Lørdag d. 30 juni 2001

Dag 7. Start på dagen.
Vi sov rigtig længe til morgen, vi var også godt trætte i går aftes. Vi fik først morgenmad kl. 9.30!! Jeg vil ikke fortælle hvad vi fik at spise denne morgen. Vi var enige om at i dag ville vi tage den med ro. Sanne mumlede noget om at hvis hun skulle bestemme, så skulle vi ikke ind i flere kirker! Nu er jeg ikke fra naturens side et ondt menneske, men jeg havde egentlig tænkt mig at vi skulle besøge Sainte Chapelle. 

Sainte Chapelle.
Sainte Chapelle - Kirken med de smukke glasmosaikker Det lykkedes mig at overbevise Sanne om at denne kirke var et "must". Så vi slentrede stille og roligt ud ad Boulevard Saint Michel over broen til den lille ø Île de la Cité. Her ligger så Sainte Chapelle. Vi skulle igennem et sikkerhedscheck fordi indgangen og udgangen ligger i forbindelse med Palais de Justice.  Kirken blev bygget som slotskirke til kongeslottet det nuværende Palais de Justice. Kirken blev indviet i 1248, den skulle også huse de relikvier, som Louis d. 9 købte af Kongen af Konstantinopel. Relikvierne består af Jesus tornekrone, en af naglerne samt en splint af korset. Relikvierne befinder sig i dag i Notre Dame's Skatkammer. Sainte Chapelle er en utroligt smuk kirke, sikkert et bragende dyrt byggeri, men det berettes at Kongen betalte mere end dobbelt så meget for de hellige relikvier end for kirken!!! Vi må håbe at genstandene er ægte.

Kirken har to etager, hvor kapellet i "stueetagen" blev brugt af hoffet. En vindeltrappe fører op til Kongekapellet. Når man kommer ud fra trappen til Kongekapellet blive man overvældet af de store glasmosaikvinduer, der kun er adskilt af nogle smalle søjler, nogle vinduer er op til 15 m høje. Glasmosaikkernes areal er på over 600 m² og indeholder omkring 1.130 motiver fra biblen, ud over at fortælle historien om hvordan Louis d. 9 modtog de hellige relikvier. Mere end halvdelen af mosaikkerne er de oprindelige.

Blomsterhandlere.
En lille blomsterhandler ved Seinen Her efter gik vi langs Seinen på højre side, her var der en del blomsterhandlere nogle af dem var temmelig store, og så en del dyrehandlere, vi var inden og kigge hos en dyrehandler, her var mange hundehvalpe af forskellig race. De blev opbevaret i ikke særligt store glasbure. Det var et trist syn,  vi snakkede om at de arme hvalpe forhåbentlig ikke skulle være der i alt for mange dage. Vi fortsatte videre ned mod Pont-Neuf, det var vores mål at vi ville spise vores frokost i varehuset Samaritane's tagrestaurant.

La Samaritane.
La Samaritane viste sig at være rimeligt stort og nu da vi var der kunne vi ligeså godt kigge lidt på udsalget. Sanne fandt sig et par bluser, til den svimlende sum af 270 franc, som hun mente var værd at tage med hjem. Vi søgte efter restauranten og fandt et skilt der viste op af nogle trapper, vi gik op af trapperne, her blev vi mødt af et par damer der gjorde os opmærksom på at denne restaurant var forbeholdt de ansatte i La Samaritane. Ok - vi lignede nok mere turister end ansatte, så vi gik igen. Efter nogen søgen fandt vi ud af at vi skulle med en elevator til 9. etage.

Frokost i det høje.
Det er sku noget andet end altanen på 12 i Brøndbyøster! Vi tog elevatoren op sammen med en hel del andre, Sanne satte sig ved et to personers bord for at "holde" pladsen mens jeg stod i kø efter mad. Det tog lidt tid inden, det blev min tur, to slices pizza, en orangina og en Amstel blev dagens frokost. Det bedste ved det hele var udsigten. Det er ikke enhver beskåret at indtage sin frokost med Eiffeltårnet, Sacré Coeur og Panthéon som baggrundskulisse! Det er ikke den bedste pizza jeg har fået, men pizzaen med den smukkeste udsigt!

Man kan komme op oven på det der kaldes Panoramaudsigten, så da vi var færdige med at spise, gik vi der op. Her kunne man se Paris 360° rundt. Langs kanten hele vejen rundt var konturerne af nogle af de mest "betydningsfulde" bygninger malt, og med tekst angivet hvad de hed. Slet ikke dårligt, en gratis fornøjelse, man kan gå ind fra gaden og tage direkte der op. Lige bagved La Samaritane lå der en kirke - hm - jeg foreslog at når vi nu kom ned, kunne vi ligeså godt, nu da vi var her, gå ind og se den. NEJ - det passede ikke damen!.

Saint Germain l’Auxerrois.
Sanne nægtede at gå med ind, jeg kunne gøre det, hun ville så vente uden for. Så begyndte hun at drille mig med at jeg, som ikke var medlem af Folkekirken, var begyndt og blive "hellig". Det afviste jeg indigneret  med at mange kirker i højeste grad afspejlede et lands kulturhistorie. Kirken viste sig at være ganske smuk - den var hoffets kirke, efter den kongelige familie flyttede fra området. Det var her massakren  "Bartholomæusnatten" den 24 aug. 1572 startede. Det var en del af opgøret mellem katolikkerne og protestanterne. Over 8.000 mennesker mistede livet. Det hele var planlagt af Charles d. 9., hans mor Catherina di Medici og hans bror den senere Kong Henri d. 3. Så kom ikke og sig at kirker ikke afspejler historie!! Catherina di Medici blev også kaldt Den Sorte Dronning. Jeg har læst en fremragende historisk beskrivelse af hendes liv, det er en 2 binds værk skrevet af Jean Orieux. Lån den på biblioteket, det er spændende læsning!!

Udsalg.
Vi ville hjem til hotellet med de indkøbte bluser, men jeg havde også kig på en vindjakke på Boulevard Saint Michel, vi standsede dog først ved en skoforretning, hvor Sanne købte to par sko, og jeg et par "himmelblå" sailorsko, derefter hen til butikken med min vindjakke. Det er virkelig muligt at køb tøj og sko i Paris, især under udsalget, uden man behøver at suge på lappen resten af året.

Da vi nåede frem til Place de La Sorbonne stod der en gruppe unge mennesker,  som spillede klassisk musik på strygeinstrumenter. Vi stod og lyttede lidt, inden vi gik over til vort hotel.

Vi gik og nussede rundt på værelset, lå og hvilede lidt, vi havde bestemt os for at vi ville slutte vores sidste aften i Paris på Montmartre.

Montmartre.
Moulin Rouge - Ak ja Vi tog af sted kl. 18.30 fra Metrostationen Saint Michel mod Porte de Clignancourt frem til Barbes Rochechouart, her skiftede vi tog til Anvers. Op med Funiculairen, og frem mod Place de Tertre. Her var allerede mange mennesker, det vi gik efter var Moulin Rouge, vi gik lidt rundt men kunne ikke se nogen Rød Mølle, så vi spurgte nogle franskmænd, som sagde bare følg efter dem der henne, her pegede de to damer der gik 20 m. længere henne ad gaden, de har lige spurgt om det samme. Så vi luskede lige så stille bagefter dem. 

Men på en tidspunkt var vi overbevist om at de ikke vidste hvor de var, så jeg spurgte en nydelig ældre dame om vej på mit hjælpeløse franske, hun forstod godt nok hvad jeg spurgte om, men det første hun spurgte mig om var: Taler du fransk? - næsten før jeg havde åbnet munden var jeg afsløret!!. Jeg måtte beklage, hun ville så forsøge på sit mangelfulde engelsk, at forklare os vejen. Det gjorde hun ganske udmærket for vi fandt Moulin Rouge med det samme. Vi var nok kommet for tidligt, for i "dagslys" ser den ikke ud af noget. Nå - vi havde været der, så en anden gang skal det være efter mørkets frembrud. Montmartre ligger på en bakke og Moulin Rouge ligger for bakkens fod, gik det nemt ned - fik vi nu stigning der kunne mærkes, om det var en kategori 4 eller 5 stigning ved jeg ikke, men den trak godt nok søm ud.

Den sidste Nadver.
En skål og tak for en dejlig ferie - Sanne I dag ville vi spise på en "rigtig" fransk restaurant, ikke flere etniske. Ved det første menuskilt indtraf katastrofen!! - Jeg havde glemt mine briller på hotellet, og jeg som ikke kan se en flue på en væg, med mindre den har et vingefang på en halv meter!!!  Sanne hvis eneste sprog er dansk, måtte så læse/stave sig igennem de forskelle opslag uden for restauranterne. Det lykkedes til sidst at finde et sted, hvor vi kunne tyde menukortet og hvor vi kunne sidde udendørs. Restauranten hed Chez Plumeau, her bestilte vi  3 retter mad, tomatsalat a la Mozzarella, Kylling med pommes frittes, og is som dessert. Hertil en rød Bordeaux Chateau etellerandet fra 1997, som for øvrigt viste sig at være et rigtigt godt valg.

I mens vi sad og spiste, stillede to musikkanter op uden for restauranten og begyndte at spille, det varede kun et øjeblik før værten kom  farende og ville jage dem væk, der udspandt sig en længere heftig diskussion mellem dem, hvilket fik Sanne til at udbryde: Nu kommer de vel ikke op at slås? Nej svarede jeg, mens jeg krydsede fingre under bordet, Det er bare det franske temperament der slår gnister. Nå - musikanterne fortrak efter 5 min, uden håndgemæng. Da vi havde betalt regningen på 348 franc, sivede vi langsomt op mod Sacré Coeur, her tog vi det sidste kig ud over byen, inden vi tog Funiculairen ned - lysene på Eiffeltårnet var nu tændte. Vi ville tilbage til Place de La Sorbonne, til en af Bistroerne.

Place de La Sorbonne.
Den sidste drink i Paris Vi satte os ved et bord udenfor, Sanne ville have en Irsk Kaffe og jeg "bare" en øl. Kl. var omkring 23 vejret var dejligt - vi kunne sidde udenfor - herligt. Flere af de danskere der boede på hotellet var også begyndt at komme "hjem", vi fik en lille sludder med dem efterhånden. Vores besøg i Paris  sang på sidste vers og det var ved at være sengetid.

Sidst opdateret : 07. oktober 2005
Dag 6 Rejsedagbog dag 8