Tirsdag d. 5. Juli 2005

3.Dag.
Start på dagen.
Vi har vores billetter klar til indcheckningen Jeg vågnede med et sæt og var lysvågen, satans stå i det, undskyld udtrykket men klokken var kun 2. For at foretage mig et eller andet, gik jeg i gang med at indtale mine oplevelser på rejsens første dage. Da jeg var færdig med det, lå jeg og kiggede fjernsyn. Klokken 3.30 lagde jeg mig til at sove. Telefonen ringede, klokken var nu 5.15. Jeg tog, noget fortumlet, et bad og bagefter pakkede jeg det sidste ned i kufferten. Det tog lidt tid i receptionen med at få checket ud, utroligt jeg skulle jo bare aflevere mit nøglekort. Vi kørte fra hotellet kl. 6. I minibussen fik vi udleveret en æske med morgenmad. Meget passende spiste jeg den i bilen på vej til lufthavnen.

Beijing Airport.
Vi fik hurtigt checket ind, min kuffert vejede 19,9 kg., det tog noget længere tid gennem sikkerhedskontrollen, de var ualmindelig nævenyttige, jeg og for den sags skyld alle andre, måtte tømme rygsækken totalt, hvor efter alt blev nøje gennemgået. I kontrollen lige ved siden af gik alle glat igennem. Gu' ved hvad det handlede om? Klokken var ikke mere end halv otte, og der var først afgang klokken 9, så vi havde masser af tid. Vi passerede et cafeteria som hedder Starbock (eller var det Starbuck) som er berømt for sin kaffe, her gik vi ind. Jeg købte et stort krus kaffe, det var lige hvad jeg trængte til. Kaffen var virkelig god, skal jeg hilse at sige.

China Air.
Det var da grønne pletter i Mongoliet Det var tid til at gå til Gaten, der var afgang kl. 9, vi skulle flyve med Air China, det blev med Boeing  737/800. Vi lettede til tiden. Jeg havde fået en plads ved vinduet, og da det var næsten skyfrit, blev flyveturen ind over Mongoliet en flot oplevelse, selv oppe i den højde kunne man godt se og fornemme at der er store golde områder, ind i mellem kom der grønne områder. Vi fik serveret det sædvanlige kedelige "flymad".  Efter et par timer fløj vi ind over byen den så meget landsbyagtig ud, indtil vi kom ind over et kraftværk der havde tre tykke skorstene, her væltede en tyk sort røg op af. Det var et kraftværk der osende leverede strøm til byen. Vi landede i Ulaan Baator lufthavn. 

Paskontrollen.
Vi skulle udfylde forskellige formularer, inden vi slap igennem pas og toldkontrol, hold op hvor er de glade for papirer og stempler. Vi blev modtaget af vores lokalguide og chauffør. Vores guide var en ung pige hvis navn var Delgertsetseg Altonsetseg, men kaldte sig bare for Degi, det gjorde vi så også. Hvad chaufførens navn var fik jeg aldrig fat i, men hans korte navn var Gambaa. Vi gik i samlet trop ud til vores bus, den havde plads til 15 passagerer, den skulle bringes os rundt i landet de næste 14 dage, så der var da rigelig plads til os 6 turister.

Ind til byen.
Vekselkontor i Ulaan Baator Det betales for øllet Vi kørte ind til bymidten. Det første vi gjorde var at veksle dollars til mongolske turuk, på et vekslekontor. Da det var gjort, kørte vi hen til en restaurant for at spise vores frokost. Restauranten så meget østeuropæisk ud, russerne havde tydeligt sat sit præg her, idet det hele taget var der mange huse hvis arkitektur vidnede om deres tidligere tilstedeværelse. Vi fik en suppe, som må betegnes solid men rigtig god, der efter fik vi en kødret, det var måske oksekød eller måske ged, jeg købte en øl til maden. Efter vi havde spist, gik vi ind til bymidten. Her gik vi rundt inde på det store torv. Igen vidnede arkitekturen om russernes påvirkning. De kom det mongolske kommunistparti til "hjælp" i 1930'erne, da de overtog magten i landet. De sidste russer forsvandt først igen efter Sovjetunionens kollaps og der blev indført demokratiske tilstande i Mongoliet. 

Inde på pladsen stod der et monument for en af Mongoliets store frihedshelte, desværre har jeg glemt hans navn, men han fik smidt den enevældige hersker på porten. Det blev for en kort tid starten på en demokratisk stat, inden kommunisterne ranede magten til sig. Det er i dag normalt at unge nygifte par lægger vejen forbi, for at lægge brudebuketten ved hans monument. (Se billedserien i Billedarkiv)

Oh rædsel.
Helt ærligt er det ikke grimt? Der fra kørte vi ud til udkanten af byen. Vi skulle besøge et stort monument som lå højt oppe på en bakketop. Det var rejst for at minde mongolerne om det store russiske folks venskab og storhed. I mine øjne var det en sand rædsel at se på, svulstig og selvforherligende. Det var åbenbart en stil ruserne havde anlagt, de steder i verden hvor de okkuperede magten. Der findes lignende eksempler i Ungarn. Nå - det for nok lov til at blive stående, om ikke andet som en turistattraktion. Måske er det godt nok det bliver stående, det kan jo altid minde mongolerne om hvad man kan blive udsat for, når man lukker ræven ind i hønsegården ;-) Herligt var det at se at der var opstået en Avar oppe bag den store cirkel. Jeg ledte efter tre sten så jeg kunne bidrage til at den voksede større end denne rædsel. Vi brugte vel en times tid på at gå rundt der oppe.

Bogd Khaan Palace.
Dele af museet var ikke særlig godt vedligeholdt, men det koster jo også mange penge Vi kørte videre til Bogd Khaan Palace Museum. Bogd Khaan’s vinter palads museum er Mongoliets første museum, det blev oprettet i 1924. Det var tidligere vinterresidens for den sidste Bogd Khaan hvis navn var Javzandamb. Paladset blev bygget mellem 1893 og 1903, og var kendt som ”Fredens Port”, Bogd Khaan’s tempel og bibliotek. Blandt museets udstillede genstande er der skulpturer af Mongoliets første Bogd Khaan Zanabazar, fremstillet af den velrenommerede Taras. Museet rummer et bredt udvalg af buddhistisk kunst. Specielt er det værd at bemærke malerier af Marzan Sharav som med humor og ironi beskriver dagliglivet i Mongoliet på den tid. Museet viser også en samling af personlige ejendele som har tilhørt Bogd Khaan og hans hustru.

Bogd Khaan Zanabazar udført af Taras  Der findes også en pæn samling af gaver fra forskellige udenlandske rangspersoner, blandt andet et par støvler i guld fra en russisk Tsar, en kåbe fremstillet af firs ræve, og en Ger beklædt med skind fra et hundrede og halvtreds sneleoparder? Paladset er det eneste der er tilbage af fire domiciler hvor Mongoliets sidste Bogd Khaan residerede. Han levede her i tyve år, og han var Mongoliets 8. og sidste levende Buddha. Uvist af hvilken grund blev dette palads skånet af russerne og omdannet til museum. Sommer Paladset ved Tuul Gol bred blev totalt destrueret. Der ligger desuden seks templer på grunden. Nogle af bygningerne er restaureret, men de fleste trænger gevaldigt til at blive gået efter. Det var tilladt at fotografere, men jeg måtte af med 5$.

Bogd Khaan.
Hvem var egentlig den sidste Bogd Khaan, Mongoliets den sidste regent. Den ottende Jebtzun Damb Hutagt VIII. blev ofte kun kaldt Bogd Khaan fordi hans virkelig navn havde over fjorten stavelser. Han blev født i 1869 og dødede i 1924. Han var en farverig og kontroversiel person. En af de mange historier der går om ham var at han hang et metal reb op over paladsets mur, forbandt rebet med en akkumulator fra en bil, så ventede han kun på at nogle troende skulle tage om rebet så de kunne mærke Den Levende Buddhas kraft. Han elskede eksotiske dyr, han ejede en giraf og en elefant, og så havde han en svaghed for spiritus, han var nogle gange fuld i flere dage. Alt efter hvilken beskrivelse man læser var han enten meget visionær og en stor nationalist, eller også var han en promiskuøs biseksuel påklæder, der var blind af syfilis. En af hans koner havde tidligere været gift med bryder, og hun var velkendt for hendes seksuelle udskejelser med sin frisør.

Hotel Mongolia.
Indgangen til mit hotelværelse Så var det tid til at køre til vores hotel. Det lå et stykke uden for Ulaan Baator i nogle meget smukke omgivelser. Vi fik hurtigt checket ind, værelserne som vi fik tildelt var meget store. Jeg barberede mig og tog et forfriskende bad. Badeværelsesgulvet var så isende koldt, at jeg måtte tage et par badetøfler på. Gu' ved om der var permafrost gemt under klinkerne? Vi skulle først spise kl. 19.30, så jeg begyndte at på at pakke ting ned i en plastikpose, det var ting som jeg ikke skulle bruge under turen. Vi skulle flyve tilbage til Ulaan Baator nede fra Gobi ørkenen, og på dette fly måtte man kun have 15 kg. med, inden der skulle betale for overvægt. Vi kunne så efterlade den overskydende bagage her på hotellet, fordi vi kom tilbage her til, for at tilbringe sidste nat i Mongoliet.

Tidsforvirring.
Her sidder Leif i enlig majestæt Telefonen ringede pludselig, det var en af pigerne fra receptionen, hun fortalte mig at jeg skulle spise nu, inden restauranten lukkede. Det forstod jeg ikke en dyt af, vi skulle da først spise kl. 19.30, og klokken var jo kun 19.20. Vel jeg gik da hen til restauranten, på vejen mødte jeg Degi, hun beklagede meget forvirringen. Hun behøvede da ikke at undskylde det, hun havde haft en lang dag, mødt et helt nyt hold, fortalt en masse om hvad vi så, på et sprog som ikke var hende eget, så hvad var der at undskylde. Da jeg kom ind i restauranten sad Leif helt alene ved et bord. Han var ligeså desorienteret som jeg var.

Opklaringen.
Problemet blev senere opklaret, der var en times forskel mellem Mongoliet og Kina. Underligt nok for rejsen fra Beijing til Ulaan Baator går mod vest, og når man rejser mod vest stilles urene som regel tilbage og ikke frem. Måske lå forklaringen i den, at man har valgt at have den samme tid i hele Kina, og der er jo i virkeligheden flere tidszoner fra Kinas østkyst til vestkyst. Tropperne blev samlet til sidst, så vi kunne få vores aftensmad. Vores guide Degi undskyldte mange gange dagen efter, at hun ikke havde tænkt på tidsforskellen. Efter jeg havde spist gik jeg tilbage til mit værelse. Der var absolut intet at se eller foretage sig på hotellet, det var også mørkt nu, så jeg kunne ikke gå mig en tur i omegnen. Værelset var udstyret med Tv, så jeg kunne da kigge lidt på hvordan man laver Tv i Mongoliet. Ha ha, Tv'et var ikke tilsluttet en stikkontakt og der var heller ikke en i miles omkreds, og der var heller ingen antennetilslutning. Køleskabet var faktisk heller ikke tilsluttet. Nå det sker nok en gang i fremtiden.

Jeg gik i seng og faldt da også hurtigt i søvn, det havde også været en lang dag.

Sidst opdateret : 22. januar 2006
Dag 2 Rejsedagbog dag 4