Tirsdag 17. oktober 2006

Start på dagen.
Morgensolen forsøger at trænge igennem disen Jeg vågnede kl. 7.30 - arh - det var for tidligt at stå op, så jeg tændte for fjernsynet, her fandt jeg et engelsksproget nyhedsprogram, men det var udelukkende nyheder fra regionen, med og om nogle personer, som var totalt ukendt for mig. Der var dog et indslag der fik mig til at spidse ører, det var omkring vejret og røgen fra Indonesien, de rådede folk til at blive indendørs i dag, hvis ikke det var strengt nødvendig at gå ud. Go'daw du! Jeg kiggede ud af vinduet og kunne lige ane solens forsøg på at skinne igennem disen. Det bliver nok et kedelig vejr at rende rundt i.

Efter morgenbadet, indtog jeg min morgenmad på værelset, den bestod af et par boller og en chokolademælk. Jeg besluttede at tage toget fra Pasar Sen til Masjid Jamek. Jeg ville først hen og kigge på Sultan Abdul Samad Builiding.  

Sultan Abdul Samad Building.
Sultan Abdul Samad Building, der rummer Højesteret og Justitsministeriet Den imponerende Sultan Abdul Samad Building kaster sin skygge ind over Merdeka Square. Bygningen var en gang hjertet i det koloniale Kuala Lumpur som hovedkvarter for kolonisekretariatet, men huser nu Højesteret og Justitsministeriet. Bygningen var den første der blev bygget i en nordindisk maurisk stil, som blev bragt til Malaysia af de to arkitekter, A.C. Norman og A.B. Hubbock. Begge de to mænd havde tilbragt nogen tid i Indien og mente, at en arkitektonisk stil med en blanding af mauriske, indiske og arabiske træk ville passe bedst i et overvejende muslimsk land. De overså tilsyneladende det faktum, at malajerne allerede havde deres egen højtudviklede og praktiske byggestil. Sultan Ahdul Samad Building er nu den mest fotograferede bygning i byen, med det 40 meter høje klokketårn, Malaysias "Big Ben",  der er kronet med en gylden kuppel og hæver sig mellem to kuplede tårne. Ved officielle lejligheder bliver buerne og tårnene i hele bygningen oplyst af hvide lamper, så bygningen ligner noget fra Tusind og en Nats Eventyr. Grundstenen blev lagt i 1898. Sir Charles Miltchell, som var guvernør af The Straits Settlements, mente at bygningen var en tåbelig ekstravagance og bliver citeres for at have sagt: "Tin forekomsterne varer jo ikke evigt." Han havde selvfølgelig ret, men tinnet blev senere erstattet af andre ressourcer, der nu er rygraden i Malaysias økonomi.

Ikke nemt.
Jeg forsøgte at fotograferer bygningen, men det var ikke nemt, der var mange parkerede biler som dækkede og skæmmede, eller også havde jeg ikke nok vidvinkel på objektivet. Jeg gik tilbage mod stationen fordi jeg ville besøge Masjid Jamek moskeen. 

Velkommen til.
Jeg fandt indgangen men, lågen var låst. Jeg spurgte en forbi passerende om ikke moskeen skulle være åben nu, det mente han da også, så han råbte noget ind mellem gitteret. Lidt efter kom der en mand sjoskende og lukkede mig ind. Jeg blev formanet om at jeg ikke måtte gå ind nogen steder. Velkommen til - du vantro.

Masjid Jamek Moskeen.
Masjid Jamek set ude fra Masjid Jamek her kan man se den ligger mellem de nye bygninger Kirken har i nogen grad stået i baggrunden siden Malaysia blev en muslimsk stat, og bag pladsen på den smalle landtange, hvor floderne Gombak og Klang flyder sammen, ligger den fredfyldte og elegante Masjid Jamek, den ældste moske i Kuala Lumpur, den blev tegnet af A.B, Hubbock og er inspireret af en Moghul-moske i Nordindien. Ind til åbningen af Den Nationale Moske efter uafhængigheden var Jamek moskeen, Malaysias nationale moske. Dens løgformede kupler og minareter svæver på højde med palmetræerne i den smukke omliggende have, og det hele er omgivet af  lyserøde og hvide mure. Man kommer ind i den fra Jalan Tun Parak, hvor man træder ind på moskeens område gennem sahníen, en gårdsplads omkranset af en mur. (Se billedserien under Billedarkiv.)
Masjid Jamek - indgangen til moskeen Masjid Jamek - de mange kupler og tårne
Masjid Jamek - ind til den store bedesal Masjid Jamek- Den store bedesal
Jeg gik rundt og kiggede mig omkring, der var faktisk ingen andre end mig inde på området, så vidt jeg kunne se. Det var et skilt der viste frem til kvindernes bedesal, der havde mænd ikke adgang. De er da også så flinke de muslimske mænd, kvinderne må have noget for dem selv.

På et tidspunkt fandt jeg en engelsksproget avis, som jeg satte mig til at nærlæse, nede i haven. Her var egentlig forbavsende stille i betragtning af moskeen lå midt inde i byen. 

Jeg gik tilbage til togstationen og tog toget tilbage til Pasar Sen. Mit næste mål var Den Nationale Moske. Jeg havde den høje minaret som pejlemærke, i mit forsøg for at nå frem til moskeen til fods. Jeg måtte ind gennem den gamle jernbanestation for at komme over skinnerne, jeg gik på et tidspunkt på taget af et parkerings hus, ned ad nogle trapper og over nogle stærkt befærdede veje, inden jeg endelig nåede frem til Moskeen.

Den Nationale Moske.
Den Nationale Moske - Den 73 m. høje minaret Den Nationale Moske - de smukke søjlegange  Den Nationale Moske eller Masjid Nagarat tegnet af Jabatan Kerja Raya. Den blev færdiggjort i 1965, den 73 meter høje minaret og det paraplyformede turkisfarvet tag med 18 spidser fanger øjet. De 18 spidser på stjernen repræsenterer de 13 stater i Malaysia samt islamís 5 støtter. Den er en af landets første bygningsværker efter uafhængigheden og er en af de største moskeer i regionen - den kan rumme i alt 20.000 bedende. Den store sal der kan rumme 3000 bedende, er tættest besat om fredagen, muslimernes helligdag.

Den Nationale Moske - Den store bedesal På taget er der 48 mindre kupler, deres form og antal er inspireret af den store moske i Mekka. Det er en imponerende bygning med kølige marmor beklædte sale, lange gallerier og spejlbassiner på gårdspladsen. Minareten hæver sig fra centrum i et af disse bassiner. Moskeen ligger i en have på 13 tønder land. Et område af moskeen er reserveret til gravpladser for Malaysias mest betydningsfulde Sønner, Den tidligere premierminister og andre af uafhængighedens pionerer hviler der allerede. (Se billedserien under Billedarkiv.)

Sømmelig påklædning og opførsel kræves, og man skal tage skoene af, før man går ind. Tørklæder og dækkende slag er til rådighed for kvinder. Jeg skulle skrive mit navn og nationalitet i en bogen, jeg overvejede et kort øjeblik om det nu var klogt at skrive at jeg kom fra Danmark, men jeg skrev det alligevel, hvorfor skulle jeg egentlig dukke nakken. Jeg brugte vel en halvanden times tid med at gå rundt indenfor, men også udenfor i det smukke udenoms anlæg. Moskeen var absolut et besøg værd

Tilbage mod hotellet.
Sideindgangen til til Central Markedet China Town - gaden hvor mit hotel lå Himlen var rigtig grå nu, det var meget lummert, jeg følte jeg havde fået min andel af røgen, så jeg gik næsten den samme vej tilbage mod mit hotel. Jeg gjorde et stop ved Central Marked, hvor jeg smuttede ind for at blive kølet lidt af, og se om jeg kunne finde noget spiseligt. Jeg fandt en lille sted hvor jeg fik en oste/skinke sandwich, samt en Pepsi cola.

Nu igen.
Da jeg kom ud på gaden blev jeg stoppet af et par ikke helt unge mennesker, De spurgte mig hvor jeg kom fra, da jeg fortalte dem jeg kom fra Danmark, sagde han straks Copenhagen. Jeg fortalte dem at det var min hjemby. Så kom historien igen med at de havde en søster der snart skulle til København for at arbejde som sygeplejerske, og deres gamle mor var meget urolig for hende, sådan rejse alene til et fremmet land.

Jeg kom med den samme beroligende sludder at Danmark var et yderst fredeligt land at bo i, så hun kunne være helt rolig. Ha ha - så kom den igen: Om jeg ikke ville tage med dem hjem og fortælle deres mor det. Jeg måtte selvfølgelig beklage, men jeg havde desværre ikke tid. De så ret skuffet ud Gu' ved hvad det plat nummer går ud på?. Jeg sagde pænt farvel og ønskede deres søster held og lykke ;-)

Da jeg kom tilbage til mit værelse, opdagede jeg at der ikke var gjort rent endnu, jeg spurgte et par af rengøringsdamerne om de ikke nok ville tage mit værelse nu, så jeg kunne komme ind og slappe af, de nikkede ivrigt, så jeg var overbevist om at de forstod mig.

Da Vinci Code.
Jeg gik ned i lobbyen, for at sætte mig, dernede stod der en stor fladskærm og en DVD afspiller, ved siden af lå Da Vinci filmen, fint den havde jeg ikke set, så jeg stoppede den i maskinen. På et tidspunkt kom der en fra receptionen hen og spurgte mig om personalet skulle gøre mit værelse rent, for de havde været lidt i tvivl om hvad jeg havde ment, de troede jeg ville ind og sove. De måtte endelig gerne gå i gang med at gøre det rent. På et tidspunkt gik filmen i stå, lidt ærgerligt - det var nok en piratkopi der var købt på markedet lige uden for døren. Nå - jeg klarede den med at finde frem til det kapitel der var defekt og så skippe det. Jeg havde læst bogen så jeg kunne sagtens følge handlingen.

Tilbage til mit værelse.
Da filmen var færdig, slukkede jeg for fjernsynet, og tog elevatoren op på mit værelse. Der var gu'ske lov gjort rent. Jeg tændte for fjernsynet og lagde mig på sengen, men der gik ikke to minutter før jeg faldt i søvn. Jeg vågnede først igen ved 18 tiden.

Veksle penge og en canadier.
Jeg gik ned for at veksle lidt penge så jeg havde til de sidste dage, jeg handlede lidt forskellige ting hos SevenEleven. Da jeg kom tilbage til hotellet, blev jeg tiltalt af en engelsktalende mand, som viste sig at stamme fra Canada. Han snakkede som et vandfald, fortalte han var uddannet ingeniør, men nu pensioneret. Han havde fortalt sin kone at han tog til Cuba, men var nu havnet her! Og så kørten den ellers der ud af igen. Han ville enten til Kina eller Thailand for at undervise i engelsk, han spurgte mig hvor jeg syntes han skulle tage hen. Jeg sagde at det kunne være hip som hap, han ville ikke blive rig nogen af stederne, men personligt ville jeg nok vælge Kina, hvis det var mig. Nå - han kværnede videre der ud af, men da han holdt en lille pause, benyttede jeg lejligheden til at smutte. Verden er sgu fuld af mærkelige eksistenser.

Internetcafe.
Klokken var kun 20.30 så jeg gik ned for at sende et par e-mails fra den sædvanlige Internetcafe. inden jeg fandt et sted og spise.

Aftensmad.
Det endte med at jeg spiste det samme sted som i går, her bestilte jeg noget oksekød med grøntsager, men det jeg fik var faktisk grøntsager med lidt oksekød, dertil pomfritter samt en Tiger Beer. De samme kræmmere kom for at sælge mig en eller anden ligegyldig ting. Jeg faldt i snak med en inder, der sad ved nabobordet. Han var engelsk statsborger, men boede nu fast her i Kuala Lumpur. Vi snakkede om den rædsomme smog som havde plaget mig de sidste par dage. På min bemærkning om at det jo nok var ovre om en uges tid, svarede han:  Næ næ - det varer to til tre måneder og sådan er det hvert år! Tak skæbne - godt jeg ikke boede fast her.

Tilbage til hotellet.
Jeg gik tilbage til mit hotel, men måtte hele vejen løbe spidsrod mellem alle kræmmerne, der ville sælge mig alskens ragelse. Jeg kiggede lidt fjernsyn, men som sædvanlig var der intet der fængede mig, det var tid til at lægge mig for at sove. Godnat.

Sidst opdateret : 25. december 2007
Dag 06 Rejsedagbog Dag 08