Onsdag 18. oktober 2006

Start på dagen.
Vågnede klokken lidt i otte. Jeg lå lidt og kiggede TV, de advarede stadigt folk mod at gå ud, hvis det ikke var nødvendig. Jeg kiggede ud af vinduet, der var ingen sol at se, men jeg kunne da svagt skimte Menara Kuala Lumpur. Jeg havde besluttet mig for jeg ville besøge National Museet. Så efter  mit sædvanlige morgenritual, bad, barbering, rent tøj og lidt morgenmad, tog jeg af sted.

Åh nej ikke igen.
Da jeg kom lidt op ad gaden blev jeg stoppet af en dame, hun spurgte mig hvor jeg kom fra. Åh nej ikke igen. Denne gang besluttede jeg at drille lidt så jeg sagde jeg kom fra Sverige, hun sagde straks Stockholm (de kan deres geografi, eller hvad).  Ha ha - nej sagde jeg: Malmø, allerede der forvirrede jeg hende lidt! Så kom historien endnu en gang,  hun havde en søster der snart skulle til Stockholm for at arbejde som sygeplejerske og deres gamle mor var meget urolig for hende, sådan rejse alene til et fremmet land. Så kom den igen: Om jeg ikke ville tage med hende hjem og fortælle hendes mor det. Til det svarede jeg at jeg var ked af det, men jeg havde boet i Berlin de sidste 25 år, så jeg vidste ikke meget om Sverige mere. Total sejr! Skuffelsen stod tydeligt malet i hendes ansigt! Da hun sagde farvel, kunne jeg ikke dy mig for med et stort grin, at ønske hendes søster held og lykke med sit ophold i Sverige. Men jeg fandt desværre stadig ikke ud af hvad det plat nummer går ud på.

Py ha.
En af de brede veje jeg måtte passerer Jeg traskede videre der ud ad, men py ha hvor var det lummervarmt, og osen var også slem, det er egentligt utroligt at de omkring liggende lande finder sig i det, det er jo en tilbagevendende "begivenhed" hvert eneste år. Sjovt nok gik jeg bare uden at have et kort over byen, men jeg havde dog en fornemmelse for i hvad retning det lå. Turistinformationskontoret skulle også ligge på vejen der ud ad, det viste sig at det var flyttet, på et skilt stod der 300 m og en pil der pegede i retning af National Museet.

Minoritets museum.
Et kig ind i det meget lille etniske museum Orang Asli Arts and Craft Museum stod der på skiltet udenfor det lille museum. Den var ret lille, så lille at jeg følte jeg ikke havde taget mere end ti skridt før jeg stod ved indgangen igen. Museet rummer brugskunst fremstillet af forskellige minoritets grupper fra hele Malaysia, der var en del plancher som beskrev og placerede de forskellige minoritetsgrupper på landkortet, desuden var der en del fotos  af ældre dato, som også dokumenterede deres ret primitive dagligliv. Der kørte også en video, der i sort hvide billeder også fortalte noget om dagliglivet for de forskellige stammer. Blandt andet fortalte video at der nu kun var 123.000 tilbage af der oprindelige befolkning som en gang var på 23 millioner! Det kan man vist kalde etnisk udrensning.

Jeg fortsatte ind på National museet område, her gik jeg først hen til Turistinformationen, måske kunne jeg få lidt mere at vide om Kuala Lumpur. Ha ha - jeg fik blandt andet et turistkort over Kuala Lumpur, samt en plan over metro nettet,  nå bedre sent end aldrig.

Nationalmuseet.
Huset som har tilhørt Sultan Zainal Abidin III  Derefter besøgte jeg et hus der blev kaldt Isatan Satu som har tilhørt Sultan Zainal Abdin III og stammer fra 1884. Det nuværende museum har haft danskeren Arne Dyhrberg som planlægger og rådgiver. Museet er bygget på tomten efter det gamle Sclangor museum, der blev ødelagt under anden verdenskrig. Det nye museum blev åbnet i 1963 og har et enormt minangkabau-tag og to facademure på 5x35 m, dækket af italiensk mosaik som flankerede hovedindgangen. Entreen var på 2 RM, museet er værd at bruge et par timer på, især de sociale og kulturelle afdelinger, der også omfatter et stort afsnit med nonya og babas, den enestående kultur, der opstod ved en sammensmeltning af kinesiske og malaysiske traditioner.

Der er også en komplet rekonstruktion af en malaysisk kampong (landsby), og i den anden ende af den sociale skala, en scene fra hoffet, komplet med antikke dragter med guld og silke. Også malaysiske fritidsbeskæftigelse og sportsgrene er repræsenteret, og der findes en detaljeret fremstilling af skyggeteatrets historie, med udstillinger fra Tyrkiet, Indien, Indonesien, Thailand og Malaysia. Blandt de blandede genstande der var udstillet, var hovedskallen af en elefant, der skal have afsporet et tog. Der er også en amok-indfanger, et skræmmende instrument som blev til at indfange og uskadeliggøre en person, der er gået amok. (Se billedserien under Billedarkiv.)

Perak manden.
Perak man - et under ulødigt skue - og kulørte lamper Der var også en udstilling af noget de kaldte Perak manden, på plakaten stod der yderligere: og andre forhistoriske skeletter. Undskyld mig, men jeg fandt dele af udstillingen meget underlødig, tænk en gang, de havde sgu sat røde pære i nogen af kranierne! Et af skeletterne var anbragt i en gyngestol! Kan du forestille dig Gravballe manden med spotlight ud af øjnene - helligbrøde!

Jeg ville tilbage samme vej som jeg var kommet, men lidt væk på min højre hånd kunne jeg se noget der lignede et kirkespir. Jeg besluttede at forsøge at komme der over, det var svært, fordi vejene var ret brede og der kørte mange biler, det lykkedes til sidst, fordi jeg fandt et sted hvor der var trafiklysreguleret fodgængerovergange!

Church of the Holy Rosary.
Sankta Maria's Church i Kaula Lumpur Gangen op til alteret Church of the Holy Rosary var navnet på kirken, og var katolsk. Den lå indeklemt med en parkeringsplads som nabo, den lå lidt tilbagetrukket med en stort græsplæne foran. Jeg troede egentlig kirken var lukket, men til sidst fandt jeg ud af at der var en indgang i sideskibet. Først troede jeg at jeg forstyrrede et bryllup fordi der gik et ungt par rundt, iført brudeudstyr og med i fotograf i hælene på dem. Men det viste sig kun at være noget der skulle bruges til noget reklame. Det første jeg bemærkede da jeg kom ind, var de mange  glasmosaikker der var i de fleste vinduer, jeg havde god tid til at gå uforstyrrende rundt og studere dem nærmere, fordi jeg var den eneste besøgende i kirken. Kirkens alter En pudsig ting jeg bemærkede ved udgangen var et skilt hvorpå der stod: "Beware of pickpockets". Oh kommer sådan nogen også i kirke?

Jeg var ved at være lidt træt og jeg svedte som død og helvede, så jeg begyndte at søge hjem mod mit hotel, jeg gjorde dog et stop igen ved Central Market, jeg trængte til at blive kølet lidt af og slippe lidt for osen. Selvom jeg ikke havde spist frokost, var jeg ikke sulten, så det blev til en kop kaffe og en kage af en ubestemmelig slags. Dejligt at sidde lidt ned og hvile benene. Der var heldigvis ikke så langt hjem til mit hotel, men jeg stak lige ind i en SevenEleven butik, hvor jeg købte lidt drikkelse, lige nok til at holde væskebalancen i orden.

Tilbage på hotellet.
Da jeg kom ind i receptionen, råbte min canadiske ven på mig, han præsenterede mig for en franskmand og en brasilianer, franskmanden talte lidt engelsk, men brasilianeren talte kun portugisisk. Gu' ved hvordan han klarer den? Jeg sad og snakkede lidt med canadieren , han var godt nok meget speciel, for ikke at sige skrub skør. Nå - på et tidspunkt sivede jeg op på mit værelse, jeg trængte til et bad, og få skiftet til noget tørt tøj. Det var helt rart og forfriskende, så jeg besluttede mig for at gå en tur men jeg var ikke mere end lige kommet ud ad døren, før et gevaldigt torden og regnvejr satte ind, så jeg luskede tilbage til mit hotelværelse, måske kunne regnen rense luften lidt. Jeg forslog ventetiden med at kigge fjernsyn.

Internetcafe.
Da det var holdt op med at regne, gik hen Internetcafeen. Da det var sidste aften i Malaysia, sendte jeg de sædvanlige hilsner hjem til slægt og venner, jeg vidste ikke rigtig hvornår og hvor jeg fandt den næste Internetcafe igen.  

Aftensmad.
Den altid smilende kinesiske servitrice - Nihao Min osende zizzler af en bøf Jeg gik hen til min sædvanlige restaurant, som for øvrigt hed China Town Food Centre. Her bestilte jeg en Beef zizzler med grøntsager, ris og en stor Tiger Beer. Min bøf ankom, det røg kraftigt fra den pande den blev serveret på, så alle de omkringsiddende inklusiv mig selv, begyndte at hoste og hvæse. Det kan man kalde varm mad. Det gode ved den måde øllet blev serveret på var, at flasken stod i en spand med is, men det var også nødvendigt fordi øllet blev hurtigt varmt her. Jeg faldt i snak med et hollandsk ægtepar der lige var ankommet, de ville kun være her i byen et par dage, så ville de tage ned sydpå for at ende nede i  Singapore, inden de tog til videre til Filippinerne.

 Jeg havde lidt malaysisk valuta tilbage så jeg besluttede at shoppe lidt, det blev til 4 DVD'er, de kostede hvad der nogenlunde svarer til en tier stykket. Kvaliteten var i top og alle med det originale lydspor, alt i alt en god handel.

Tilbage til hotellet.
Jeg gik tilbage til hotellet, det var afrejse dag i morgen, så jeg gik i gang med at reorganisere min kuffert, så var det kun  toiletsagerne der skulle pakkes ned.  Jeg tømte alle mine digitale memorycard over på min harddisk, så de var klar til min fortsatte rejse i Thailand. Jeg havde stadig en dåseøl tilbage, den blev stille aflivet, alt imens jeg kiggede fjernsyn. På et tidspunkt var det tid til at lægge mig til at sove. Godnat Mogens

Sidst opdateret : 25. december 2007
Dag 07 Rejsedagbog Dag 09