Søndag d. 1 juli 2001

Dag 8. Start på dagen.
Dagen som stod i hjemrejsens tegn. Vi havde ikke travlt da vi først blev hentet på hotellet kl. 11.15. Så efter den sædvanlige omgang morgenmad, gik tiden med at pakke kufferter. For en gang skyld skulle vi ikke op og ride for at få lukket kufferterne. Til trods for at udsalget startede imens vi var i byen, var vores indkøb meget begrænset, for vi var enige om der ikke var nogen grund til at købe noget vi faktisk ikke havde brug for, og for at få plads til det der hjemme i skabe eller skuffer, var nødt til at kassere noget andet. To par sko og tre bluser var alt det var blevet til for Sannes vedkommende, for mit vedkommende en vindjakke og et par sailorsko.

Vi gik ned i receptionen kl. 11 og afleverede vores nøgle. Fem minutter efter kom der en guide og hentede os.

Beauvais Lufthavn.
Sanne spejder efter vores fly. Vi skulle kun hen til eet hotel på vejen for at samle nogle Spies gæster op. Vi havde forsynet os med en liter Orangina, så vi havde lidt til den næste times kørsel ud til lufthavnen. Der var tre indcheckningsskranker i hallen og de var optaget med at ekspedere et stort rejsehold der skulle til Dublin, så vi måtte vente et stykke tid før vi kunne komme af med vores kufferter. Bagefter måtte vi vente på at få lov til at gå gennem sikkerhedskontrollen og ind i afgangshallen – de skulle først have sendt passagererne til Dublin af sted – det fortæller vist lidt om hvor små forholdene er i Beauvais Lufthavn!

Den Toldfrie.
Efter et kvarters tid fik vi så lov til at gå gennem sikkerhedskontrollen og ind i afgangshallen. Vi var en tur inde og kigge lidt på de toldfrie varer, men udvalget var meget begrænset så vi købte ikke noget. Ikke for at spille ”hellige” men hvorfor købe noget hvor du kan spare en 30-50 kr. og så blive taget i tolden med hvad det nu koster! Det syntes vi ikke det var risikoen værd.

Nu var der kun at vente på at vores fly skulle ankomme fra Kastrup – det ankom med 5 min. forsinkelse. Det var vores ”babyfly” der kom for at aflevere nye besøgende og så selvfølgelig for at hente os. Vi var de sidste der gik ombord da vi udfra vores sædenummer kunne regne ud at vi skulle sidde bagerst i flyet

Cimber Air.
Et kig på vingespidsen Vi var hurtigt i luften, og fløj i en højde på 5.000 m. med en fart af 500 km. Turen tilbage til Danmark gik bl.a. over Amsterdam og Rotterdam. Tiden var kommet til den uundgåelige klamme bolle med en skive skinke og lidt grønt i mellem. Rødvinen - som var den spanske Coronas, kan altid drikkes og selvfølgelig så god en kop kaffe, men den bolle – gys!! Derefter udspilledes der et herligt skuespil, som vi kunne følge fordi vi sad bagerst i flyet – alle der havde bestilt toldfrie varer på udrejsen blev bedt om at tænde den ”røde” lampe, så ville en stewardesse komme og aflevere de bestilte varer. Først gik stewardessen frem til en ”rød lampe” hvor hun så spurgte om deres navn, derefter gik hun tilbage for hente varerne – her rodede de så godt rundt i en stor stak poser indtil de fandt varerne, af sted med posen for at aflevere varerne, derefter gik hun tilbage for at fortælle at varerne var afleveret, derefter hen igen for at se hvilket sædenummer de havde og tilbage igen – hjælp - sådan fortsatte det til alle poser var afleveret, så kom betalingen endda til allersidst. Jeg ville ikke have troet på det, hvis jeg ikke havde set det med mine egne øjne – det kunne vist ikke gøres mere besværligt.

Kastrup Lufthavn.
Selve flyvetiden fra Paris tog ca. 2 timer og 30 min., og før man ser sig om er det tid til landing. Vi blev afhentet af en bus ved flyet og kørt ind til ankomsthallen. Vores kufferter kom rimelig hurtigt efter og vi sagde farvel til nogle unge mennesker som boede på samme hotel som os og som vi havde snakket lidt med. Der efter ud og fange en taxi og så hjemad. En dejlig uge var nu slut - desværre.

Epilog.
Lad det være sagt med det samme Paris er et dejligt sted at besøge og efter vi selv har været der, er det meget nemmere at forstå hvorfor folk vender tilbage igen og igen. Byens størrelse og hvad der er at se overrumplede os. Vi havde lagt nogle planer for hvad vi ville og skulle se, men også hvad der kunne være rart også at opleve. At vores planer ikke holdt overraskede os, men de garvede Pariserfarer fortalte os sådan går det hver gang, og det er netop det der er så charmerende ved Paris. En uge et sted hvor der er så meget at se, og hvor man ser så meget, hvor afstandene er så store og hvor man går så meget, uanset hvor meget man end bruger Metroen, så går man ”død” til sidst, fordi man simpelthen ikke kan rumme flere indtryk. Men men men –  netop det giver basis for at komme igen en anden gang!!

Sidst opdateret : 07. oktober 2005
Dag 7 Rejsedagbog Rejsedagbog