Fredag d. 8. Juli 2005

6. Dag.
Start på dagen.
Jeg vågnede klokken fire, jeg havde det stadigt lidt skidt. Jeg lå længe inden jeg faldt i søvn igen. Jeg vågnede klokken halv otte. jeg stod op og pakkede min kuffert, vi skulle videre til næste camp. Jeg vaskede mig nødtørftig ved servanten og børstede mine tænder, det var køligt igen her til morgen. Efter morgenmaden var det afgang, vi skulle først ind til Ulaan Baator, her skulle Degi hente nogle flybilletter vi skulle bruge til turen tilbage fra Gobi ørkenen til Ulaan Baator. 

På apoteket.
Hun solgte telefonsamtaler Jeg aftalte med Degi om at finde et apotek inde i byen.  Da vi nåede ind til byen og fik parkeret bussen, gik Leif og Degi med hen til apoteket. Jeg købte to pakker penicillin piller og to pakker Stripsiler. Vi måtte vente et stykke tid, inden Degi fik vores flybilletter, så vi kunne komme videre. Vi kørte mod vest, vi havde nu en meget lang kørsel foran os, omkring 350 kilometer før vi var fremme. Vejene var i meget dårlig stand, så vi hoppe og bumlede derud ad. Vi stoppede på et tidspunkt ved en tankstation for at få tanket op, der var begyndt at blive langt mellem tankstationerne. Mogens var henne og kigge på toilettet, det bestod af et lille faldefærdigt træskur. Toilettet var af den gammeldags type, et såkaldt Das, det var levende af fluer, det blev forståeligt nok kun til kigget. 

Fugletosser.
To Jomfrutraner Jeg har helt glemt at fortælle at dem jeg rejste sammen med, kaldte jeg under hele turen for "fugletosser". Der blev råbt og peget hver gang der dukkede nogle fugle op. Der blev ivrigt diskuteret hvad det var de havde set, nogle gange stoppede vi op for at de kunne fotografere dem. Der blev noteret ivrigt og krydset af i "fuglebogen".  Nu var de fugleinteresserede så heldige at vores guide Leif var biolog og kunne uden besvær genkende fuglene, sommetider kunne han også gengive fuglestemmer. Det blev til en steppeørn, indtil flere jomfrutraner, forskellige gribbe, den sorte glente, som sjovt nok er brun på undersiden.

Den sorte glente Omkring ved 14 tiden gjorde vi holdt ved et cafeteria, her kom vores frokost til at bestå af suppe og en ret med kødboller. Der efter en kop udrikkelig pulverkaffe, pulveret var såkaldt amerikaniseret, det vil sige at den var hvinende sød. Efter frokosten gik vi ud for strække ben,  inden vi skulle køre igen. Oven over os svævede der endnu en sort glente.

Vi kørte videre ud ad den bumlende vej. Pludselig blev vejen meget bedre, Degi fortalte at man var gået i gang med at renovere de asfalterede veje, så det næste stykke vej vi kørte på, var blevet renoveret.

Meget anstrengende.
Det er utroligt anstrengende at sidde i en bil der hopper og danser hele tiden. Det havde nok hjulpet noget hvis bilen havde været affjedret. På det tidspunkt hvor vejen var renoveret og bilen ikke længere hoppede, faldt jeg i søvn. Vi nåede frem til et skilt der fortalte at Bat Khan lejren var i sigte. Vi kørte væk fra asfalten og ud på nogle hjulspor, efter et stykke tid var vi ved at være fremme ved lejren, men Gamba måtte køre lidt rundt for at finde et sted, hvor han kunne komme ned til lejren. Der havde været et kraftigt regnskyl i løbet af sidste nat, det havde bevirket at der var blevet dybe huller i "vejen" (hjulsporet), nogle steder helt op til 70 til 80 cm.. Til sidst nåede vi frem til Bat Khan Camp. Klokken var nu 19.15

Modtagelseskomite.
Min røde Ger Vi blev modtaget af lejrchefen og hans kone, og vi blev budt på en velkomstdrink, det var en skål med varm mælk som de bød rundt. Hurtigt efter fik vi tildelt vores Ger. Jeg bemærkede at grundfarven på Geren's stativ og møblerne var røde. Der boede et hold tyskere i lejren, de skulle videre i morgen, så havde vi lejren helt for os selv. Vi skulle spise kl. 20. Vi fik serveret kartoffelsalat, kødboller med æg inden i, samt spagetti til aftensmad. Kaffen var Nescafé.

Ild i kaminen.
Jeg må på et tidspunkt have givet udtryk for at jeg havde ondt i halsen og var halvsløj, for da jeg kom tilbage til min Ger, havde de stillet en ovn op og lejrchefens kone havde tændt op i den, så der var dejligt varmt i Geren. Klokken 21.30 gik jeg i seng, inden jeg var faldet søvn, stak lejrchefens kone ind og checkede om ovnen var ok, bagefter lagde hun "låg" på Ger'ens top. Låget er et stykke lærred som trækkes hen over hullet i Ger'ens top. Jeg konstaterede at jeg skulle passe på myggene inden jeg faldt i søvn. Det havde været en meget hård dag for mig. Jeg håbede jeg havde det bedre i morgen.

Sidst opdateret : 28. oktober 2007
Dag 5 Rejsedagbog Dag 7