Tirsdag d. 26 juni 2001

Dag 3. Start på dagen.
Vi var tidlig oppe og efter vores obligatoriske morgenbad, spiste vi morgenmad kl. 8.30. Kaffe, juice, en bolle, et par croissanter og marmelade. Vi tog metroen fra Cluny La Sorbonne og efter et par skift, var vi i forstaden La Defénce

La Defénce.
Forstaden La Defénse har sit navn fra en statue der blev rejst til minde om forsvaret af Paris under den Preussiske belejring i 1870. Nedrivningen af hele kvarteret startede i 1958 og kun statuen er tilbage og den står endda på sin oprindelige plads, den er svær at få øje på mellem alle skyskraberne, alt her er i glas, beton og stål. Husenes former er mangfoldige, nogle er buede, andre rektangulære, nogle cylindriske, andre ovale, der er en som oveni købet er trekantet. Det siges at der findes over 70.000 arbejdspladser, her er boliger, skoler, et stort shoppingscenter, over 900 franske og udenlandske firmaer har kontorer her. Men den altdominerende bygning er uden tvivl Grand Arch

Grand Arch de la Defénce.
Arc de Triomphe de l’Huminité Eller Arc de Triomphe de l’Huminité, Menneskehedens Triumfbue, som den hedder. Den er tegnet af den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen som vandt en arkitektkonkurrence som Præsident Mitterrand udskrev i 1983. Triumfbuen er udført i hvidt Carrera marmor, bygningen stod færdig i 1989, 200 året for den franske revolution . Formen er som en kube, 106 m. på hver led, og med et stort ”hul” i midten, i sidefløjene er der kontorer, både offentlige og private . I midten er der udspændt en hvid baldakin og der befinder sig også en elevator med glasvægge, som mod betaling bringer besøgende op til tagetagen. I tagetagen er der en restaurant, kunstudstilling og en sovegnierbutik, men det de fleste tager der op for er udsigtens skyld. Sanne er ikke glad for højder og slet ikke elevatorer med udsigt til det fri. Så vi aftalte at jeg tog der op alene, imens ville hun vente nedenfor. Som sagt så gjort jeg tog turen op alt imens jeg kunne vinke til Sanne. Jeg må ærligt indrømme jeg blev skuffet, og jeg synes ikke det var pengene værd. Det var ikke muligt at komme hele vejen rundt eller bare ud i hjørnerne, det var faktisk kun synet ned mod Triumfbuen og Champs-Elysées, som gav lidt valuta for pengene! Så hvis du spørger mig – spar de 45 franc!

Baldakinen i hullet i Arc de Triomphe de l’Huminité Så ned igen, men da jeg kom ned var Sanne som sunket i jorden!! Hun havde kraftigt understreget at hun blev nedenfor, og nu var hun væk. Puha – når jeg nu ved at hun er i stand til at blive væk i en telefonboks. Jeg gik forvirret rundt og gloede alle vegne samtidig med jeg blev mere og mere hed om ørene. Efter ca. en 20 min. kom hun frejdigt gående over pladsen, vinkende og smilende til mig. Om jeg var sur? Måske en lille smule. Hun havde bare været ovre i en stor parfumeforretning for at snuse og ose.

Shoppingscentret.
Til venstre for triumfbuen ligger der et stort shoppingscenter i tre etager, under jorden!! Det skulle være Europas største med sine mere end 100.000 m². Her findes butikker af alle slags og der var utrolig mange mennesker, det skyldtes, fandt vi ud af, at udsalget lige var startet i dag – gud bedre det. Det vi gik efter var at få noget at drikke og så et sted at sidde ned. Der var masser af restauranter men alle forventede at vi ville spise, men til sidst lykkedes at finde et cafeteria, hvor vi købte en dåseøl og en sodavand, vi fandt en plads udenfor cafeteriet, så vi kunne sidde og nyde synet af alle de ”pakæsler” der kom forbi, slæbende med poser og pakker. Vi var enige om at næste mål måtte være den gamle Triumfbue, så vi rendte rundt i centret for at finde Metroen.

Efter nogle forgæves forsøg tog jeg mod til mig og spurgte nogle unge franske damer: excusez moi Le direction du Metro - si'l vous plait? De forstod mig sgu! Men da de svarede på fransk var jeg på den - jeg forsøgte at tyde deres håndbevægelser - lige ud så til højre, så ligeud igen, ned af nogle trapper – Merci beaucoup. Så tossede vi videre, jeg forsøgte mig igen lidt senere, her blev vi så dirigeret i den retning vi kom fra! Hjælp! Hold da helt kæft hvor er det center stort! I et sidste forsøg lykkedes det, der var så en dame der viste os ud på pladsen foran Grand Arch!! Lige foran Grand Arch lå nedgangen til Metroen – goddaw du.

Avenue de Champs-Elysées.
Vi dukkede op fra Metroen på Champs-Elysées, der lå badet i sollys – det var meget varmt, så det gjaldt om at komme ned under ”jorden” via fodgængertunnellen og over til selve Triumfbuen i en fart.

Triumfbuen.
Triumfbuen i fuld sollys Efter Napoleons sejr ved Austerlitz i 1806 beordrede han Triumfbuen bygget. Arbejdet startede i 1807 og stod først helt færdig i 1836, det vil sige efter hans død. Triumfbuen er 50 m høj og stilen er tydeligt inspireret af de gamle romerske triumfbuer. Reliefferne på murene fortæller om Napoleons sejre, men også om episoder under revolutionen. Hvert år på den franske nationaldag den 14. juli afholdes her en stor parade. Efter 1. Verdenskrig blev liget af en uidentificeret soldat begravet her. Hvert år på våbenstilstandsdagen den 11. november bliver der afholdt en mindehøjtidelighed. Hver aften kl. 18.30 tændes en flamme ved graven. Man kunne godt komme op på toppen af Triumfbuen mod entre, men Sanne var ikke interesseret - så jeg afstod også. Tænk hvis hun smuttede over i et af de store modehuset imens. 

Klokken var omkring 15, så efter vi havde taget nogle foto og kiggede os omkring, var det tid til at få noget at spise. Vi gik over på skyggesiden af Champs-Elysées, men der lå ikke rigtigt nogen spisesteder der, så da vi kom til Avenue George V. gik vi ned ad den og her fandt vi et sted hvor vi fik lidt at drikke og spise. Via Metroen og et skift til RER stod vi af ved Luxembourg St. 

Câfe créme og Bierre.
Vi
gik hen på Rue Soufflot, til kaffesalonen hvor vi drak kaffe i går, vi satte os på et par stole ved siden af hinanden, det vil sige at jeg sad på en stol der tilhørte Bistroen ved siden af, og Sanne på en stol der tilhørte kaffesalonen. Hvorfor? Jeg kunne få mig en halv liter øl og Sanne en câfe créme og en muffens - viola. Jeg havde besluttet mig for at købe mig en kasket - solen havde været hård i dag så min høje pande var blevet godt rød. Så da vi havde drukket ud, gik vi ind souvenirbutikken ved siden af, jeg havde set at han kun tog 39 franc for en kasket, modsat alle andre som tog fra 79 til 99 franc.

Her efter gik vi på jagt efter frimærker, så vi kunne få sendt vores postkort af sted. Frimærker skal købes på posthuset eller hos en tobaksforhandler, vi spurgte flere gange efter en Tabac, og alle pegede hen mod Place de La Sorbonne??  Langt om længe fandt vi den, den lå inde i selve Bistroen - lige ved siden af vores hotel!

Vi havde besluttet os til at sejle en tur på Seinen om aftenen, så når vi nu var ved vores hotel, benyttede vi lejligheden til et tiltrængt hvil, og ikke mindst få kølet vores "gloende" fødder af, temperaturen havde i dag sneget sig op på 36° C.

Aftensmad.
Efter vi havde hvilet os et par timer, var det tid til at finde et spisested, så vi søgte ned i kvarteret hvor vi havde spist de andre aftener, og efter vi havde gået rundt et stykke tid, faldt valget på en "græsk" restaurant hvor der blev spillet levende musik. Orkestret bestod af to mand, som primært spillede græsk musik, men også andre populære melodier. Vi bestilte græsk salat, tzatziki, og kalamaris og dertil græsk rødvin. Vi var ikke vildt sultne, så vi spiste ret langsomt, alt imens vi sad og nynnede med på de melodier vi kendte. vi betalte vores regning og gik så ned langs Seinen til Pont-Neuf.  

 Sejltur på Seinen.
Eiffeltårnet by Night Vi havde valgt at sejle med en af de både der afgår fra  spidsen af øen Île de la Cité. Så vi gik over Pont-Neuf og ved statuen af Henrik d. 4. som st
år på Place de Pont-Neuf, gik vi til venstre og ned af en trappe. Her ligger så det selskab som sejler på Seinen. Det viste sig at næste båd afgik kl. 22.00, så vi valgte at tage med den. Sidste båd sejler kl. 23. I kiosken købte vi en kold dåseøl til turen. Der var god plads så vi satte os øverst oppe helt ude ved rælingen. Præcis kl. 22 lagde båden fra. En ung pige fortalte under hele turen hvad det var vi passerede, så af den vej fik vi mange informationer både om de bygninger og huse vi passede, men også lidt fransk historie. Vi startede sejlturen ned mod Notre Dame og ned til Det Arabiske Institut, her drejede båden og sejlede under Pont Saint Louis og rundt om Île de la Cité. Op ad Seinen og ind under anden del af Pont-Neuf, hen langs Louvre, vi fik udpeget Musée d'Orsay med de store ure på facaden, sejlede langs Jardins des Tulleries,  under Pont de la Concorde, forbi Nationalforsamlingen, Petit Palais, Grand Palais, alt imens Eiffeltårnet kom nærmere eller rettere sagt det var os der  kom nærmere, så helt fremme ved Eiffeltårnet vendte vi og sejlede tilbage i den retning vi kom fra.

Turen tog en times tid og var dejlig afslappende - der var fuldt valuta for pengene. Den var en rigtig lun aften, så selv om vi som kun var iført T-shirts og shorts, følte os godt tilpas.

Tilbage til Hotellet.
Dagen i dag havde været lang, vi traskede langs Seinen frem til
Boulevard Saint Michel, ned til Place de La Sorbonne, vi gik direkte op på vores værelse ikke noget med kaffe eller øl. Klokken var også nær 24, så efter vi begge havde fået vores obligatoriske kolde fodbad, børstet tænder, gik der ikke mange splitsekunder før "lyset" gik ud hos os begge.

Sidst opdateret : 07. oktober 2005
Dag 2 Rejsedagbog dag 4