Onsdag d. 27 juni 2001

Dag 4. Start på dagen.
Vi sov længe i dag og var først nede til morgenmaden kl. 9.00. Prøv og gæt en gang hvad vi fik - rigtigt -  kaffe, juice, en bolle, et par croissanter og marmelade. Det havde tordnet og regnet i nat og her til morgen var det overskyet, temperaturen var faldet til ca. 20°C. Altså et rigtigt danskervejr. Dagens oplevelser skulle starte med Invalide Kirken.

Saint Louis-des-Invalides.
Invadel Kirken Kirken stod færdig bygget i 1708 som kirke til militærhospitalet. Den kaldes også Soldaterkirken. Kong Louis d. 14. militærhospital, blev benyttet af invaliderede franske soldater. En stor del af kirkens udsmykning er faner som den franske hær har erobret fra deres fjender. Samlingen har været meget større, men under besættelsen i 1814 blev mere end 1.400 faner brændt foran kirken. I forbindelsen med kirken ligger også Militærmuseet, men hverken Sanne og jeg er interesseret i den slags så vi havde set nok. Lige ved siden af ligger Dome-kirken hvor Napoleons mausoleum befinder sig. Men jeg havde ikke lyst den dag til at besøge et gravmæle for en magtsyg erobrer, som havde spredt død og ødelæggelse i store dele af Europa. Sådan en havde vi også i min barndom!  Så - nu bliver franskmændene sgu nok sure på mig.

Supermarked.
Vi gik tilbage hvor vi kom fra og gik over mod parken som ligger i forbindelse med Eiffeltårnet, jeg ville gerne tage et par foto af tårnet fra den vinkel. Inden vi skulle videre til Place de la Concorde gik vi ind i et supermarked og købte os noget drikkelse. Vi gik rundt og kiggede, det er altid sjovt at se vareudbudet i et fremmed land. Vi tog Metroen fra Ecole Militaire til Concorde.

Place de la Concordes. Det rodede godt - det var det tætteste vi kom
Det første indtryk vi fik da vi dukkede op fra Metroen var denne store åbne plads med en helvedes masse biler der kom farende fra alle verdens hjørner. Det varede lidt inden jeg fik orienteret mig. Her startede Champs-Elysées ved Jardin des Tuileries Louvre og slutte nede ved Triumfbuen eller er det omvendt? Næh - der er vist noget med at alle vejnumre starter tættest på Notre Dame - nå det må jeg checke en anden gang. Selve pladsen blev anlagt i 1750 som Louis d. 15. Plads - af ham selv, og i midten blev der opstillet en rytterstue  - af ham selv. Men i 1792 blev statuen væltet og guillotinen opstillet i stedet. Den franske revolution var i gang! Her mistede 1343 kongelige og adelige deres hoveder. Navnet Enighedens Plads som den hedder - fik pladsen efter revolutionen. Den 23 m. høje obelisk som står på pladsens midte og som er over 3.300 år gammel, fik Paris i 1829 som  en gave fra Vicekongen af Egypten, den blev opstillet i 1836.

Vi kæmpede os over vejen frem til selve pladsen, men vi kunne ikke komme der ind, fordi de var i gang med at restaurere springvandet, soklen på søjlen, og hvad der ellers befinder sig der inde. øv! Tilbage igen. Musée L'Orangerie, som vi også havde udset os, var også lukket - på grund af restaurering - Bad Luck. Nu er det sådan i Paris at hvis et museum er lukket, så er der mindst 60 andre at tage fra "listen". 

Musée D’Orsay.
 D'Orsay - en meget smuk "Banegård" Det blev Musée D'Orsay der blev vores næste mål. Museet rummer kunst fra perioden 1840-1914 og ligger periodemæssigt mellem Louvre og Pompidou Centret. Vi gik over broen Passerelle Solférino og frem til Musée D'Orsay. Der var en lang kø, men det gik rimelig hurtigt med at komme ind. Straks når man kommer ind i den store sal, og man ser det buede loft, får man en fornemmelse af jernbanestation. Og det er ikke helt ved siden af. Museet er en ombygget banegård. Bygningen er fra 1900 og var endestation for den nye jernbane fra og til det sydlige Frankrig. Der havde tidligere ligget et skattekontor, som blev brændt ned under Pariserkommune urolighederne. Men efterhånden blev banegården for lille, så den blev lukket på et tidspunkt i starten af 40'erne. Den blev i perioden efter brugt til forskellige formål, så som filmkulisse, flygtningelejr, Charles de Gaulles edsaflæggelse som præsident i 1958. I 1970 var det lige ved at den blev revet ned. Lokale protester reddede bygningen og blev der efter ombygget og indviet i 1987 som Musée D'Orsay.

1840-1870.
Frokost i der grønne Museet har tre etager, i underetagen befinder sig  værkerne fra perioden 1840-1870, med skulpturer af Carpeaux, Barye og Daumier. I sidegallerierne finder man malerier af bl.a. Delacroix, Rousseau, Corot, Courbet, Manet, Claude Monet med hans berømte "Frokost i det grønne" og et af hans åkandebilleder, desuden Degas og Renoir. Mange af disse kunstners værker kender man kun fra reproduktioner eller kunstbøger, her var de så i "levende live", vel - nogle af dem har vi set før på National Gallery i London, selvfølgelig med andre værker.

1870-1914.
På mellemste etage finder man skulpturer af bl.a. Rodin,  men også malerier af Denis, Vuillard, Fantin-Latour og Bonnard. Ved siden af Rodin terrassen ud mod Seinen er der en afdeling med Art Nouveau, med møbler bl.a. fra Belgien og det nordlige Europa - der ud over forskellige former for kunsthåndværk. Mange timer kan gå med at studere tingene nærmere. I vores rundgang støder vi pludseligt på museets restaurant - underligt - vi havde ikke skænket mad og drikke en tanke, og ligeså snart vi mærker madlugt melder sulten sig!

Frokost.
Nå - klokken var også omkring 15, så det var måske en naturlig reaktion. Vi blev enige om at gå op på øverste etage til museets cafe. Nu kan man ikke gå ind og sætte sig ved et ledig bord - Næh næh - du har pænt at vente til "Überkelneren" kommer og henter dig og placere dig ved et bord, senere kom så en anden med et menukort, som senere kom igen og spurgte mig hvad vi ønskede, jeg mener det var en tredje der serverede maden!  Det kan man da kalde rangfølge. Vi bestilte to Quiche Lorraine, 2 glas vin. Det var rigtigt rart at sidde ned, Paris var hård ved vores "undersåtter". Da vi var færdige med at spise stak vi lige næsen udenfor på tagterrassen, og tog et kig over mod Louvre, inden vi skulle se impressionisterne.

Impressionisterne.
Impressionismen og den såkaldte postimpressionismen var nok den kunstretning der lå min interesse nærmest - de sene Renoir, Pissarro, Van Gogh, en del dejlige malerier af Gauguin, Seurat, Cézanne, pasteller af Degas. Det jeg personligt så hen til var Toulouse Lautrec, selve rummet var temmelig mørkt, sikkert for at skåne malerierne for det skadelige dagslys. Vi fik set det vi gik efter, og vi forlod museet med en masse indtryk rumsterende inde i hovedet på os.

Hotellet.
Vi gik direkte den korteste vej til vores hotel, vores benmuskler var godt ømme, fødderne kogte, vi snakkede hele vejen om hvor dejligt det skulle være at få et koldt fodbad. Efter at have sjasket godt med det kolde vand, lagde vi os for at hvile os lidt. Ved 19 tiden gik vi ud for at finde et sted at spise.

Aftensmad.
Visit kort fra den Indiske restaurant - adresse står bag på Denne gang gik vi ned mod Luxembourg Haven for at finde en restaurant. Lige efter vi var kommet over Rue Gay Lussac fik vi stukket et visitkort i hånden, det viste sig at være fra en indisk restaurant liggende på Rue Saint Jacques 175. Jamen kunne det være nemmere. Så vi gjorde det. Vi bestilte det samme begge to - lam med nogle grøntsager, kylling i karry og der til ris, og som dessert en eller anden slags kage. Der til en rød Bordeaux Chateau etellerandet fra 1999. Det første der kom ind sammen med vinen, var det dejlige indiske brød som bliver bagt i en stenovn - jo det var en rigtig indisk restaurant! Retten med lammekødet var rimelig krydret, men intet imod kyllingen i karry. Vi havde fået en kande vand ind, den blev hurtigt tømt. Desserten var for sød for min smag. Igen - vinen var ganske god, og for hele herligheden 203 franc. Vi var kommet os eller retter sagt, vores ben var kommet sig så meget oven på dagens strabadser, at vi ville gå en tur langs Seinen, men først ville jeg hjem og have en vindjakke på, det var køligt i aften.

Seinen og rulleskøjter.
Vi drejede til højre da vi var kommet ned for enden af Boulevard Saint Michel, vi slentrede langs Seinens kant og ned til Notre Dame. På fodgængerbroen over floden op til Notre Dame, var en del unge mennesker i færd med at øve sig i at slalomløbe på rulleskøjter. De havde stillet en række plastikkrus op, og dem løb de så imellem. Notre Dame var lukket så der var ikke ret mange mennesker henne ved kirken. Vi fik kigget lidt på de mange figurers detaljer.  Lysene var så småt ved at blive tændt rundt omkring så vi vendte snuden  mod vores hotel.

Aftenkaffe.
Da vi kom til Place de La Sorbonne trængte vi til en kop kaffe så vi gik indendørs i en Bistro, det var ikke rigtigt vejr til at sidde ude i aften. Vi bestilte to câfe créme. Røveri !! - pris 56 franc!! Så var det sgu da betalt - og så havde tjeneren ikke en gang slips på.

Sidst opdateret : 07. oktober 2005
Dag 3 Rejsedagbog dag 5