Lørdag d.10. august 2002
Dag 1.Start på dagen.
Tid har det med at gå plejer jeg at sige, det gjorde det også i dette
tilfælde - dagen oprandt hvor Sanne og jeg skulle af sted. Vi skulle
først møde i lufthavnen kl. 16, så vi havde sovet godt om natten, uden den
der uro som alle kender - du ved, angsten for at sove over, eller hvad med strømsvigt
i løbet af natten
så vækkeuret viser forkert nu når man skal møde så helvedes tidligt op i lufthavnen. Det er egentligt rart
man ikke skal op tidligt, slås om
badeværelset, sluge morgenkaffen for nu dytter taxien, af sted af sted,
alt i mens man tjekker for syvende gang, har du nu husket penge, pas og
billetter. Vi havde tid til det hele, morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe,
og hele tiden med den rare tanke om udsigten til aftensmaden skulle indtages i Prag - kan
det være bedre??!!
Nå nok om det - vi ringede efter en taxa kl.
15.15 og var i lufthavnen ca. 15.45
Kastrup Lufthavn.
Der var ikke så mange ved skrankerne i Terminal 3, så vi checkede ind rimeligt
hurtigt og gik så igennem sikkerhedskontrollen og hen til den Toldfrie. Vi blev
enige om at priserne havde fået et nyk op ad siden sidste år. Men det blev
alligevel til det sædvanlige, en stang Prince og 1 liter Cognac for mit vedkommende.
Vi havde som altid god tid, så vi købte os lidt drikkelse og blev
endnu en gang vanen tro i Kastrup "flået", priserne holder niveauet! Vi satte os og
slappede lidt af inden vi skulle ombord på vores fly.
Take me to the police.
På vejen ned mod vores gate blev vi stoppet af en dame, fra Somalia tror jeg,
at dømme efter hendes påklædning og udseende. Hun stak mig en fin
maskinskrevet seddel i hånden, på den stod der på fejlfrit engelsk, at hun
ønskede at blive ført til Politiet og at hun ønskede politisk asyl. En
flygtning som ankommer med fly, i sit stiveste puds og en stor bagage? Ak ja den
får hun sikkert besvær med at sælge. Da hun ikke forstod engelsk, pegede jeg
hen mod paskontrollen så måtte hun så selv "ordne" resten. Vi
slentrede stille og roligt ned mod Gate C15.
Klar til afgang.
Vi sad der ikke ret længe før vi blev kaldt ud til en ventende bus, som skulle køre os ud til flyet,
det var et "babyfly" af typen "deHavilland
Dash 8Q-402" et fly med propeller, godt
nok turbojet, og med plads til omkring 70 passagerer. På siden af flyet
stod der SAS Comutter. Det er et søsterselskab til SAS. Alle kom hurtigt ombord,
og mens vi rullede ud til startbanen, blev den obligatoriske sikkerhedsprocedure
gennemgået, og med et vupti var vi i luften. Vi fløj med en hastighed på ca.
600 km. i timen og i højde på ca. 6.000 meter,
flyvetiden til Prag blev anslået til 1 time og 10 min. Flyveturen viste sig at være ret behagelig og
rolig, og med rigelig benplads. Betjeningen ombord var
upåklagelig og hurtig, forplejningen bestod af to stykker smørrebrød et
stykke æg og gaffelbidder og et med roastbeef, rødvin og cognac/Baileys til
kaffen. Den angivet flyvetid holdt, så vi satte hjulene på landingsbanen kl.
19.10
Ruzyne Lufthavn.
Ankomst til hotellet.
Aftensmad.
Vi ankom i god behold til Ruzune Lufthavn, som viste sig at være en ganske
stor og moderne lufthavn. Vi fik hurtigt vores kufferter udleveret og vi gik
smertefrit gennem told og paskontrol. Nu kom det spændende øjeblik stod der en
chauffør og ventede på os? Stod han der med det berømte skilt og
spejdede efter os? Jo da - men ikke noget med Mr. Kjær - Næh der stod slet og
ret Codan: Mogens. Godt nok - når det nu ikke kunne være anderledes. Han førte
os ud til en ventende bil - en Minibus, så der var plads nok til os to. Ruzyne ligger ca. 20 km. uden for Prag
så turen ind til vores hotel tog kun ca. 20 min. Vi kørte over floden Moldau
og chaufføren fortalte os at det havde regnet kraftigt nogle dage før så
vandstanden i Moldau var ret høj. Det betød at de sædvanlige turistsejlture var aflyst,
anløbsbroerne lå under vand og det var umuligt at sejle under broerne.
Vi ankom til vores hotel kl. 20 og vi fik hurtigt tildelt vores værelse, så
efter vi havde pakket ud, blev vi enige om at vi ville sondere terrænet, finde
ud af hvor langt Metro Station Krizikova lå fra vores hotel. Vi fandt den med
det samme, den lå kun 100 m. fra hotellet. Vi gik lidt rundt i kvarteret.
Karlin må vel nærmest betegnes som et arbejderkvarter, uden store prangende huse,
eller fine forretninger. Der lå en lille købmand, et par værtshuse, en
genbrugsbutik, en damefrisør, en bagerbutik osv. Vi stødte også på en lille restaurant
som så tiltalende ud. Det var måske en ide at få lidt at spise. Vi gik
ind, men fik med det samme at vide at normalt var der lukket lørdag og søndag,
men på grund af et selskab var der åbent i dagens anledning. Vi kunne ikke få
noget at spise, men en øl - jo pyt da. Wav hvor den smagte godt - rygtet
talte sandt - de kan fandeme lave øl de Tjekker, og så kom vi af med 28 korona
(7 kr.). Vi blev enige om på vejen hjem mod hotellet, at her kunne vi godt gå
hen og spise en aften, om ikke andet så for øllets skyld.
På det modsatte hjørne af vores hotel lå en restaurant, her gik vi ind,
selvom vi ikke var ret sultne, så var det nok en god ide at spise lidt. Jeg fik
en hvidløgssuppe og så bestilte vi 2 pizzaer, plus 2 flasker øl. Pizzaerne
var ret store, så dem fik vi ikke spist op, og øllet var lala. Regningen lød
på 270 korona - man bliver ikke ruineret her. Tiden var ved at nærme sig det
tidspunkt på dagen hvor øjnene begynder at blive smalle, så vi gik direkte over til vores hotel og op på værelset. Vi lå og kiggede lidt fjernsyn
inden det var tid til at sige pænt godnat til hinanden.
Sidst
opdateret : 05. november 2006