Paris Dagbog Dag 1

Søndag d. 24 juni 2001

Dag 1.Start på dagen.
Så oprandt dagen hvor Sanne og jeg skulle af sted. Hvor tiden dog egentligt flyver af sted! Tiden fra vi bestilte rejsen hos Spies Rejser over Internettet den 16. januar, og så frem til afrejsedagen er gået meget stærkt. For øvrigt fungerede bestilling af rejsen over Internettet perfekt - Bravo! Det var der mange andre rejsebureauer der kunne lære noget af. Nå nok om det - vi tog S-toget fra Brøndbyøster til Hovedbanegården og derefter Regionaltoget ud til Kastrup.

Kastrup Lufthavn.
Derefter den lange spadseretur fra stationen gennem Terminal 3 ned til bunden af Terminal 2. Seneste mødetid var kl. 10.40 men vi bryder os ikke om at komme i sidste øjeblik, så klokken var kun 9.40 da vi checkede ind, hvilket gik smertefrit fordi køen ikke var ret lang. Derefter var det bare af sted gennem sikkerhedskontrollen, hen til den Toldfrie.
Nåh nej - toldfrit - det er første gang vi rejser til et andet EU land efter de har ændret toldreglerne, så vi kunne godt kigge i vejviseren efter alle "godterne".

Da vi havde god tid, købte vi os lidt drikkelse og blev som sædvanlig "flået", sikke priser! Vi satte os og kiggede på det pulserende liv - fik sludret lidt med et ægtepar fra Ishøj som skulle en måned til Californien, inden vi skulle ombord på vores fly.

Cimber Air.
Vi blev ca. 10 min. forsinket, det var noget med at bussen som skulle køre os ud til flyet, ikke var ankommet, så personalet havde travlt med at rykke "lufthavnen". Men endelig kom den og tog os med. Det var sjovt at registrere folks reaktion da de så vores "babyfly", der blev fnist lidt, nok mest fordi folk er vant til de store jetfly med plads til 200 - 300 passagerer, og her stod så et fly med propeller, godt nok turbojet, og kun med plads til omkring 70 passagerer.

In the air again.
Alle kom hurtigt ombord, og så rullede vi ud til startbanen, og vupti så var vi i luften. Vi fløj med et hastighed på ca. 500 km. i timen og i højde på ca. 6.000 meter, flyvetiden til Paris tog ca. 2 timer og 30 min., og vi fløj over Amsterdam, Rotterdam og frem til Beauvais Lufthavn. Flyveturen viste sig at være ret behagelig og rolig. Betjeningen ombord var upåklagelig og hurtig, forplejningen bestod af et æble og en lille yankiebar plus en kedelig bolle hvor der imellem var klasket en skive skinke og ost, til gengæld var rødvinen, kaffen og øllet ganske udmærket. Der var en del børn med i flyet, så piloterne åbnede døren ud til cockpittet så alle der havde lyst til at se hvordan der så ud derude var velkomne. Det var der mange store og små "børn" der benyttede sig af.

Beauvais Lufthavn.
Vi ankom i god behold til Beauvais Lufthavn, som viste sig at være meget lille - lidt større en skur måske. Vi fik hurtigt vores kufferter udleveret, og en rejseleder førte os ud til en ventende todækker bus. Beauvais ligger ca. 80 km. uden for Paris og turen ind til Paris tog omkring 1½ time. Under turen fik vi nogle praktiske informationer, bl.a. blev vi advaret om at lommetyve var på spil i Metroen, især i myldretiden, vi fik lidt skriftlig information samt et kort over Paris. Varmen var kommet til byen og temperaturen havde sneget sig op på 30° C. Vi havde dog været så forudseende at vi havde vand og cola med til turen.

Ankomst til hotel.
Bussen skulle rundt til fire forskellige hoteller, vi var gudskelov de første der blev sat af bussen. Vort hotel, som hedder Select ligger på Place de la Sorbonne. Det viste sig at være et lille pænt hotel, det værelse vi fik anvist lå ud til gården, så af den grund kom der ikke meget dagslys ind, til gengæld slap vi for gadestøjen. Vi fik hurtigt pakket ud og og nettet os lidt.

Carte Orange.
Billedet er bedst egnet til at skræmme små børn med Det første vi ville anskaffe os var et Carte Orange. Så vi gik op ad Boulevard Saint Michel hen til Metro stationen Cluny la Sorbonne for at købe det. Dette kort giver ret til ubegrænset kørsel med Metro, RER og busserne inden for zone 1 og 2 i en uge. Vi havde medbragt pasbilleder hjemmefra. Kortet koster 85 franc og gælder fra mandag til søndag. Det skulle hurtigt vise sig at være en rigtig god investering, allerede tirsdag aften var pengene næsten tjent ind. Det der var det sværeste var kommunikationen med damen i billetlugen, da hun kun kunne fransk og mit franske ordforråd er på ca. 10 gloser, gik der noget tid - indtil det gik op for mig at hun forsøgte at fortælle mig at kortet først gjaldt fra i morgen mandag.
Efter dette blev Sanne og jeg enige om at fortsætte vor tur ud ad Boulevard St. Michel - ned til Seinen.

Notre Dame.
Vi gik helt ned til Seinens kant og gik til højre og hvad lå der - Notre Dame - imponerende! Denne 130 m. lange og 69 m. høje katedral bygget i gotisk stil. Den første sten blev lagt i 1163 af Pave Alexander d. 3. og arbejdet stod på gennem mange år og blev taget i brug første gang i 1239, tårnene blev bygget få år efter, men katedralen blev først endelig færdig i 1345, et byggeprojekt på små 200 år!! Katedralen har været i brug lige siden, bort set fra en kort periode efter revolutionen, hvor kirken blev brugt til bl.a. vinlager! Napoleon d. 1. lod sig krone som kejser her i 1804. På et tidspunkt var kirken ved at forfalde, men interessen for kirken tiltog igen efter Victor Hugo's roman "Klokkeren fra Notre Dame", og 1841 startede man så på at restaurere kirken. Katedralen har igen i de sidste par år fået en udvendig restaurering, og stod her smuk og ren foran os. Vi gik over en bro til øen Île de la Cité hvor Notre Dame ligger. Facaden og porthvælvingerne er rigt udsmykket med en masse detaljerige figurer og ansigter. Den midterste og højre port var åben, vi valgte den midterste som indgang og som vist nok kaldes Dommedagsporten!!

Glasmosaikerne.
En af de mange glasmosaikker Lige når man kommer ind virker kirken noget mørk, det skyldes at lyset skal trænge gennem de store farvede glasmosaikker. Disse vidunderlig smukke glasmosaikker som man kan bruge timer på at beundre. Hvilken overdådighed. Der var mange mennesker i kirken, måske fordi der var en orgelkoncert i gang. Vi forsøgte at komme ind fra koret og ind i selve kirkens midte, men en yderst striks dame spærrede indgangen og afviste os med en arrogance som om hun ejede selve kirken. Jeg er sikker på at hun følte at dette var hendes livs store øjeblik! Ak ja - Nu var der bare det at der var en indgang over på den anden side, som var "ubevogtet" den gik vi så ind af i stedet for. Alt imens der blev spillet på orgel sad vi så og beundrede lofthvælvingerne og glasmosaikkerne, som jeg uden blusel tog en del billeder af (dog uden blitz).

Kispus.
Efter et stykke tid gik vi over på den anden side og helt op i nærheden af alteret, her satte jeg mig ned fordi jeg havde fået øje på en munk og en nonne som jeg gerne ville tage et billede af. Jeg fornemmede at de holdt øje med mig, så vi legede kispus med hinanden, hver gang jeg forsøgte at hæve kameraet kiggede de over mod mig - og jeg kiggede den anden vej, sådan kørte spillet i ca. 5 min. - så gad jeg ikke mere og tog mit billede. Straks kom han farende hen mod mig, og spurgte mig om jeg talte fransk - et skuldertræk - så spurgte han om jeg talte engelsk - jeg svare "Qui" - sikkert med et irriterende dumt grin - han belærte mig så at dette område var for folk der ville bede en stille bøn, og hvis jeg ville fotografere kunne jeg gå uden for - sådan. Det var nu nemmere sagt end gjort - han ville sku nok ikke gå med udenfor. Det er for øvrigt altid noget der har undret mig - hvorfor er de såkaldte kristne altid så intolerante?

Vi gik så stille tilbage for at gå ud henne ved den "strikse dame" - nu ville hun have os til at gå ud over i den "ubevogtede" side, jeg var ved at være godt træt af hende, så vi gik bare ud!! Uden for tog jeg en del billeder af facadens og porthvælvingernes mange figurer. Vi var nu blevet godt tørstige så vi gik tilbage til hjørnet af Boulevard St. Michel hvor vi fandt en fortovscafe - øl til mig og Orangina til Sanne. Herligt. Her efter gik vi en tur omkring i de små gader.

Aftensmad.
Vi var ved at være sultne så vi søgte tilbage til området ved Rue St. Jacques hvor der ligger en masse restauranter, hvor af største parten af dem er "græske". Det blev da også sådan en restaurant vi valgte. Her fik vi så 3 retter og en flaske græsk vin - 260 franc. Mine fødder var godt ømme, så jeg ville gerne tilbage til hotellet for at skifte sko, inden vi fortsatte, hvilket vi så gjorde.

Pont-Neuf.
Efter jeg havde set filmen "De elskede ved Pont-Neuf" lovede jeg mig selv at hvis jeg nogensinde kom til Paris, ville jeg se broen Pont-Neuf med mine egne troværdige øjne. Så den var så målet. Igen ud ad Boulevard St. Michel, helt ned til Seinen og så til venstre, et stykke ned langs Seinen og som den første bro - var den så - et smukt syn - flot belyst og den var også nyrestaureret! Pont-Neuf betyder egentlig "Den Nye Bro" men er i virkeligheden Paris ældste. Den stod færdig i år 1607 og blev indviet af Kong Henrik d. 4. På ydersiden af broen langs kanten findes som udsmykning, en række lettere karikerede ansigter, som påstås at tilhørte kredsen omkring kongen. Vi sad lidt på en af stenbænkene og nød den lune sommeraften og stemningen omkring os, men det var ved at være tid til at vende næsen mod vores hotel. Inden vi gik op på vores værelse, satte vi os på en af fortovscafeerne på Place de la Sorbonne og fik os en espressokaffe - men helt ærligt - øjnene var begyndt at blive lidt "smalle", det havde også været en lang dag, og allerede med mange dejlige oplevelser.

Sidst opdateret : 07. oktober 2005