Mandag d. 11. Juli 2005

9. Dag.
Start på dagen.
Udsigten ned mod Karokorum Jeg vågnede allerede kl. 6.45, der lød en susen uden for, det var blæsevejr, og vinden ruskede godt i teltdugen, en af de unge piger som arbejdede i lejren stak hovedet ind af døren, hun så noget forvirret ud da hun fik øje på mig. Da jeg sagde good morning, lukkede hun skyndsom døren igen, hun var tydeligvis gået forkert. Jeg lå og samlede mod til at stå op, det var lidt køligt og der var god tid til morgenmaden. Op kom jeg dog til sidst, jeg vaskede mig nødtørftigt og børstede mine tænder. Vinden var løjet af, så jeg satte mig uden for på min skammel og barberede mig. Solen skinnede og varmede allerede godt, jeg havde frit udsyn ned til byen Karakorum, ikke en dårlig måde at starte dagen på. Efter morgenmaden skulle vi ned til byen for at se på Nadam festen. Nadam'en varer tre dage og er den helt store nationale fest, den fejres med konkurrencer i ridning, brydning og bueskydning.

Nadam i byen.
Vinderen kommer i mål Vi kørte i bus ned til det område hvor festen blev afholdt, der var allerede mange mennesker , der var opstillet en hel del billardborde, stod de mon i vatter? Det var tid til at rytterne kom ind fra løbet som var for fireårige heste , rytterne er ikke andet end ti  til tolv år gamle  drenge.  Vinderen var nogle meter foran nummer to, resten kom ca. 30 meter efter i en lind strøm, blandt dem var en herreløs hest. Selve løbets længde var på 20 km., så det var nogle lettere udpinte og skummende heste der kom ind. Skummet blev skrabet af med et fladt stykke træ, et par ting jeg lagde mærke til var, at hestene fik ikke noget at drikke mens jeg så det, måske det ligefremt er farligt for dyrene, og så blev de sat sammen med nogle af de heste de gik sammen med i det daglige. Hesten er et meget socialt dyr og trives bedst i flok, så det at blive sat sammen med "vennerne" fik dem til at falde hurtigere til ro oven på det vilde ridt. En anden pudsig ting er at den arme stakkel der kommer ind som nummer sjok bliver der buh'et af, men for at bøde lidt på den forsmædelige sidste plads, synger de en sang om næste år bliver det nok bedre.

Billard og skideballe.
Så er der skideballe i luften Billard i det frie Jeg gik lidt rundt og kiggede på folkelivet, kiggede lidt på billardspillerne, mange holdt på billardkøen som var det en møggreb, og der var næsten livsfarligt at gå rundt mellem bordene fordi billardkuglerne føg om ørene på en. Jeg overværede også en mand der blev overfuset af en dame, der blev brugt store og mange ord, han sad helt upåvirket og tog mod skideballen, vores guide Degi fortalte senere at det handlede om en hest kvinden mente han havde franarret hende. En forestilling der tiltrak mange tilskuere.

Ventede de på mad.
Pudsigt nok svævede der flere sorte glenter over stedet, ventede de mon på at en hest skulle falde død om eller den stakkels mand måske kom af dage? Alle red rundt på heste så det støvede utroligt meget, mit ny indkøbte kamera fik sin ilddåb, og da jeg ville skifte objektiv måtte jeg gå langt væk for ikke at få støv ind i kameraet, støv er et digitalt spejlrefleks værste fjende.

Brydekampe.
Bryderne danser ørnens dans Der blev ikke afholdt bueskydnings konkurrence så Vi gik hen for at se på brydning. Før hver brydekamp dansede de to bryder en form for dans hvor det skulle forestille en ørn i flugten. Mange af brydekampene varede kun kort tid. Vinderen gik videre mens taberen var færdig for i år. Kampene var gennemgående røv kedelige, så efter et stykke tid gik jeg over for at se på præmieoverrækkelsen til de unge ryttere. Der var præmier til de første ti, nogle af de først placeret vindere fik et stort gulvtæppe, godt det ikke var mig, jeg kunne med et halvt øje se at kvaliteten af tæppet var til en pris omkring 200 kr. hos Billig-Olsen, og så var du oveni købet blevet grundigt snydt. Selve sejrceremonien havde sit eget ritual, der blev talt meget og så fik hver enkelt  rytter en skål med gæret hoppemælk som de drak af og resten blev hældt over bagkrydset på hestene. Da ceremonien var overstået gik jeg tilbage til brydekampene. De var ikke blevet mere spændende i mellemtiden, så da vi skulle spise frokost kl. 13, blev vi alle enige om at tage tilbage til vores lejr for at skylle støvet af os inden frokost og så tage tilbage og kigge videre på festlighederne bagefter.

Orchon floden.
Datteren i den lille mongolske familien Vi kørte ned til Nadam'en igen kl. 15, men da vi nåede frem kunne vi konstatere at det allerede var overstået! Så vi kørte ned til Orchon floden for at gå en tur langs floden. "Fugletosserne" var godt i gang med at diskutere de forskellige fugle de så, der var en der for øvrigt var særlig aggressiv, den fløj tæt hen over vores hoveder, vi var tæt på dens rede fik jeg uvidende bæst forklaret. Så mens de gik rundt med deres kikkerter stoppede jeg op og snakkede med en lille mongolsk familie. Det viste sig at kone havde været turguide inden de fik deres lille datter, hun talte udmærket engelsk, så vi fik os en længere sludder om hvor vi havde været og hvor vi skulle hen senere. Dejlige åbne og imødekommende mennesker.

Hollandsk guide.
Jeg gik videre langs floden, her mødte jeg to yngre kvinder der lå i telt helt ned til floden. Det viste sig at være en hollandsk pige med en mongolsk guide, hun var på research rundt i Mongoliet for at finde steder hvor man kunne campere, hun var turguide og skulle modtage et rejsehold på 18 hollændere i næste uge. Hun fortalte at interessen for at rejse til Mongoliet var meget stor i Holland, og hun mente at det skyldtes en film som var vist i fjernsynet. Desværre har jeg glemt titlen på filmen. Den var optaget i Mongoliet og handlede om en kamelunge som moderen ikke ville kendes ved, den gik så meget grueligt i gennem inden det hele fik en lykkelig afslutning, altså en rigtig sentimental tåreperser, men fotograferet i nogle helt utrolige smukke omgivelser. Det var måske det der skulle til før danskerne fik øjnene op for dette vidunderlige land. 

Jeg blev budt på gæret hoppemælk, som var opbevaret på en stor Colaflaske, af den mongolske pige, jeg drak lidt af det af bar høflighed, badv - den var godt lunken. De kørte rundt i en russisk firehjulstrækker, bilens chauffør lå under vognen og boblede lystigt.   

Tre store konger.
De tre vægge med avaren i midten Så stort var Djengis Khans riget blevet Vi kørte videre hen til et monument som lå på en bakketop. Monumentet var rejst til minde om tre mongolske konger. den sidste konge var Djengis Khan, der døde som 60-årig hvorefter det store rige kollapsede. (Se under Blandet og Djengis Khan.) Monumentet var bygget som tre buede mure stillet op i en cirkel. Inden midt i cirklen var opstillet en avar. Der var en mur for hver konge, på hver del var der angivet et landkort der beskrev hvor stort riget var under denne konge. Rigets størrelse på denne konges tid, var angivet med guldfarvet mosaikstifter, og Mongoliets nuværende størrelse var angivet med blå mosaikstifter, så man kunne sammenligne det. Mongoliet var størst under Djengis Khan, og var og har været verdens største rige, det strakte sig fra det kinesiske hav og helt til Wiens bymure, da budskabet om Djengis Khans død nåede frem. Vores guide Degi fortalte os at nutidens mongoler er meget stolte over dette monument, det fortæller dem om deres fordums storhed.

Kursus i censor rens.
Vi kørte tilbage til lejeren hvor Leif gav mig et kursus i hvordan man renser billedsensoren i et digitalt spejlrefleks, det havde jo støvet godt i dag. Når man læser i håndbogen til mit kamera  kan man godt få det indtryk at det nærmest er livsfarligt selv at rense det. Men med lidt sund fornuft og forsigtighed er det faktisk ret nemt. Betalingen for dette lille kursus var en øl til læren og en til eleven. ;-) Jeg har senere selv foretaget denne rensning flere gange siden. Resten af tiden indtil vi skulle spise, daskede jeg rundt i den dejlige natur.

Aftensmad.
Vi spiste aftensmad klokken 19, menuen bestod af æblesalat, kødboller, kartoffelmos og pasta. Efter maden sad vi alle sammen og hyggesludrede over en kop kaffe og med et par mongolske vodkaer til. Omkring 21 tiden gik vi hver til sit.

Støvstorm.
Da jeg var kommet tilbage til min ger begyndte det at blæse op, luften blev fyldt med sand, pludselig rumsterede det oppe på "taget" af min ger, det var en af lejrens medarbejder der var i gang med at lægge "låg" på Geren. Vinden løjede lige så pludselig af som den startede, det begyndte at regne i stedet for, helt fint så støver det ikke i morgen. Mine øjne begyndte at blive helt mongolske, det var tid til at krybe i Kanen, det varede da heller ikke længe før jeg faldt i søvn.

Sidst opdateret : 28. oktober 2007
Dag 8 Rejsedagbog Dag 10