Torsdag 12. oktober 2006

Suvarnabhumi Airport.
Jeg sagde pænt farvel til mine sidekammerater og vi ønskede hinanden en god tur. Den nye lufthavn var imponerende, stor, lys og luftigt, bygget i stål og glas, mange steder var der spændt lærred ud over loftet. Det var godt der var rullende fortove for vejen hen til indrejseskranken var lang.
På de rullende fortorve Et kig op i loftet

Da jeg nåede frem til indrejseskranken opdagede jeg at jeg havde glemt min bog og de udfyldte indrejsepapirer, så jeg måtte på jagt efter nogle nye. Efter jeg havde fået mit stempel i passet, gik jeg på jagt efter min kuffert. Der var opsat en lystavle der fortalte hvilket bagagebånd jeg kunne finde min kuffert. Den ankom efter et kvarters venten, derefter gik turen gennem tolden og ud. Uden for stod der den sædvanlige kødrand med navneskilte på personer og rejseselskaber.

Limousineservice.
Jeg havde ikke gået mange meter før jeg blev antastet og spurgt om jeg ville have en bil,. Nu ved godt at der findes to typer af hyrevogne, den ene kalder de limousineservice, det koster gerne det dobbelte af hvad en taxi koster, så jeg svarede at jeg ville have en Taxi. Han så lidt skuffet ud men var dog så venlig at fortælle mig at jeg skulle en etage ned. Efter at have fjollet lidt rundt for at finde nedgangen, lykkedes det mig at finde køen.
Så kører vi
Det går rimeligt stærkt, Bangkok er en by med et utal af taxier. Jeg viste manden der dirigerede taxierne, sedlen med adressen på det rejsebureau hvor jeg skulle hente min flybillet til Kuala Lumpur, og spurgte ham om chaufføren kendte adressen, svaret var ja ja!

Hvor skal vi hen du.
Vi kørte der indad med rimelig god fart, vi tog ekspresvejen, så jeg måtte hoste op med 60 bath.  Nu er det ikke første gang jeg er ankommet til Bangkok, så efterhånden som vi kom nærmere byen, gik det op for mig der var noget galt, så jeg viste han min seddel med adressen, han holdt sgu ind til siden (på en motorvej) og kiggede på min seddel, det gik pludselig op for mig at han ikke kunne læse latinske bogstaver, så jeg forsøgte at udtale adressen på thai, efter fem seks forsøg lykkedes det mig at ramme rigtigt. Der gik en prås op for ham, så det gik igen over stok og sten. Efter et kvarter tids kørsel svingede han op foran rejsebureauet - sådan.

Hello Sally.
Da jeg kom ind i bureauet, blev jeg mødt med hello Mogens, og da jeg gik ud fra at det var Sally der sagde det svarede jeg med et hello Sally. Jeg fik min billet og da jeg havde sendt for lidt penge, betalte jeg de 100 bath der manglede. Hun var så venlig at gå med mig ud og fiske en Taxi til mig, så jeg kunne komme ind til mit hotel.
En typisk Bangkok Taxi

Til mit hotel.
Vi kørte ind mod byen, nærmere bestemt ad Sukhumvit Road, det var myldretid nu, hvilket vil sige at alt gik i sneglefart, chaufføren bandede højlydt, hvilket dog ikke hjalp noget.

Den typiske kø på Sukhomwit road

Til sidst nåede vi frem til Soi 11 så vi kunne komme ned til Hotel Ambassador. Indcheckningen gik rimelig hurtigt, jeg fik et værelse i Wing Tower, og da jeg havde boet her før, havde jeg heller ingen problemer med at finde vejen til mit værelse.

Jeg var godt træt, men det var for tidligt at lægge sig til at sove og desuden var jeg sulten, så jeg tog mig et bad og fik skiftet rejsetøjet med noget lettere.

Aftensmad.
Jeg gik hen til Yonglee's restaurant for at se om der var en ledig stol til mig, der er altid mange gæster i restauranten, jeg plejer at spise her når jeg er i Bangkok. Det blev til en svinekotelet med ris og en Singha Beer, og det var bossen selv der tog mod min bestilling.

Oliemassage og godnat.
På vejen tilbage til  hotellet fandt jeg et sted hvor jeg kunne få en times oliemassage. Da jeg var færdig var klokken omkring 22, så jeg besluttede at gå tilbage til mit hotelværelse. Jeg forsøgte at kigge lidt fjernsyn, men massagen havde gjort sin virkning, jeg var på vej ind i Morfeus arme.

Sidst opdateret : 25. december 2007
Dag 01 Rejsedagbog Dag 03