og så en kold øl. Ovre i baren hang nogle udlændinge, godt stive af druk. Der bor vist omkring 3.000 udlændinge i regionen, og det er fortrinsvis vesterlændinge. Nogle af dem er godt alkoholiseret, lidt trist at se på. Efter maden gik jeg en tur i nabolaget, under turen passerede jeg et hotel, Charoensri Grand Royal Hotel hed det, her har jeg under turen rundt i Isan, spist alle tiders buffet. Jeg spottede også et sted hvor de solgte flybilletter, desværre var bureauet lukket, men der går jeg hen i morgen.

Aussie Bar.
Vejret var stadigt meget varmt, så da jeg passerede en bar, gik jeg inden for. Det viste sig at være en australsk ejet bar. Der var stillet en storskærm op i den ene ende af baren, og foran skærmen var der samlet en flok mænd, de var stærkt optaget af en foldboldskamp. Det var en mærkelig form for fodbold, bolden var æggeformet og man måtte gerne tage med hænder og rive sine modstandere omkuld, uden at dommeren påtalte det. Da jeg rystede på hovedet af det, fortalte servitricen i baren mig at det var en speciel form for australsk fodbold. 

Godnat.
Det var tid til at gå tilbage til hotellet. Jeg var godt svedig så jeg tog mig et bad inden jeg tæppede mit bamsetæppe af. Jeg slukkede for den larmende aircondition inden jeg lagde mig til at sove.

Sidst opdateret : 21. marts 2006
Dag 11 Rejsedagbog Dag 13