Onsdag d. 18. August 2004

15. Dag. Bangkok.
Start på dagen.
Da jeg  vågnede ved 8 tiden, stod jeg op og gik i bad. Jeg pakkede lidt sammen inden jeg gik ned til den lille Coffeshop på pladsen helt nede ved Sukumvit Road. Jeg købte en kop kaffe og to croissanter. Jeg sad og kiggede lidt på den kraftige trafik på Sukumvit Road.  Vejret tegnede godt selvom der var nogle skyer på himlen, det blev nok atter en lun dag.

Hjemrejsedag.
Det er hjemrejse dag i dag, så da jeg havde drukket min kaffe, gik jeg tilbage til mit hotel for at pakke det sidste ned. Jeg gav mig god tid, da alt var klar gik jeg ned i receptionen og checkede ud. Jeg deponerede min kuffert hos Bellboys på hotellet. Jeg købte nogle appelsiner ved en lille trækvogn, det kan man altid spise .

Den ny Metro.
Den nye Metro i Bangkok, stationerne minder meget og de københavnske Jeg gik ned mod Asok Station. Jeg havde læst et sted at der skulle ligge en Metro Station lige i nærheden. Efter et stykke tids søgen fandt jeg den, Sukumvit hedder stationen. Jeg købte en billet til Phahon Yothin, fordi jeg på mit lidt primitive kort kunne se at der lå en park som hed Chatuchak Park lige i  nærheden, ikke fordi jeg vidste noget som helst om stedet, det var vel mest for at prøve at køre med det nye tog. Jeg stod af ved  Phahon Yothin station. Stationen havde tre udgange, så jeg måtte foretage et valg, mit kort var så lidt detaljeret, så der var ingen hjælp at hente. Så det blev til ælle bælle - og så gik jeg den vej. Da jeg kom op i lyset kunne jeg ikke umiddelbart se nogen Park, igen måtte jeg foretage et valg, det blev til at jeg gik til højre. Efter en lille gåtur havnede jeg ved en meget trafikeret motorvej.

På herrens mark.
Motorgader i to etager Spørg mig ikke hvordan det lykkedes mig at forcere disse veje, men jeg var fast besluttet at nu ville jeg sgu finde den park. Det var sikkert med livet som indsats, men på et tidspunkt nåede jeg frem til parkens indhegning. Hvor var nu indgangen henne? Jeg satte mig ved en gadehandler der solgte drikkevarer, her købte jeg en Pepsi cola. Mens jeg sad og drak min cola og smagte på mine appelsiner, opdagede jeg en gangbro der førte over de motorgader jeg tidligere havde forceret. Hm. Jeg sad også og funderede over om der overhovedet var noget ved denne hersens park, og om jeg ikke hellere skulle gå tilbage til Metroen og så måske tage endnu en sejltur på floden i stedet for.

Floden endnu engang.
Afgang fra Gate 33 med den sædvanlige gamle Boing 747 Da jeg med Metroen nåede frem til Sukumvit Station gik jeg frem til Skytrain stationen Asok. Jeg tog toget frem til Saphan Taksin. Jeg hoppede på den første båd der kom, det er dejlig kølende og afslappende at sejle på floden, da vi nåede frem til Rama VIII bro hoppede jeg af. Rent tidsfordriv. Jeg tog den næste båd tilbage til Saphan Taksin Pier, derfra med Skytrain til Nana Station. Jeg havde ikke mere end fået sat den ene fod ned på fortovet på Sukumvit Road før himlen åbnede for sine sluser, og når det sker, så kommer der altså vand. Da jeg ikke længere har et hotelværelse, havde jeg ikke lyst til at blive drivvåd, så jeg gik ind på en bar der heldigvis lå lige ved.  

På bar.
Her satte jeg mig og bestilte en øl, der var kun to andre gæster i baren. Her sad jeg fast de næste to en halv time før regnvejret stoppede. Det er meget lang tid at sidde alene og glo, kun vente på regnen skulle holde op. Jeg drak to øl imens jeg var der, jeg skulle passe på ikke at beruse mig. 

Aftensmad og bad.
Jeg var sulten nu, jeg havde ikke spist andet en fire små appelsiner i løbet af dagen, så  jeg gik endnu en gang hen til Yonglee's restaurant for at spise. Denne gang blev det til kyllingebryst med ris og en Singha Beer. CogG Travel i København havde bestilt mine flybilletter og et hotelværelse på Ambassador. Rejsebureauet har et kontor på hotellet, kontoret var åben til kl. 20, her er man velkommen til at komme ind og tage et bad inden turen gik til Lufthavnen. Da jeg var godt svedig og trængte til at få et bad og skifte tøj, benyttede jeg mig af muligheden. Jeg hentede min kuffert hos Bellboys og gik hen på deres kontor. Der sad kun en ung mand på kontoret, han fortalte mig at jeg var den eneste kunde de havde i byen for øjeblikket. Badet gjorde godt, da jeg havde fået rent tøj på, sagde jeg pænt farvel og gik frem til sideudgangen hvor Taxaerne holder. Jeg kunne lige så godt tage ud i lufthavnen.  

Til lufthavnen.
Jeg var fremme ved lufthavnen lidt over halv ni. Jeg fik hurtigt checket ind, damen ved skranken gav mig, på min forespørgsel, en vinduesplads. Hvad fik mig til at fortælle hende at hun var et usædvanligt venligt menneske. Jeg betalte 500 Bath i lufthavnsafgift, og gik gennem pas og sikkerhedskontrollen. Nu skulle jeg have 4 timer til at gå inden, jeg kom ombord på flyet. Det blev fire lange timer inden vi kunne gå ombord i flyet til København.

Sidst opdateret : 21. marts 2006
Dag 14 Rejsedagbog Dag 16