Søndag 15. oktober 2006

Start på dagen.
Jeg vågnede lidt sent, klokken var næsten halv ni, efter badet spiste jeg et par boller jeg havde købt aftenen i forvejen, alt imens lod jeg TV'et køre på et nyhedsprogram. Vejrudsigten lovede godt vejr, men der vil være store problemer med røgen fra skovbrandene fra Indonesien. Himlen var helt grå, jeg kunne kun svagt skimte solen.  Jeg besluttede at jeg ville besøge et indisk hindu tempel og det nationale monument, men ellers se hvad der var at se på vejen.

Templer.
Hindu templet lå i gå afstand fra mit hotel, på vejen der hen, stødte jeg på et kinesisk tempel, som jeg senere fandt ud af hedder Hsien Szu Yeh Miaos tempel. Jeg stoppede op og kiggede nysgerrigt der ind. Selve det store rum var meget mørkt og fyldt med røg fra en masse røgelsespinde.
En farverig blomsterhandler Det kinesiske tempel
Der var en hel del mennesker i templet, nå det var jo også søndag, alle så ud til at være af kinesisk herkomst. En mand kom hen til mig og sagde jeg var velkommen til at gå rundt og kigge. Der var mange små "altre" placeret rundt langs væggene, og mange fine udskæringer. Ved siden af det store alter, hang der et billede af Yap Ah Loy, kineseren som styrede Kuala Lumpur med hård hånd i små femten år sidst i attenhundrede tallet. Midt i lokalet lå to store slagtede grise, pakket ind i klar plastik. De skulle uden tvivl grilles senere. Jeg kunne ikke lide at begynde at fotografere, fordi jeg var nød til at bruge blitz og på den måde forstyrre dem i deres religiøse udøvelse.

Sri Maha Mariamman Templet.
Jeg havde ingen problemer med at finde det indiske tempel. Inden jeg gik ind måtte jeg deponere mine sandaler hos nogle unge mennesker, men det er normalt inden man træder ind i et tempel.

Hinduguden Vishnu Vishnu's hustru Laksmi Ganseh - Vishnu og Laksmi's søn
Templet var uden tvivl tilegnet Vishnu, fordi han og hans familie gik igen alle vegne. Templet blev grundlagt i 1873, men det nuværende tempel er fra 1970'erne. Mange indiske templer er meget farverige, og Sri Maha Mariamman templet var igen undtagelse, der var store figurer af Vishnu, Laksmi og Ganesh, udført i farverigt keramik. De mange tårne med et mylder af figurer med mange af de indiske guder.
Vishnu - Ganseh og Laksmi Famileidyl i haven
Templet var pænt besøgt, mange sad rundt omkring i små grupper og snakkede. Jeg gik rundt og fotograferede diskret, for ikke at virke anmassende. Selve templet var bygget ind mellem to andre bygninger, og en lille pudsighed var en butik der solgte tøj, kjoler og lignende, der var kun adgang til butikken inde fra selve templet! Bagerst i templet lå bagsiden af en boligblok.
Jeg satte mig et sted hvor jeg diskret kunne iagttage de besøgendes aktiviteter. Jeg sad vel en times tid, inden jeg gik videre. (Se billedserien under Billedarkiv.)

Frokost.
Jeg gik på jagt efter et sted hvor jeg kunne få noget at spise. Jeg fandt noget der mindede om et cafeteria, her bestilte jeg noget der mindede om en fiskefilet samt pomfritter, desuden en Pepsi cola.

En musikskole?.
Musikskole eller hvad? Jeg var inden for på skolen
Jeg kunne se  nogle bygninger længere fremme ad vejen som så interessante ud, dem måtte jeg hen og kigge på.  Imens jeg gik rundt for at finde ud af hvad der mon var der inde, kom en mand ud der fra. Han vinkede mig ind, desværre talte han ikke engelsk, så jeg forstod ikke et klap af hvad han sagde, men jeg forstod han ville vise "skolen"  frem. Jeg så blandt andet auditoriet, nogle mindre lokaler og et baderum. Han virkede meget stolt over sin skole. Oppe fra øverste etage lød der nogle spæde toner, han viste mig vej frem til lokalet, her sad nogle unge muslimske piger på gulvet, de øvede sig i at klimte på nogle små messingklokker, desværre gik de helt i stå da jeg kom ind. Jeg fortrak igen for ikke at forstyrre dem. Jeg takkede pænt manden for at han viste mig skolen, jeg fandt dog aldrig ud af om det var en almindelig skole eller musikskole.

Det nationale Monument.
Det så ikke umiddelbart ud som der var mere at se her i området så jeg prajede en Taxi, og bad ham køre mig ud til Det Nationale Monument.
Nationale monoment

På en mindre top ved Jalan Istana med en imponerende placering, ligger National Monumentet, der er rejst i 1966 til minde om dem, der døde i kampen mod kommunisterne. Friserne på soklen af statuen indeholder navnene på alle de enheder der kæmpede, blandt andet britiske, australske,  maori og malaysiske tropper. Statuen virkede bekendt, det er da også en efterligning af det berømte "Iwo Jima" monument i Washington DC. Under et besøg i USA tabte Malaysias første premierminister, Tunku Abdul Rahmam, sit hjerte til dette monument. Kunstneren Felix de Weldon støbte i Italien den malaysiske model, og monumentet har nu en ren malaysisk symbolisme.

Den øverste figur holder det malaysiske flag, der symboliserer enhed og styrke, mændene på hver side af ham udtrykker kraft og agtpågivenhed. En mand, der trøster en såret midt foran gruppen, repræsenterer de lidelser og ofre der blev bragt af soldater af en hver rang. Statuens står midt i et bassin med springvand og åkander af tin, der jo er et af Malaysias værdifulde metaller. Adgang til monumentet sker over en lille bro over bassingraven. Monumentet er nu lidt for pompøst for min smag.

Tilbage til hotellet.
Himlen var rigtig grå nu, jeg følte jeg var godt sodet til i mine lunger, så jeg besluttede at det var nok for i dag, så jeg tog en Taxi tilbage til mit hotel. Nede i receptionen stod et køleskab med drikkevarer, så jeg købte en Tiger Beer med op, så jeg kunne skylle min hals.

Jeg fordrev tiden med at kigge fjernsyn, der var noget "falde på halen" komedie, som helt ærligt, virkede totalt tåbeligt, men det må have været meget morsomt, fordi publikum skreg af grin hele tiden. 

Aftensmad.
Jeg besluttede at spise det samme sted som i går, her bestilte jeg en svinekotelet med grøntsager og pomfritter samt en Tiger Beer. Mens jeg sad ved bordet og spiste, kom der hele tiden nogen som ville sælge mig en eller anden ligegyldig ting. Ok, folk forsøgte at tjene penge. Der var da også nogle af turisterne der købte deres bras. Da jeg betalte min regning spurgte jeg servitricen om der lå en Internetcafe i nærheden, svarede hun at jeg bare skulle rundt om hjørnet og forbi en SevenEleven butik, så kunne jeg ikke undgå at se den.

Internetcafe.
Jeg fandt da også hurtigt Internetcafeen, Jeg fik sendt den sædvanlige hilsen hjem til slægt og venner. Jeg ringede også til min svigersøn ved hjælp af Skype, han kunne berolige mig med at det gik fremad med min datter og alt var ok. 

Tilbage til hotellet.
Jeg fik handlet lidt drikkevarer og nogle boller med hjem, så jeg havde lidt på mit værelse, hvis tørsten eller sulten ramte mig.  Jeg tog mig et bad og kiggede lidt fjernsyn, men helt ærligt, der var intet der fængede mig, så jeg lagde mig til at sove. Godnat Mogens

Sidst opdateret : 25. december 2007
Dag 04 Rejsedagbog Dag 06