Lørdag d. 16. Juli 2005

14. Dag.
Start på dagen.
Jeg vågnede klokken 7, jeg ville gerne i bad, men den belgiske gruppe valfartede frem og tilbage mellem bad og toiletter. Så jeg satte mig uden for min Ger på en taburet, her sad jeg og nød morgensolen, mens jeg barberede mig. Vi skulle først af sted kl. 9.30, så jeg havde god tid til mit bad og morgenmaden. 

Gobi Altai National park.
Vi går ind i National parken Vi kørte til tiden, vores mål var Gobi Altai National park som ligger i Altai bjergene. Med os i bussen havde vi lejrchefen og kokkepigen. Vi gjorde et lille holdt da vi nåede frem, for at Degi kunne købe adgangsbilletter. Vi kørte et stykke tid af en snoet vej, inden vi nåede frem til det sted hvor vi skulle parkere bussen. Her kunne man leje en hest eller kamel, og så ride ind i national parken. Vi gik ad nogle stier, det var et fantastisk syn at vandre i naturen, "fugletosserne" fik fuld valuta for pengene, over os svævede der gåsegribbe, munkegribbe, lammegribbe og da de fik øje på en mureklatrer var de vildt begejstret, senere så vi endnu et eksemplar. Leif sagde til mig, at hvis jeg nogensinde skulle være sammen med nogle fugleentusiaster, så skulle jeg fortælle dem at jeg havde set to eksemplarer af mureklatrer, og nogle lammegribbe på en og samme dag. Jeg forstod at det måtte være noget særligt jeg havde oplevet, åh for resten var det lamme, munke eller gåsegribbene der var sjældne? Nå jeg kunne jo altid nævne den alle i flæng, og så se deres reaktion. 

Gobi Altai National park.
Sneen er endnu ikke smeltet Små jordegern og pibeharer pilede rundt og nogle stak nysgerrigt deres hoveder op af deres huller. Mange småfugle fouragerede i den lille bæk der løb langs vores gangsti. Bjergene som omgav os var af vulkansk oprindelse for mange tusinde år siden, der var nogle steder nogle hvide åre som løb gennem klipperne. Vi nåede ind en bjergslugt der var så smal at solen ikke kunne nå ned i bunden, her lå der flere steder et islag fra vinteren som endnu ikke var smeltet og måske heller ikke nåede det inden, der faldt sne igen. Degi fortalte at hun havde været her for en måned siden og der var islaget omkring halvanden til to meter tykt.  Da vi var kommet et godt stykke ind i slugten, besluttede vi at vende om og gå tilbage ad samme vej.

Frokost i det grønne.
Gambaa er ved at lægget grillspydne klar Da vi nåede tilbage til vores bus, havde Gambaa og kokkepigen stillet borde og stole op og havde tændt grillen. Yes - frokost i det grønne - herligt. På grillspydene var der stykker af gedekød og kartofler, vi fik en øl til. De havde varmt vand med på termokander så der var kaffe bagefter. Vi sad og nød solen, og på de stejle klipper foran os kravlede der geder rundt, det så livsfarligt ud, men meget malerisk. De små jordegern smuttede ud og ind af deres små huller rundt om os, og små fugle spiste lystigt af de brødkrummer jeg smed hen til dem. En bil der passerede ud på vejen dyttede af os, det var vores fransk/finske venner, de havde også været på tur i nationalparken. Det var tid til at komme videre, så vi pakkede sammen og rydde op efter os. (se i Billedarkiv: Guvansaikhan Park).

Vi sluttede vores tur på parkens museum. Her var det fortrinsvis udstoppet dyr og fugle fra området som var udstillet. Nogle af de udstillede dyr virkede lidt "mølædte" og støvede. Det der imponerede mig mest var en udstoppet ørn (spørg ikke om arten) med udslået vinger - waw - hvor var den skræmmende stor. Desværre måtte vi ikke fotografere inde på museet, den ville jeg godt have haft et billede af.

Endnu en normadefamilien.
Leif smager på yoghurten - det kunne godkendes Vi kørte videre hen til en nomadefamilie som fortrinsvis havde kameler. Igen blev vi gæstfrit budt inden for i deres hjem. Familien var på fem medlemmer, udover ægteparret var der to piger og en dreng, den ældste som var en pige, var omkring femten år. Vi blev igen budt på noget at spise og drikke, gedeost og yoghurt.  De havde 7 kameler tøjret udenfor, så da vi havde siddet der et stykke tid gik vi ud for at se på kamelerne.  Dem der havde lyst til at prøve, kunne mod betaling, få en ridetur.

Kamel ridning.
Her er  jeg stiget til kamel - en kluntet dyr Jeg meldte mig frivilligt, hvis de kunne finde et skikkeligt eksemplar af racen. Jeg fik placeret mine ben i stigbøjlerne og tog fat om den forreste pukkel for at stemme imod, jeg vidste nemlig godt at kamelen rejse sig på bagbenene først, så man ryger ret meget forover. Ganske rigtigt, godt jeg var forberedt og holdt godt fast, ellers var jeg gået på ægget ud over kræet. Min navnebror Mogens var også steget ombord på en kamel, så hans kamel gik forrest, han fortalte senere at han nær var røget forover da hans kamel rejste sig. Han holdt tømmen fra min kamel, vi red en lille tur, og det var da sjovt at prøve det. Jeg syntes nu ikke at det at ride på en kamel var særligt behageligt, måske skyldes deres gangart som er noget urytmisk.

I am good.
På vejen op til vores bus fulgtes jeg med Degi og familiens ældste pige, jeg spurgte Degi om de mongolske børn lærte engelsk i skolen, hvilket pigen bekræftede så jeg spurgte pigen: Do you speak English? Yes svarede hun. Jeg sagde: Ok. How are you to day, hvor på hun svarede. I am good. Jeg vil ikke på nogen måde betvivle på at hun var en god pige, så jeg lod vores konversation blive ved det.

Vi kørte tilbage til Güjug Khan Camp, de havde flyttet alle mine ting fra Sovinier Geren og over til Ger nummer ni. Jeg gik ned og tog mig et bad, det have været en meget varm dag, så det var hårdt tiltrængt.

Aftensmad.
En af de smukke solnedgange Vi skulle spise kl. 19, og efter middagen sad vi alle sammen og sludrede med Degi og Gambaa. Vi havde flasken med vodka på bordet samt en øl. Vi snakkede om turen, hvordan den var forløbet, det var en slags tilbagemelding til Degi, vi snakkede også endnu en gang om de muligheder Degi havde om at få nogle studie legater i Danmark. Pludselig rejste Gambaa sig op han han ville gerne sige tak til os, Degi oversatte fordi Gambaa ikke kunne engelsk. Han takkede os for et hyggeligt samvær, og han syntes vi havde været det bedste hold han havde kørt for. Han ville når turistsæsonen var forbi, lære noget engelsk så han kunne tale med gæsterne. Så tog han en plastikpose frem, i den havde han en lille gave til  hver enkel, nogle af tingene han havde købt rundt omkring og et par af tingene havde hans bror lavet. Det virkede som om han havde tænkt over hvert enkelt gave til os, jeg fik et lille antikt "skrive sæt" som bestod af en lille sølvbeholder til blæk eller tusch og en lille pensel. Jeg funderede lidt over hvorfor jeg fik netop denne gave, men Gambaa havde sikkert bemærket min interesse for gamle ting og at jeg mange gange havde min notesbog fremme for at kradse lidt ned i den.

Godnat.
Det blev til endnu en hyggelig afslutning på en endnu spændende dag, desværre var rejsen nu ved at være slut, jeg kunne godt ønske mig at vi havde nogle flere dage tilbage. Jeg gik til min Ger og tændte stearinlyset, det var tid til at pakke kufferten og gøre klar til af rejsen i morgen.  

Sidst opdateret : 11. september 2008
Dag 13 Rejsedagbog Dag 15