Torsdag 19. oktober 2006

Start på dagen.
Jeg vågnede kl. 7.30, jeg følte mig ganske frisk, i dag skulle jeg tilbage til Thailand, det glædede jeg mig til. Jeg lovede mig selv jeg ville et sted hen hvor der var frisk havluft, et sted hvor jeg ikke havde været før. Jeg blev liggende lidt i sengen, alt imens jeg kiggede på nyhederne. Jeg havde masser af god tid, for Limousine Service ville først afhente mig kl. 10.20 på hotellet.

Så efter morgenbadet gik jeg ned på det sædvanlige cafeteria, for at spise lidt morgenmad. Det blev til et par skiver toastbrød, et par skiver ost og en kop kaffe. Den ellers så livlige gade i Chinatown lå ret stille hen, men butikkerne var jo heller ikke åbnet i nu. Jeg gik tilbage til hotellet, der var helt stille i lobbyen, min canadiske ven sov åbenbart endnu.

Jeg gik op på mit værelse for at pakke det sidste ned i kufferten, klokken var kun 9.15, så jeg kiggede lidt TV igen. Efter en halvtime besluttede jeg at gå ned og checke ud, jeg kunne så vente nede i lobbyen på at blive afhentet.

Af en eller anden grund fik jeg 22 RM tilbage da jeg afleverede min nøgle, han mumlede nået om depositum, det forstod jeg ikke ret meget af, nå jeg tog dog imod pengene uden protester.

Brasilianeren sad nede foran den store fladskærm og kiggede på en DVD film! Jeg stillede min kuffert henne ved ham. Jeg ville lige smutte over gaden for at købe nogle flere DVD'er  for mine sidste penge. Desværre var butikken ikke åben, så jeg ledte efter et sted hvor jeg kunne brænde mine sidste Ringgit af. Det blev til en ægte kopi af en Ralph Laurent T-shirts. På vejen tilbage til hotellet lagde jeg godt mærke til, at der holdt en stor sort bil med et skilt i vinduet hvor på der stod VIP.  Det viste sig at være min chauffør der var ankommet, lidt før tid.

Kaula Lumpur Airport.
Køreturen på de ca. 70 km. tog omkring 40 minutter, så jeg var der I god tid. Jeg fik checket ind. Tiden fik jeg til at gå med at gå rundt og kigge på lufthavnen. Den så meget ny ud, og der var pænt og rent alle vegne.

Nu ligger Gaten ikke lige ved afgangshallen, man skal faktisk hoppe på et førerløst tog( a la Standsted i London) for at komme ud til Gaten.

Fremme ved Gaten.

Jeg gik gennem sikkerhedskontrollen uden de store problemer, og fandt hurtigt mit fly fra Thai Airways. De var godt i gang med at laste gods og kufferter ombord, det varede heller ikke mere end 20 minutter, før vi alle blev kaldt ombord - godt nok, fly til tiden. Jeg snuppede en engelsk avis inden jeg gik ombord, rart at have lidt læsestof.

Jeg havde fået en vinduesplads. Jeg havde ikke mere end fået sat mig, før en af stewardesserne kom og fortalte mig at jeg havde bestilt fedtfattigt mad. Åh nej - jeg skulle igen have kogt fisk af en ubestemmelig art. Vi lettede til tiden og et kvarter efter fik jeg serveret min fisk. Nå - den blev skyllet ned med et par glas rødvin og kaffen bagefter med cognac til,  var rigtig god. Jeg fandt en spændende artikel i den engelsk sproget avis, om nogle smukke vandfald i nærheden af Pakse i Laos, jeg rev artiklen ud for at gemme den - måske kom jeg forbi en dag!

Tid til eftertanke.
Jeg sad og filosoferede over rejsens forløb, jeg måtte nok indrømme at det nok ikke var det helt rigtige valg jeg havde gjort. Der var faktisk flere ting som gik galt. Jeg kom på det forkerte tidspunkt af året, her tænker jeg på skovafbrændingen i Indonesien, det bevirkede at man ikke kunne være ude hele dagen. Jeg troede at jeg kunne bruge en uge i Kuala Lumpur, men 4 dage havde under normale omstændigheder været mere end rigeligt.

Desuden havde jeg ikke orienteret mig om hvad muligheder der var at se andre steder i Malaysia, så jeg kunne have sluppet for al osen. Nå - det var for sent nu, men ganske lærerigt alligevel. Vær altid forberedt på alternativer, hvis dine planer ikke går som forventet.

Klar til landing.
Der lød besked over højtaleren at vi skulle spænde sikkerhedsselen og bla. bla. bla. Vi gjorde klar til at lande i Bangkoks nye lufthavn. Ferien skulle fortsætte i Thailand.