Torsdag d. 28 juni 2001

Dag 5. Start på dagen.
Vi var nede og spise morgenmad kl. 8.30 og den stod på den sædvanlige omgang kaffe, juice, et par croissant samt marmelade. Hov- jeg glemte bollen. Inden vi rejste fra Danmark, var jeg inde på Internettet hos CNN efter 5 døgns prognosen. Den sagde at torsdagen ville blive kold og regnfuld, så Louvrebesøget var programsat til denne dag. Jeg behøver vel ikke at nævne solen skinnede fra en skyfri himmel

Louvre.
Glaspyramiden ved hovedindgangen til Louvre Louvre blev grundlagt i 1190 af Kong Phillipe 2. Den blev oprindelig bygget som en fæstning der skulle beskytte Paris mod angreb ude fra. Gennem de næste århundred blev der revet ned, bygget om og bygget til på Louvre. Kong Charles d. 5. flyttede ind på Louvre omkring 1375, og indtil 1682 var Louvre de efterfølgende kongers residens. Louvres kunstsamlinger rummer over 200.000 kunstgenstande. Samlingen blev startet af Kong Francois d. 1. som bl.a. købte Leonardo da Vinci’s ”Mona Liza” men også billeder af Tizian og Rafael. Gennem tiden blev samlingen udvidet, men dørene blev først åbnet for ”pøbelen” i forbindelsen med revolutionen i 1793. Napoleon bidrog også med en del værker, men de blev ”røvet” tilbage af de allierede i 1815 da de invaderede Paris. Var der ikke også en i min barndom der "samlede" på andres kunst?

Pyramiden som lysgiver Vi ankom til museet via metroen, og gik direkte ind i den store hall, Napoleonhallen. Det første man ser er glaspyramiden hvis spids går opad, det er rummets store ”lysgiver”. Da jeg gerne ville have fotos af dem der findes oppe ved hovedindgangen, var det første vi gjorde at gå op på ”jorden”. Glaspyramiderne, som er tegnet af Loeh Ming Pei, blev bygget og ”åbnet” i forbindelse med 200 års dagen for revolutionen. Glaspyramiderne har en spændende virkning og ”klæder” Louvre godt. Selve museet er opdelt i tre fløje, Denon, Sully og Richelieu fløjen, hver fløj har tre etager. Jeg har hørt den påstand at hvis man vil se hele samlingen på Louvre, så skal man sætte tre måneder af! Hvor skal man begynde og hvor skal man ende. Begyndelsen er måske ikke så svær, da vi havde bestemt at ”Mona Lisa” og ”Venus fra Milos” var et ”must”.

Selv om vi var der ret tidligt, var der allerede mange mennesker i billetkøen. Det blev Denon fløjen vi startede i, for her befinder Mona sig. Vejen frem til Mona Lisa er ikke svær at finde, for det første er der skilte hele vejen, men man kan også bare følge strømmen. Vi gik igennem samlingen af italienske malerier fra det 13. til 18. århundrede. Der er mange ”perler” imellem, malerier som måske burde have større opmærksomhed end den lille dame med det gådefulde smil.

Mona Lisa.
Verdens berømteste Mona Vi nåede til sidst frem til salen hvor ”hun” befandt sig, der var mange mennesker inde i salen, så med lidt tålmodighed nåede vi helt frem til hende. Joh – det er et relativt lille billede, det er måske heller ikke særligt prangende. Ok – men vi stod foran en af verdens berømteste ”damer”! Jeg tog fire fotos af maleriet. Der stod et par unge piger bag ved os, som sagde lidt hånligt: fire billeder er det nødvendigt. De fik lidt røde øre da jeg svarede igen på dansk: Eet billede kunne jo kikse, vi kommer jo ikke forbi her hver dag! øh – det var ikke dig vi mente - øh - Hvorfor mon hendes øre blev røde?

Vi gik der efter ind i den spanske malerisamling og kiggede. Vi endte ved en trappe, den vi gik ned af. Her havnede vi nede i en samling af kunst fra Afrika, Asien, Oceanet og Amerika. Den rummer omkring 120 mesterværker fra den tidlige civilisation. Selve samlingen tilhører Musée du quai Branly og er udlånt til 2004. Hvis du kommer til Louvre inden den skal tilbage hvor den hører til, så afse tid til denne udstilling, den er rigtig spændende og flot sat op. Indgangen findes ved Porte de Lions som ligger i den vestlige ende af Denonfløjen. 

Frokost på terrassen.
Sulten var begyndt at melde sig, så vi indledte jagten på noget spiseligt. Vi fandt Cafe Molien på 1. etage i Denonfløjen. Vi satte os uden for på terrassen med udsigt til Glaspyramiderne og Richelieu fløjen. Vi bestilte en sodavand, en øl og to skinke sandwich. Tjeneren kom med drikkevarerne og én sandwich, som han servede for Sanne – jeg ved ikke om han mente at jeg ikke så ud som om jeg ikke trængte til mad de første dage, eller han havde misforstået os - jeg nedlagde straks en "protestant". Nåh - det blev nu ikke nogen kulinarisk oplevelse! Efter vi havde spist og hvilet vores ben, gik jagten ind på den næste dame.

Venus fra Milos.
Venus fra Milos Vi måtte ned i stueetagen og over i Sullyfløjen til den græske antikke afdeling, ligesom med Mona Lisa er der skilte der fører en frem til hende. Smuk er hun i det hvide marmor, man kan kun begræde at hendes arme mangler, men hun er fundet sådan. Endnu et møde med en af kunsthistoriens berømteste damer, og så på samme dag. At Louvre er enorm omfattende var ved at gå op for os. Mætheden var ved at melde sig, men vi ville gerne over og se Rubens i den Flanderske samling. Vi havde med stor glæde set Rubens samlingen på National Gallery i London i 1998 og vi ville gerne se nogle af de værker som hang her på Louvre. Så vi bevægede os over i den såkaldte Rubenssal i Richeleiufløjen. Det blev det sidste vi ”orkede” at se i denne omgang, men at se en stor kunstner repræsenteret med mange malerier, så man virkelig med egne øjne kan se en kunstners ”storhed”,  det er et stort privilegium.

Les Halles.
På taget af Hallerne Det næste mål blev Hallerne. Igen af sted via metroen. Jeg kunne godt huske Flemming "de" Madsens indignation for mange år siden, hvor han i 1969 i TV-Avisen berettede om den katastrofe der var ved at indtræffe – Hallerne i Paris skulle rives ned og flyttes uden for byen og der skulle bygges et nyt og moderne center på stedet. Intentionerne med de nye ”Haller” var at kultur og handel skulle gå hånd i hånd, og hele bebyggelsen bestå af museer og butikker, men i dag er der kun ”rammerne” tilbage, alt hvad der bare lugter af lidt kultur er væk. Hvis man skal tro de ”gamle” pariserfarer så var det nærmest en kriminel handling at de gamle haller blev revet ned. Når jeg ser det der ligger der nu, tror jeg dem gerne. Det er muligt det er ”godt” indkøbscenter, men ved gud i himlen (undskyld udtrykket) hvor er det mildt sagt ucharmerende! Så for os var det bare med at komme væk hurtigst muligt. Op af nogle trapper og ud i det ”fri”.

Kaffepause.
Vi fandt en plads, hvor der var en del fortovsrestauranter, et passende sted hvor vi kunne dulme vores tørst. En câfe créme til Sanne og en øl til mig. Solen stod højt på himlen og gjorde endnu en gang metrologernes femdøgnsprognoser til skamme. Vi trængte til dette pusterum, inden vi skulle videre til næste mål. Selvom det lå ikke mere en tre minutters gang fra hvor vi sad, havde vi svært at lette bagerste legemsdel. Men hvorfra vi sad, kunne vi se nogle tøjforretninger, i kvindelig selskab er det som en magnet der trækker. Vi kom op af stolene igen og hen til butikken – det blev selvfølgelig til en bluse – en af dem man ikke kan leve foruden.

Centre Georges Pompidou.
Pompidou Centret Eller Centre d’Art et de Culture Georges Pompidou som det fulde navn er, blev åbnet i 1977. En særpræget bygning i stål og glas. Alle installationer ligger i rør og er brugt som en form for dekoration,  de er malt i blå, grønne, gule og røde farver, farverne fortæller hvad rørene bruges til, f.eks. er de blå ventilationskanaler, osv. Centret har millioner besøgende hvert år. Centret rummer en afdeling for industriel design, en biograf, et meget stort bibliotek i traditionelt forstand hvor folk sad og studerede i bøger eller ”bladrede” i microfish, der var et multimedie bibliotek, i et hjørne var der opstillet en række fjernsyn. Fjernsyn fra al verdens lande pralede de med, det var nu en kraftig overdrivelse. Vi ledte forgæves efter DR. Men det der trækker flest turister er nok Centre national d’Art. Museet dækker perioden fra 1905 og frem til i dag. Her er værker af Miro, Picasso, Calder, Kandinsky, Braque, Matisse og Andy Warhol bare for at nævne nogle. Udstillingen er fordelt over to etager 3. og 4. På 5. etage er der en flot udsigt ud over Paris.

Vi var ved at være godt møre, både i hoved og fødder, så vi fandt en skyggefuldt sted ude på den store plads foran centret. Her sad vi så og samlede kræfter til hjemturen alt imens vi kiggede på folk som passerede forbi.

Aftensmad.
Efter vi havde hvilet og nettet os lidt, var det tid til aftensmad, vi gik ned i retning af Luxembourg haven og fandt en Tibetansk restaurant på Rue Saint Jacques skråt over for den indiske restaurant vi besøgte i går. Her fik vi igen 3 retter og en god flaske vin. Regningen lød på 225 franc. Da vi rejste os og inden vi gik ud, vendte jeg mig mod værten som sad og spiste og sagde: Tashi Deleg, (det eneste tibetanske ord jeg kan), det fik værten til at måbe, halvt op af stolen og let bukkende med samlede håndflader svarede han: Tashi Deleg, Tashi Deleg.

Jardin de Luxembourg.
Palais de Luxembourg - I dag huser det Overhuset Vejret var dejligt så vi besluttede os for at gå en tur i Luxembourg Haven. Haven blev anlagt i tilslutning til Palais de Luxembourg af Maria de Medici omkring 1625. Selve palæet bruges i dag af Senatet, det franske overhus. Haven stod meget smuk, med masser af blomster. Selvom klokken var over 21, var luften dejlig lun, så vi satte os ned og nød den ro og fred som var i haven. Det var for tidligt at gå til vores hotel, selvom vi var godt matte i sokkerne.

Irsk Pub.
Sanne kunne godt tænke sig at få en irsk kaffe, og hun havde set at der lå en Irsk Pub nede ved Seinen, der gik vi så ned, jeg kunne måske også redde mig en pint of Guinness. Pubben var fyldt med mennesker, måske fordi der sad to musikere og spillede. Det lød rædselsfuldt i vores ører, det var yderst larmende musik i arabisk stil! På en Irsk Pub? Vi gik videre ned langs Seinen, her fandt vi en Bistro hvor vi kunne sidde udenfor og få serveret irsk kaffe (og en øl til mig).

Godnat.
Det havde igen været en hård dag for vores fødder, så koldt vand på. Det var ved at blive et ritual. Vi havde heller ikke nogen problemer med at falde i søvn i dag. Underligt ikke?

Sidst opdateret : 07. oktober 2005
Dag 4 Rejsedagbog dag 6