Søndag d. 17. Juli 2005

15. Dag.
Start på dagen.
Der vejes agurker Jeg vågnede ved seks tiden, så jeg havde god tid til morgenmaden, der var tid til et bad og pakke det sidste ned i kufferten. Vi fik sagt farvel til lejrens personale og kørte af sted kl. 8 mod lufthavnen. Efter en halv times kørsel var vi fremme ved lufthavnen. Indcheckningen gik langsomt og meget bureaukratisk. Kufferterne blev vejet på en vægt der stod ude i lokalet, vægten mindede lidt om en forvokset badevægt. Efter hånden som vægten af kufferterne blev godkendt, blev de stillet over i et hjørne, håndbagagen blev også vejet. Vores indcheckning tog en halvtimes tid, derefter kunne vi bare sidde og glo. Lufthavnen var lille og meget primitiv, så der var intet at foretage sig, ud over at iagttage vores medpassagerer efterhånden som de kom ind i afgangshallen. Hal er nu så meget sagt, det var nærmere betegnet som et stort rum, som så senere også skulle vise sig at udgøre det for ankomsthal. Et lille pudsigt indslag i ventetiden var to lokale mænd der kom med en papkasse agurker, som skulle vejes på  lufthavnens vægt. Om de senere blev enige om prisen melder historien ikke noget om.

Farvel Gambaa.
Vore fly er landet På et tidspunkt kunne jeg høre vores fly ankomme, det var et turbopropel fly, som larmende landede og fremkaldte en stor støvsky, den forsvandt i, fordi landingsbanen ikke var asfalteret. Da den senere dukkede op igen af støvskyen, kunne jeg se at flyet var af typen Fokker-50.  Der blev trængsel i hallen efterhånden som folk kom fra borde. Ak ja det var tid til at sige farvel til vores gode ven Gambaa og tak for nogle herlige dage sammen, selvom han havde fået drikkepenge, kunne jeg ikke dy mig for diskret at stikke ham lidt ekstra.

Flyet blev tømt for kufferter og vores blev lastet, jeg fik lige et glimt af min, inden jeg gik ombord, og kort efter lettede flyet igen, garanteret i en stor støvsky, men pyt med det den lå jo bag os. Flyveturen tog en times tid, så vi landede i Ulaan Baatar kl. 12.15.

Ulaan Baator igen.
Her ventede en stor Van på os, vi blev kørt hen til en restaurant med navnet Biergarten, hvor vi skulle indtage vores frokost. Jeg sad ved samme bord som Leif og Degi. Vi fik serveret en Wienersnitsel med pomfritter og en kop øl. Degi fortalte at restauranten om aftenen var kendt for været stedet i byen, hvor det lette kavaleri jagtede udlændinge og omvendt. Hun havde en gang været guide for to mandlige italienske turister, de var så taget her hen for at spise deres aftensmad, men før hun fik set sig om sad hun alene tilbage ved bordet, mens de to italienere jagtede rundt efter damer. Men nu begyndte interessen for Degi at stige fra mændene, nam nam - enlig mongolsk ung dame, som oveni købet var ganske nydelig, men ærbar som hun er, fik hun travlt med at sige farvel til sine italienske gæster, og komme hjem til sin mor.

Deparment Store.
Efter frokosten kørte vi til et russisk bygget varehus Department Store, en stor grim klods af en bygning. Her blev vi så sluppet løs, jeg ledte efter den afdeling hvor der var fotoudstyr, jeg ville se om jeg kunne finde nogle solblændere til mine Canon zoomlinser, da jeg endelig fandt stedet hvor de solgte fotoudstyr, kunne jeg kun konstatere at udbudet var lille, så jeg gik igen. Jeg gik lidt rundt og kiggede men der var ikke noget der kunne friste mig. Nede i stueetagen købte jeg en kold Sweepers, jeg satte mig på trappen for at drikke den. Lige ud for det sted hvor jeg sad, solgte de tørklosetter. Sjovt at iagttage dem der var interesseret, det var typisk personer som jeg påklædningsmæssig, kunne placere som nogle der levede ude på landet.

Naturhistorisk Museum.
Imponerende store dyr Derefter kørte vi til Naturhistorisk Museum, her findes en afdeling som rummer en stor samling af forstenede dinosaur æg, og nogle store skeletter, blandt andet et stort skellet af en Tyranus Rex. Vi gik målrettet efter den sektion af museet. Vi fandt hurtigt den sal hvor skelettet var opstillet, det var et imponerende uhyre. Hvis man ville fotografere skelettet skulle man betale 3 $, der sad en dame der vogtede over at ingen fotograferede uden at betale. Der ud over var der nogle velbevarede af nogle mindre dino'er.

Hotel Mongolia igen.
Denne store Ger var meget smukt indrettet Fra museet kørte vi direkte til hotel Mongolia. Personalet havde allerede stillet den bagage frem til mig,  som jeg efterlod sidst jeg var her. Degi sagde farvel og tak for i dag, hun skulle hjem til sin mor. Denne gang fik jeg tildelt en stor Ger, når jeg siger stor, så mener jeg rigtig stor, den var nok 7 til 8 meter i diameter, og så var den meget smukt indrettet med stilfulde møbler, men pudsigt nok var der heller ikke her nogle stikkontakter til køleskab og fjernsynet. Jeg besluttede at jeg ville pakke min kuffert helt om, så den var klar til afrejse i morgen. Det bankede på døren, jeg sagde: Yes, ind af døren kom en ung pige, hun stillede to flasker vand på bordet og forsvandt igen, det vil sige et minut efter bankede hun på døren, igen sagde jeg: Yes, hun kom ind, gik hen til bordet og tog den ene flaske vand igen, alt i mens hun mumlede et et andet jeg ikke forstod. Ha ha der var jo kun en person i rummet, så må man også kun få en flaske vand.

God tid.
Sådan så den store Ger ud - set ude fra Vi skulle spise kl. 19.30, så da klokken kun var lidt over 17, tog jeg mig et forfriskende bad. Det var dejligt at få vasket hår og badet i masser af varmt vand. Efter badet lavede jeg mig en kop te. Jeg tømte mine Compact Flashkort over på harddisken, så pakkede jeg min kuffert færdig. For første gang i lang tid  kom den til at se velorganiseret ud. Det var tid til at gå over i restauranten, Leif var der allerede. Jeg bestilte en øl til at fordrive ventetiden med, inden maden kom på bordet. Vi fik først en gang mixed salat og bagefter fik vi en svinekotelet, lidt grøntsager og pomfritter, vi sluttede af med en kop kaffe. Jeg købte nogle mongolske penge af Leif, så jeg kunne betale min regning. Vi skulle meget tidligt op, så vi trak os alle sammen tilbage til vores hotelværelser. Lige inden gik jeg op til receptionen hvor jeg bestilte vækning til klokken 4.45.

Sove godt. 
Det var tid til at gå til køjs, jeg lagde mig til at læse lidt i min medbragte bog, inden jeg lagde mig til at sove. Jeg vågnede ved at min dør blæste op, klokken var kun 2, så op og lukke den og på hovedet i seng igen. Jeg vågnede senere fordi jeg troede min telefon ringede, men klokken var kun 3. Næste gang jeg vågnede var det fordi der var en der bankede på min dør, det var tid til at stå op. Hvorfor sover man altid bedst når man skal op?

Sidst opdateret : 27. januar 2006
Dag 14 Rejsedagbog Dag 16