Mandag d. 25 juni 2001

Dag 2.Start på dagen.
Efter en god nats søvn startede vi dagen med morgenmad kl. 8.30. Den bestod af kaffe, juice, en bolle og et par croissanter samt marmelade. Vi blev enige om at det var Montmartre og  Sacré Coeur der skulle være vores første mål i dag. Så igen ud af Boulevard Saint Michel og frem til Metrostationen Saint Michel og toget (Nr.4) mod Porte de Clignancourt frem til Barbes Rochechouart. Her stod vi så af selvom vi godt kunne have foretaget et skift til Anvers, men vi var endnu ikke fuldbefaren i brugen af Metroen og måske ville en lille spadseretur ud af Boulevard de Rochechouart være interessant? Men bestemt nej - her var ikke noget at råbe hurra for. Det var allerede godt varmt og tørsten havde meldt sig,  så vi købte os to flasker vand  - 6 franc pr. ˝ l. flaske, enten måtte det være vand fra meget hellige kilder eller også skyldes det den specielle kapsels åbne/lukkesystem der nærmest virkede som en sutteflaske!!

Sacré Coeur.
Sacre Coeur troner majestætisk i det høje. Vi nåede frem til foden af den bakke som Sacré Corur ligger på, der er to muligheder at komme der op på - enten at gå op af en meget stejl og lang trappe - eller tage  Funiculaire de Montmartre. Nu er det så heldigt at Carte Orange giver fri adgang til Funiculairen , så vi valgte selvfølgelig den nemme løsning. Oppe på pladsen foran Sacré Coeur er der en vidunderlig udsigt ud over Paris,  med Eiffeltårnet som det letteste at genkende. Selve Sacré Coeur troner majestætisk på toppen af den 150 m. høje bakke. Den hvide kuppel og det 83 m. høje tårn, som havde fået en ansigtsløftning i forbindelse med årtusindeskiftet, kom vi til at se mange gange igen, fra forskellige steder i byen. For at ære de faldne fra den Fransk-Preussiske krig i 1870-71 besluttede man at bygge denne kirke. Viet til Jesu' hellige hjerte (Sacré Coeur). Byggeriet påbegyndtes i 1875, men kirken stod først færdig i 1914, efter at endnu en krig med tyskerne var begyndt. Så indvielsen fandt først sted efter 1. Verdenskrig var afsluttet i 1919.  For ikke at det skulle være løgn, blev kirkens mosaikruder ødelagt at tyske bomber i 1944 under besættelsen af byen under 2. Verdenskrig. Ak ja. Der er gratis adgang til selve kirken, som for øvrigt forekommer lidt mørk. Der må ikke fotograferes inde i kirken. I selve kirken er der i over hundrede år uafbrudt blevet bedt bønner. Det er muligt at komme op i tårnet, men det valgte vi fra, fordi vi mente at der ville komme masser af andre muligheder for at få et kig ud over Paris.

Place du Tertre.
Place de Tertre - Her tegnes på livet løs. Her efter gik vi venstre om kirken og over mod selve Place du Tertre. På pladsen var der allerede et mylder af mennesker - der lød en hel del danske stemmer. I en firkant omkring pladsen arbejdede "kunstnerne" med maleri og tegning, mange forbipasserende blev halet ind for at blive portrætteret - de var nu ikke alle "Picasso'er" så vidt jeg kunne bedømme. Næsten alle husene som omkransede pladsen rummede cafeer eller restauranter, men der findes også en lille permanent udstilling af nogle af Salvadore Dali's værker. Gaderne omkring er smalle og går stejlt op og ned. Husene er små og meget pittoreske. Vi snuste rundt i kvarteret og ville egentligt have besøgt Montmartre Museet, men det viste sig at være lukket om mandagen. Vi fandt en stille vej hvor vi satte os i skyggen på nogle stene, for at drikke lidt og spise en banan. Herefter søgte vi så op mod Sacré Coeur igen, og på vejen passerede vi et hus hvor Komponisten Eric Satie havde boet fra 1890-98, her skulle han efter sigende havde komponeret 4 af hans klaverstykker. Vi gik bag om kirken men fandt trapperne ned fra højen temmelig stejle og valgte der for at gå tilbage og tage Funiculairen ned igen. Herfra gik vi til venstre.

Saint-Pierre Hallen.
Lidt fremme ligger en lille hal af glas og jern fra 1850'erne der tidligere husede et overdækket tekstilmarked, men som nu rummer 2 museer, i stueetagen et børnemuseum, Mussé en Herbe, der hvert år skifter udstilling, og øverste etage rummer en samling af naivistisk kunst fra mange lande, derud over afholdes der særudstillinger. I forhallen er der en Thesalon, som efter hvad der siges serverer en god the. Vi kiggede indenfor, men hverken Sanne og jeg er til the, og da der var skruet godt op for klimaanlægget, så vi nærmest frøs lidt, gik vi igen.

Trætheden i benene og tørsten havde meldt sig, så vi fandt en fortovscafe hvor vi havde frit udsyn til Sacré Coeur og med en kold Carlsberg i hånden og Sacré Coeur foran dig, så er livet ikke så ringe endda! Vores næste mål Panthéon, men på vejen ned til Metrostationen Anvers, købte vi os et flutes med salat, tomat og kylling, det skulle så gå for at være vores frokost.

Panthéon.
Pantheon - bygget i klassisk stil Efter at have skiftet tog et par gange stod vi af ved Metrostationen Saint Michel . Vi gik så ad Rue Saint-Jacques og op ad Rue Soufflot. Her lå så      Panthéon - bygget af Louis d. 15. Han var alvorlig syg i 1744 og han lovede at hvis han blev rask igen ville han genopbygge den forfaldne kirke for Paris skytsengel  Saint-Geneviè. Panthéon vidner om at han blev rask. Kirken blev lidt for overvældende af en kirke at være, så Nationalforsamlingen besluttede i 1791 at kirken fremover skulle bruges som mausoleum for nogle af Frankrigs store personligheder. Nede i krypten findes sarkofagerne for bl.a. Victor Hugo, Rousseaus og Voltaire, bare for at nævne nogle.

Selve kirkerummet er formet som et kors, i midten af kirkerummet var der placeret (malplaceret) en stor hvidmalet ring af metal med nogle tal og over ringen svingede der et pendul, jeg fandt ud af at det var et ur som med dens opbygning vist nok skulle bevise at jorden roterer om sin egen akse, en gang i døgnet ??? På væggene rundt i kirken er der en hel del store og smukke kalkmalerier,  men da ingen af os er særlig "stiv" i den franske historie eller bibelstærk for den sags skyld havde vi svært ved at "tolke" dem. For enden af kirken modsat indgangen stod et ret stort monument, for svulstig for min smag, med den franske dame i midten (er det Mariann hun hedder?), til venstre for hende en flok "borgere" der rækker armene op med hende og til højre Napoleon til hest og foran ham nogle soldater (gys). Nå - vi havde set nok og vi ville så op i kuplen for at se udsigten ned mod Eiffeltårnet, men der var ikke adgang i dag?? Alligevel tog de fuld entre 45 franc. Fnys! 

Lommetyve.
Vi var blevet advaret mod lommetyve i togene, jeg mener bestemt jeg var blevet udsat for tyveri!  Mit urglas var væk!  Jeg var overbevist om at tyvene havde planer om at stjæle mit Omega ur i små bidder af gangen, så jeg tog mit ur af og puttede det i lommen. Sådan! Sanne sagde at det var noget utrolig sludder og vrøvl, og mumlede noget om at jeg burde måske lade være med at købe mine ”Omega ure” i Kina. Hm – kvinder!

Câfe créme.
Vi gik ned ad Rue Soufflot mod Luxembourg Haven, her fandt vi en kaffesalon, hvor vi fik en dejlig kop câfe créme og en muffens med banan og chokoladestykker. Vi købte nogle postkort i souvenirbutikken ved siden af og gik derefter over i Luxembourg Haven for at skrive dem, men det var blæst lidt op og gruset fra gangene støvede lidt rigeligt så vi tog hjem til vores hotel for at skrive kortene, men også for at hvile os lidt, og ikke mindst pøse godt med koldt vand på vores ømme fødder. Temperaturen var også oppe på 32°C.

Eiffeltårnet.
Eiffeltårnet - det er højt op il toppen. Vi havde fået et tips om hvis vi ville besøge Eiffeltårnet og man ville undgå de helt lange køer, var det bedste tidspunkt omkring 19 tiden? Hvorfor? Jo - på dette tidspunkt er alle turisterne i gang med at spise! Så det gjorde vi så. Vi tog Metroen fra Cluny La Sorbonne og skiftede ved La Motte Picquet Grenelle til Bir Hakeim. Der var en eller anden demonstration i gang i nærheden af Metroen uden vi fandt ud af hvad den gik ud på. Men da vi kom et stykke ud af Quai de Grenelle holdt der en række politibiler med kampklædte betjente og alt trafik blev dirigeret  en anden vej. Tipset med tidspunktet at besøge Eiffeltårnet, viste sig at være rigtigt. Selvom der var en lang kø, var det intet imod den kø senere hen da vi forlod Eiffeltårnet.

Eiffeltårnet blev bygget  som varetegn i forbindelsen med verdensudstillingen  i 1889, 100 året for revolutionen, men det gik ikke helt stille af den gang, mange var rædselslagen over dette over 300 m. høje 10.000 tons tunge jernmonster skulle opføres i deres smukke by. Da "kendsgerningen" stod der, trøstede de sig med at den, efter aftalen, skulle rives ned igen efter 20 år. Pariserne måtte have vendt sig til tårnet, for det står der endnu!

Da Sanne så selve Eiffeltårnet, og det er sgu også stort skal jeg hilse sige - fik hun pludselig "højdeskræk", men som det fine menneske hun er, insisterede hun på at jeg tog op alene - hun ville pænt vente nedenfor. Jeg stod i kø sammen med en asiat, som viste sig at være kineser fra Shanghai, så jeg "brillede" med et par kinesiske gloser, hvilket tog fusen på ham! Men helt ærligt det meste af samtalen foregik nu på engelsk. Han var rimelig imponeret over at jeg kunne lidt kinesisk og "alle" de steder jeg havde besøgt i Kina.

Jeg havde bestemt mig til at jeg ville helt op på øverste platform - pris 65 franc. Elevatoren stoppede ved nederste platform (57 m.) , så dem der ikke ville længere kunne kom af, der efter kørte elevatoren til den mellemste platform (115 m.) hvor vi alle blev sat af. Allerede her var udsigten ud over Paris storslået - så jeg måtte lige en tur på 360° rundt, inden jeg stillede mig i køen til øverst platform (270 m.). Efter 10 min. var jeg på vej op. Man kommer ud i et afskærmet rum med vinduer for, men man kan tage trappen op i det "fri".  Så op - Whaw - sikke en udsigt - jeg vil vove at påstå at det er alle pengene værd! Hele Paris kunne ses, ja jeg kunne se hvor Paris "holdt op" - alle de kendte bygninger - Sacré Coeur, Triumfbuen, Notre Dame, Grand Arch, Panthéon - you name it - det var der alt sammen. Efter at havde taget de billeder jeg synes der skulle tages, gået rundt et par omgange kigget og spottet "stederne", var tiden inde til nedturen, ned og finde Sanne igen. 

Hun sad trofast og ventede på mig. Sulten havde meldt sig hos os begge, men vi regnede ikke med at kunne finde noget spisested i nabolaget, (hvilket sikkert er forkert) så vi ville tage turen samme vej tilbage som vi kom fra og så spise i Latinerkvarteret. Politiet stod stadig på sammen sted som før, iført deres kampudstyr.

Advarsel.
På Bir Hakeim Metrostation lød det advarende i højtalerne at der var lommetyve på spil i området - her kunne jeg ikke dy mig for triumferende at sige til Sanne: Godt jeg har ladet mit ur blive på hotellet! ;-)  Gud ved hvorfor hun rystede opgivende på hovedet?? :-(

Aftensmad.
Den Vietnamesiske restaurant på Rue de le Harpe, Vejret var så dejligt, selvom kl. var over 21, bestemte vi os for at finde et sted hvor vi kunne sidde udenfor og spise. Fra Cluny La Sorbonne Metrostation gik vi ned af Rue de le Harpe, her fandt vi en vietnamesisk restaurant. Vi bestilte 3 retter mad og en flaske Cote du Rhone. Vinen viste sig at være ganske god. Vi fik hver en krydret kyllingesuppe, en endnu mere krydret omgang oksekød med grøntsager og ris og til sidst is. Mens vi spiste var det så småt begyndt at blive mørkt, så restauratøren begyndte at rode med nogle stikdåser og stik alt imens lamperne skiftevis tændte og slukkede - det så meget "giftigt" ud - dog det lykkedes til sidst at holde alle udendørslamperne tændt på en gang. Vores regning kom til at lyde på 220 franc.

Godnat.
Trætheden var begyndt at melde sig, så vi besluttede os for at humpe hjemad på "benstumperne", til vores hotel. Vores ømme fødder skreg på koldt vand i spandevis. Få et dejligt bad, "skrevet" om dagens begivenheder i dagbogen (Minidisk). Det havde været en lang og begivenhedsrig dag.

Sidst opdateret : 07. oktober 2005
Dag 1 Rejsedagbog dag 3