Fredag 13. oktober 2006

Start på dagen.
Jeg vågnede kl. 7, jeg følte mig frisk og veloplagt, væk var jetlagget. Så efter morgenbadet gik jeg ned i restauranten for at spise min morgenmad. Jeg fik kokken til at lave en omelet, desuden spiste jeg et par croissanter, samt drak kaffe og juice. Jeg havde god tid, så jeg besluttede mig for at gå en tur i nabolaget.

Taletid og Internet.
På Internetcafe En gangbro over Sukhumvit Road
Jeg gik ind hos SevenElleven og købte mig et nyt simkort og noget taletid, det gør det meget billigere at ringe hjem. Derefter gik jeg på Internetcafe, hvor jeg fik sendt en hilsen hjem til slægt og venner. På et tidspunkt var det tid til at vende tilbage til hotellet for at checke ud. Der holder som regel nogle Taxier uden for hotellet, de er ret så emsige, men jeg ignorer dem gerne, fordi de lige pludselig kalder taxien for en limousine, hvilket betyder en højere pris - Jeg havder heller ikke mere end lige stukket næsen udenfor svingdøren, før der var en der råbte om jeg ville have en taxi, jeg sagde nej tak jeg skulle med Skytrain . Han spurgte hvor jeg skulle hen? Kina svarede jeg grinede. Åh du driller sagde han - jeg benægtede det ikke. Jeg gik lige ned til Sukhumvit Road og prajede en taxi  -  turen ud til den nye lufthavn kostede mig 300 Bath plus 60 Bath for at køre ad expressway. Det svarer til omkring 60 Dkr., hvilket må siges være billigt, turen tog omkring 35 minutter. 

Suvarnabhumi Airport. 

Fra den store tableau  i den nye lufthavn Fra den store tableau  i den nye lufthavn Fra den store tableau  i den nye lufthavn
Den nye lufthavn er stor, meget stor endda. heldigvis er der rullende fortove, for ellers er det noget af en spadseretur man kan komme ud for. Det varede lidt før jeg fandt ud af hvor jeg skulle checke ind, men jeg fandt en lystavle hvor der stod hvilke båse jeg skulle checke ind i. Jeg kom til med det samme og damen spurgte om jeg ville have en vinduesplads - det takkede jeg ja til. Hun oplyste mig om at jeg havde bestilt særligt mad, ok jeg måtte have sat et hak et eller sted da jeg bestilte min billet på nettet. 

Gate C9.
Fra trappen op til C gatene Flyet til Kuala Lumpur
Jeg skulle til en Gate der hed C9, det viste sig at ligge langt væk, da jeg nåede frem til sikkerhedskontrollen kunne jeg godt se at der absolut ikke var noget at foretage sig der nede. Så jeg gik rundt og kiggede på de forskellige butikker, dog uden at jeg købte noget.

Det var tid til at gå gennem sikkerhedskontrollen og ned til Gaten, det viste sig at flyet var 40 minutter forsinket, men det gik dog ret hurtigt med at komme ombord og komme i luften.

Efter jeg havde sat mig i mit sæde, kom en stewardesse og spurgte om mit navn, hun fortalte mig at jeg havde bestilt fedtfattigt mad, så jeg skulle have fisk med grøntsager. Fisken var kedelig, dampkogt og meget fersk. Jeg fik rødvin til maden, og cognac til kaffen. Senere fik jeg flere glas rødvin. Flyet var ikke mere end halvt booket, så stewardesserne havde god tid til at gå rundt med flasken. 

Ankomst til Kuala Lumpur.
Landingen forløb stille og roligt og selve indrejsen i Malaysia forløb glat, vi kørte med et førerløs tog ind til selve ankomsthallen. så det var kun at vente på min kuffert skulle ankomme på transportbåndet. De fleste steder jeg har rejst til, kommer kufferterne i en tæt strøm, men her ak og ve, der var mindst 5 til seks meter mellem hver kuffert, ind i mellem skete der ikke noget i flere minutter, de har nok holdt en pause for at tørre sveden af panden. 

Endelig til sidst dukkede min kuffert op, efter jeg var kommet gennem tolden, gjaldt det bare at finde den bil fra hotellet der skulle hente mig. Da jeg bestilte mit hotelværelse over Internettet var der nemlig en checkboks man kunne give et hak, hvis man ønskede at blive afhentet i lufthavnen.

Uafhentet.
Jeg kunne ikke se nogen stå med et skilt med mit eller hotellets navn, jeg  må have set meget søgende ud, for der var en ansat fra lufthavnen der spurgte om han kunne hjælpe mig. Jeg forklarede ham mit  problem, jeg havde heldigvis telefonnummeret til hotellet, så han ringede til hotellet for at spørge efter bilen som skulle hente mig. Ak ja, den service havde de stoppet med for længe siden! Var der overhovedet noget der skulle lykkes på denne rejse? Det var måske en god ide at de fik rettet deres hjemmeside, eller bare gøre deres kunder opmærksomme på at de ikke længere henter dem i lufthavnen, samtidig med at de fremsendte bekræftelsen på reservationen.

Limousineservice.
Nå den hjælpsomme unge mand fandt en bil til mig, og jeg aftalte og betalte chaufføren forud for at hente mig på afrejsedagen - så måtte jeg krydse fingre for at han kommer på hjemrejsedagen.

Kuala Lumpur's lufthavn ligger 70 km. fra selve byen, så turen ind til hotellet tog en lille times tid. Jeg blev sat af for enden af den gade hvor mit hotel lå.

Tæt pakket.
Gu' bedre det, det var næsten umuligt at kommer frem, natmarkedet i Chinatown var i fuld gang, så gaden var proppet med boder, der var ca. en meters gangareal mellem boderne, så jeg måtte nærmest kæmpe mig igennem menneskemængden med min kuffert og rygsæk. På et tidspunkt kunne jeg se et skilt med hotellets navn, det lå selvfølgelig på den modsatte side af gaden. jeg måtte helt ned for enden af gaden og så kæmpe mig op ad i den anden siden af gaden.

Fremme ved hotellet.
Trappen op til hotellets reception var lang og meget stejl, jeg afleverede min hotelvoucher til receptionisten, der gik et stykke tid hvor hun kiggede på en computerskærm, gik ind i baglokalet, tilbage til skærmen, kløede sig lidt i nakken, for til sidst at fortælle mig at de desværre ikke havde et værelse med vindue som jeg havde bestilt! Det er altså rigtigt, der fandtes virkelig værelser uden vinduer. Jeg protesterede højlydt, jeg havde trods alt bestilt værelset flere måneder i forvejen. Hun lovede mig højt og helligt at jeg ville få det rigtige værelse i morgen. Jeg var godt træt nu, så jeg opgav flere protester. Uheldet fulgte mig åbenbart stadig på denne tur.

Hotelværelset.
Min væg til væg seng Udstyret med TV og et tomt køleskab
Værelset var ikke ret stort, sengen fyldte det meste af værelset, jeg kunne lige klemme mig ned langs den ene side af sengen. Jeg var allerede ved at få klaustrofobi af det lille lukkede rum, så i morgen måtte jeg tage diskussionen op igen.

Jeg tog et hurtigt bad og hoppede på hovedet i seng, jeg havde ingen problemer med at falde i søvn.

Sidst opdateret : 25. december 2007
Dag 02 Rejsedagbog Dag 04