Torsdag d. 14. Juli 2005

12. Dag.
Start på dagen.
Jeg vågnede kl. 7, jeg lå og lurede lidt, solen skinnede fra en skyfri himmel. Jeg stod op og satte mig uden for på en taburet for at barbere mig  Efter jeg havde vasket mig, gik jeg lidt rundt i området, vi skulle først spise morgenmad kl. 8.30. Det var allerede godt lunt nu, og området virkede meget tørt og goldt.

Ongiin-Khidd klostret.
Et herligt skit som stod ved indgangen til klostret I trøstesløs landskab Efter morgenmaden skulle vi på vandretur til et nærtliggende kloster som hed Ongiin-Khidd. Klostret var grundlagt i  16-hundrede tallet, men nu var der kun ruinerne tilbage, det havde på et tidspunkt været et meget stort kloster med mange munke, men med årene blevet mindre og mindre. Måske har det tørre og barske klima gjort det svært at bære så mange beboer, og resten blev ødelagt under det kommunistiske styre. Efter sovjets fald og dermed det kommunistiske regime i Mongoliet, er munkene tilbage. Der er bygget et lille kloster og der er en lille tilgang af novicer - men de lever under meget beskedne forhold. Vi gik rundt og beså resterne, og vi kunne sagtens fornemme dets størrelse. Der lå en mindre Ger der ar indrettet som et lille museum for en meget berømt munk som hed Geltsenjarntsan, som en gang boede her. Det lille museum rummede for det nogle personlige ejendele.

Bøn for den rejsende.
Det blev messet og truttet til vores ære Vi sluttede vores besøg i det lille kloster, her gik vi rundt og kiggede på indretningen, vi var flere der puttede lidt i "kirkebøssen". Vi satte os ned for at overvære munkene og novicerne der bad en bøn for de rejsende, hvilket vil sige for os. Jeg tog nogle billeder af ceremonien, en af de unge novicer gjorde mig opmærksom på et skilt vor på der stod : Photo 1$, jeg nikkede til ham jeg havde set det og var klar over at det ikke var gratis. Jeg betalte til den unge kustode som havde fulgt os rundt og fortalt os om klostrets historie. (Se billedserien i Billedarkiv)

Den ældste del.
Den ældste del af klostret Lidt længere væk lå endnu et stort område hvor der også havde været klostre, men der var ikke meget tilbage men man kunne da godt fornemme hvor stort det havde været. Der boede et ældre ægtepar i et lille primitivt hus, de havde opsyn med området. Det måtte være et koldt og barskt sted at bo om vinteren, til gengæld var det stegende hedt om sommeren, hvis det skulle være en trøst. Vi gik tilbage mod vores camp, det område vi gik i var utroligt goldt, utroligt at der kan leve mennesker her. Vi passerede et stort ressort  som vist nok også var tysk ejet, det var bygget i mursten, den virkede ikke så hyggelig som vores Ger. I baggrunden lå et bjerg, hvor der på toppen stod en bjergged og skuede ud over området, den var kunstig, undskyld mig men den virkede totalt malplaceret.

Tilbage til lejren.
Da vi nåede tilbage til lejren, skyndte jeg mig ind i restaurant Geren hvor jeg kastede mig over noget drikkeligt, først en flaske vand og så en øl til at skylle vandet ned med. Jeg blev inde i den kølige restaurant, her sad lejrchefen og jeg og fik en længere sludder om forskellen mellem at leve i Danmark og Mongoliet.
Vi fik den traditionelle frokost omkring kl. 13. Det vil sige med brød, pølse og ost og kaffe bagefter.

Naturen er meget barsk her, somrene er meget tørre og vintrene er utrolig kolde. I dag er det efter min opfattelse "ulovligt" varmt, der blæste en let vind, luften føles som om den først lige er gået gennem en føntørrer. Hed og tør. Jeg blev inde i min Ger, det var virkeligt varmt nu.

Flere bønner.
Endnu en gang - en bøn for den rejsende - i en udvidet udgave Lejrchefen havde indrettet en lille Avar på en bakketop i lejren, jeg tror at han faktisk var meget troende, han havde arrangeret en religiøs ceremoni for os kl. 15. Det var munkene nede fra Ongiin-Khidd klostret som kom. De havde deres musikinstrumenter med. Degi forklarede os at de først ville bede en bøn for de rejsende, den ledende munk førte an, desværre kunne jeg ikke forstå hvad ser blev messet, men fascinerende var det. Ind imellem ordene blev der slået på slagtøjet, blæst i konkylier og et langt messinghorn. Senere skulle vi tage tre forskellig ting fra et fad, det bestod af en lille kage, en karamel og noget andet ubestemmeligt. Igen foregik der en eller anden ceremoni som jeg ikke forstod. Senere fik vi efter tur et røgelseskar som vi hver især skulle føre tre gange om os selv.

Ceremonien sluttede med at vi alle skulle stå i en ring med et blåt tov, flettet af de blå tørklæder man støder på alle vegne. Endnu en gang  blev der messet et eller andet. Under denne ceremoni var vores chauffør Gambaa "stukket" af med røgelsesskarret, jeg kunne se han gik rundt om vores bil tre gange, alt imens har svingede røgelsesskarret frem og tilbage. Vi sluttede med at gå rundt om Avaren tre gange, mens vi for hver omgang lagde en sten på. Oven på alt det her kunne vi vist ikke få en mere sikker rejse frem over. (Se billedserien i Billedarkiv)

Mongolian barbecue.
Køkkenpigerne i gang med babercue'en Kl. 16 blev grillen tændt op til  vores mongollian barbecue aften. Hestepærer blev tændt, og da de begyndte at gløde, blev der lagt sten ned i gløderne, stenene skulle gøre det ud for grillkullet. En time senere blev der gjort klar til at grille gedekødet. Stenene som nu var meget varme, blev taget med en stor tang, der efter blev asken (hestepærerne) banket af på en stor sten, stenene blev så lagt ned i en mælkejunge, derefter blev der lagt et lag af gedekød, igen et lag sten, så kød, nogle krydderier og en stor håndfuld salt, der blev også lagt kartofler og grøntsager i, til sidst blev der lagt et klæde over hullet og låget blev presset i. Jungen blev stillet oven på gløderne. Nu skulle vi kun vente til klokken blev 19 så var der mad. (Se billedserien i Billedarkiv).

Tyske turister.
Der ankom et hold tyske turister, som blev indkvarteret i lejren. Åh nej,  jeg kom til at tænke på det hold tyskere i Bat Khan Camp, som larmede det halve af natten. Jeg tænkte med det samme, så nu er freden forbi, men jeg gjorde dem uret, de var utrolig stille. Måske skyldtes det at de havde været undervejs i 10 til 11 timer, i stegende hede, vi hørte ikke ret meget til dem i løbet af aftenen.

Mongolsk aftensmad.
Så var der hygge for resten af aftenen Vi fik vores mad en lille smule senere end beregnet. Vi var en smule spændte på dagens menu - men hold da helt ferie hvor det smagte pragtfuldt, hvis du tror du ikke kan lide gedekød, så tag til Mongoliet, så vil du helt sikkert blive omvendt. Alt imens vi sad og mæskede os, sad tyskerne pænt uden for og ventende på vi skulle få tygget af munden. Da vi var færdige med at spise,  rykkede vi uden for til et bord og nogle bænke. Her ville vi så indtage vores aftenkaffe. Gambaa havde købt en flaske vodka, den kom på bordet, temperaturen var nu helt menneskelig. Her sad vi så, mætte og tilfredse. Tilværelsen var faktisk til at holde ud. Et par af os sluttede af med en øl, alt i mens vi nød den meget smukke solnedgang.

En glad mand.
Klokken var 22.30 da vi gik hvert til sit, jeg var lige kommet ind i min Ger, da det bankede på min dør, det var den yngste søster der gerne ville tage mit skorstensrør ned, de var bange for at det skulle blive regnvejr i nat, så de ikke kunne "tæppe over" for skorstenen. Fantastiske mennesker Jeg kravlede i kanen, jeg kunne ligge og kigge op gennem Geren's  åbning, smuk var den stjernebestrøet nattehimmel - sikken en dag - sikken et land. Det var en glad Mogens der lagde sig til at sove. 

Sidst opdateret : 22. januar 2006
Dag 11 Rejsedagbog Dag 13