Ørnejægere
Hvis man rejser rundt i Bayan-Olgii kan man støde på Kazak ørnejægere. Og hvis du spørger høfligt, vil denne Kazakhs måske stolt vise dig hans fugle, selvom den egentlige jagt kun finder sted i november og december.
Ørne-jagt er en Kazakh tradition som kan
dateres 2000 år tilbage. Hun-ørnene er mest anvendt fordi de er en
tredjedel større end hannerne og er mere aggressive. Unge fugle, når de er
omkring to år gamle, bliver de indfanget i den nærliggende dal, de bliver opfedet
og ”vasket”, der efter bliver de knækket ved at bliver bundet til en træklods,
når de forsøger at flyve væk, falder de til jorden. Efter et par dage er
de så udmattet at de er klar til at blive trænet. Her bliver de forbundet
til en pæl, mens de lærer at fange et dyreskind eller andet lokkemad. Ørnene
bliver trænet til at fange murmeldyr, små ulve og ræve. Ørne har et syn der
er 8 gange skarpere end menneskets. Når de endelig bliver klar til jagt, er
deres klør det samme som den sikre død. En del af det fangne bytte får ørnen
som belønning.
De værktøjer som der anvendes er en hætte (tomaga), handsker (bialai), og et tæppe til at holde ørnen varm (khundag). Hvis den er veltrænet, kan en ørn leve og jage omkring 30 år. De fleste jægere træner adskillige ørne i deres levetid og slipper dem fri efter de har tjent jægeren i omkring 10 år. De steder hvor man kan finde Kazakh ørnejægere, er i Tsast Uul bjergregionen mellem Khovd and Bayan-Olgii og i Deluun, Tsengel og Bayannuur regionen.