Lørdag d. 9. Juli 2005

7. Dag.
Start på dagen.
Jeg vågnede ved syv tiden, det var noget varmere her i dette område, men vi var jo også kun oppe i 1.000 meters højde. Jeg havde det lidt bedre i dag, så penicillinen og Stripsilerne var begyndt at virke. Jeg besøgte baderummet, men her nøjedes jeg med at klatvaske mig. Der var morgenmad kl. 8.30. Den bestod af brød, marmelade, skiver af pølse, ost og selvfølgelig Nescafé.  

Vandretur i bjergene.
Vi starter vores vandretur op ad bjerget Vi tog af sted til fods kl. 9. Vi skulle besøge klosteret Erdene-Hamp, som er omkring 800 år gammelt, og som lå oppe i bjergene. Lejrchefens kone fulgtes med os. Jeg havde taget en trøje på for en sikkerheds skyld, vi skulle jo op i bjergene, men efter kort tid måtte jeg tage den af igen, solen varmede allerede godt. Det første vi kom frem til var en stor hvid stupa, her konstaterede jeg at jeg havde tabt mine briller, jeg havde dem ellers i en snor om halsen netop for altid at kunne finde dem igen. De må være gået tabt da jeg trak min trøje over hovedet. Nu kender jeg mig selv så godt, så jeg havde heldigvis et ekstra par liggende i min kuffert.

Tsogchin Templet.
Hun læste op af Everyday Prayer Book Vi kravlede videre op mod Tsogchin Templet, det lå meget højt oppe på et lille plateau, egentligt godt beskyttet. Inden for sad der en ældre kvindelig munk sammen med en dreng, hun læste op af "Everyday Prayer Book", teksten hun læste op af var skrevet på tibetansk. Drengen som sikkert var novice, sad ved siden af hende og fulgte med i sin egen bog. Vi sad et stykke tid og lyttede til hendes stille messende stemme. Hun virkede dejligt afslappet og meget imødekommende.

De Hængtes Bjerg.
Vi gik ned ad en anden vej, ned mod et lille tempel, der blev kaldt Five King's tempel. Vi passerede nogle ruiner af et større tempel, det var givetvis destrueret af kommunisterne da de "overtog" magten i 1930'erne. Der lå for øvrigt et bjerg ved siden af det bjerg vi gik op ad, det blev kaldt "De Hængtes Bjerg", herfra blev munkene fra templet kastet ud fra, af kommunisterne, med et reb om halsen. Da vi næsten var helt nede konstaterede jeg store fjols, at jeg havde glemt min kasket oppe i Tsogchin templet. Typisk mig, men bare ved synet af hvor langt der var der op til, afskrev jeg den. Ærgerligt, jeg havde købt den i Paris, og den havde trofast fulgt mig på mine rejser siden.

I fred og ro.
Five King templet med Tsogchin Templett i baggrunden Vi kom frem til Five King Templet, det var ikke ret stort, men det var også kun beregnet til meditation, her kunne en munk sidde i fred og ro og mediterer. Da jeg kom ud derfra stod der et ungt par uden for, han stod med min kasket og spurgte efter ejermanden på et ganske udmærket engelsk. Jeg sagde pænt tak til  ham, han spurgte om jeg havde været i Paris, det stod nemlig broderet på min kasket, det kunne jeg bekræfte. Det viste sig at han var fra Paris og på min reaktion på hans gode engelsk, fortalte han at han havde arbejdet for et dansk firma og de derfor havde kommunikeret sammen på engelsk. Ak ja, verden er lille.

Videre op ad bjerget.
En lille sommerfugl Vi fortsatte med at gå en anden vej op ad bjerget, det var meningen vi skulle se nogle klosterruiner som lå på den anden side af bjerget. Det var meget varmt nu, og visse steder gik det stejlt op ad, jeg kunne godt mærke jeg i de sidste par måneder, havde smidt ti kilo, jeg havde heldigvis ikke så meget at slæbe på. Vi så en hel del sommerfugle og selvfølgelig også mange fugle. På et tidspunkt var Jytte kørt træt, så hun besluttede sig for at sætte sig i skyggen og vente på vi kom tilbage. Varmen og turen op ad tærede godt på kræfterne. Vi andre fortsatte videre, jeg havde desværre ikke taget vand med, så jeg begyndte at kunne mærke at jeg var ved at køre "tør", så på mit spørgsmål om hvor lang tid vi skulle kravle videre, lød svaret på ca. 15 minutter. Vi skulle jo også gå tilbage igen, så jeg besluttede at gå tilbage og holde Jytte med selskab. Ærgerligt for vi var næsten helt oppe til toppen. 

Maser af sommerfugle.
Jeg gik tilbage til Jytte, hun havde vand og var så flink at dele med mig, det hjalp på min fysiske tilstand. På et tidspunkt blev vi enige om vi godt kunne gå langsomt ned igen. Der blev lidt tid til at forsøge at fotografere nogle sommerfugle, men de er altså nogle flagrende væsner og svære at fastholde. På et tidspunkt blev gruppen samlet igen og vi fortsatte samlet tilbage til lejren. Turen op og ned ad bjerget, havde bevirket at jeg følte at jeg  havde det meget bedre. 

Stort storhej for ingenting.
Da jeg kom tilbage til min Ger, fandt jeg mine briller, jeg havde selvfølgelig glemt at få dem med. Typisk mig, stort storhej for ingenting! Vi spiste frokost kl. 14, den bestod af varm mad, jeg spurgte for sjov om kokkepigen ville synge en sang, hun svarede at det ville hun gerne gøre, men først efter aftensmaden, så ville hun også tage sin Del på. Vi kørte fra lejren igen kl. 15.30.

Nomadefamilie.
I sit fineste puds Vi skulle besøge endnu en nomadefamilie som primært opdrættede heste, men også havde en stor flok geder. Vi blev modtaget af familiens yngste datter, hun havde taget sin fineste kjole på, det var helt tydeligt at hun havde glædet sig til at vi skulle komme. Jeg gav hende en af mine medbragte kuglepenne. Vi fik igen serveret Arac, fermmatteret hoppemælk i en stor metalskål, den gik rundt til os hver især, skålen blev selvfølgelig fyldt op ind i mellem. Vi blev også tilbudt varmt gedemælk, og til sidst hjemmelavet vodka. Hele familien var ved at gør klar til de mandlige medlemmers afrejse, de skulle deltage i den store nationale fest Nadam'en, som startede i morgen, og som varede i tre dage. Drengene havde taget deres Del på, deres støvler blev flittigt pudset.

Klar til afrejse.
Klar til afrejse Hestene som de skulle have med, blev indfanget, og som en del af afrejse ceremonien, fik hestene en tår Arac, og et stort stykke sukker. En af hestene, en ung plag, spyttede sukkeret ud igen, men det blev bare tvunget ind i munden igen. De unge mennesker red af sted, de havde en hel del ekstra heste med. Faderen gik i gang med at binde proviant fast på sin store russiske motorcykel, en slagtet ged og en stor mælkejunge fyldt med Arac. Da han var kørt gik pigerne og kvinderne i gang med at indfange gederne til malkning, de stod samlet i en stor fold.

Gederne skal malkes.
Gederne blev bundet med et reb om halsen De startede med at spænde et reb fra den ene side af folden til den anden. Der efter gik den vilde jagt, når en ged blev indfanget, blev der følt på yveret om der var mælk nok til at det kunne betale sig at malke den. Der efter blev den bundet med et reb om halsen. Fat i næste ged og sådan gik det der ud af, indtil alle der skulle malkes var indfanget og bundet. Der stod de så på rad og række. Malkningen kunne gå i gang. De var tre kvinder om at malke, gederne blev først sluppet løs da sidste ged var malket. Det var tid til at sige farvel og tak til familien, der så gæstfrit have taget mod os. Vi kørte i vores bus tilbage til vores lejr.

Aftensmad.
Vores kokkepige i sit stiveste puds Kokkepigen til venstre og servitricen til højre, så må det være mig i midten Vi skulle spise kl. 20, vi fik serveret suppe, hovedretten bestod af dumlinger og som dessert fik vi kirsebær i saft. Da vi havde spist hentede Leif flasken med vodka og vores kokkepige havde i mellemtiden skiftet til sin national dragt Del'en. Hun sang en sang om ulykkelig kærlighed. Man måtte lade hende, hun havde en rigtig god sangstemme. Så var det vores tur, så vi sang i kor: Det var en lørdag aften. Ak ak, selv om det lød rimelig godt, så kneb det med at huske versene, det er helt tydeligt at vi danskere ikke længere synger sammen. Heldigvis kunne kokkepigen flere mongolske sange, også nogle som Degi og Gambaa kunne synge med på. Vi forsøgte os også med: Jeg ved en lærke rede,  men det gik ikke meget bedre. Kokkepigen havde også taget en Del med, som de ville have jeg skulle tage på, selv om den var rigelig lang til mig så tog jeg den på. Jeg måtte så stille op til  fotografering, sammen med kokkepigen og servitricen. Senere var det Leif's tur til at kravle i udstyret. Det blev til en rigtig hyggelig aften.

Godnat.
Vi gik hver til sit omkring 22.30. Aftenluften var rigtig lun, himlen var fyldt med stjerner, jeg nænnede ikke at gå i seng, så jeg satte mig uden for på en skammel for at kigge stjerner, en perfekt dag var ved at være slut.

Sidst opdateret : 22. januar 2006
Dag 6 Rejsedagbog Dag 8