Theresienstadt

Byen Theresienstadt eller Terizin som er byens tjekkiske navn, ligger 62 km nord for Prag, hvor floderne Elben og Eger støder sammen. Terezin består af to dele på hver sin side af floden. På den vestlige bred lå det egentlige kaserne område, som senere da området mistede sin militære betydning, blev anvendt til almindelig beboelse, mens det stærkeste fæstningsanlæg, den såkaldte Lille Fæstning, Male pevnost, på flodens østlige bred, i dag bevaret som et monument over en grusom tid.

Garnisionsby.
Byen anlagdes i slutningen af 1700-tallet som en garnisonsby opkaldt efter den østrig-ungarske kejserinde Maria Theresia. Fæstningen var anlagt strengt geometrisk med snorlige gader på helt op til 700 m i længden og betegnedes kort og militærisk som L1 til L6 og Q1 til Q9. Inden for fæstningsmurerne, på et areal der kun udgjorde 4 hektar, lå 13 store kaserner og omkring 200 beboelseshuse, de fleste bygget i senbarok stil. I midten lå en stor markedsplads, en kirke og to parker. Selve fæstningen mistede efterhånden sin strategiske betydning og Den Lille Fæstning blev omdannet til et regulært fængsel for det østrigsk-ungarske kejserdømmes fjender.  

Tvangsforflyttet.
Den lille forfaldne by husede omkring 7.000 tjekkiske indbyggere, de blev alle tvangsflyttet, da man i slutningen af 1941 besluttede at omdannede området til en ghetto for deporterede jøder. Bortset fra nogle få assimilerede jøder, var der ikke i forvejen noget jødisk samfund på stedet. Grænsen mellem den tyske og den jødiske beboelse blev straks herefter adskilt med en mur. Markedsplads, kirke, parker og de to hovedgader måtte kun benyttes af arier.

Ældreghetto.
Som koncentrationslejr betragtet hørte Theresienstadt til et af det nazistiske Endlosung projekters mærkeligste fænomener. På Wannsee-konferencen i januar 1942, hvor udryddelsen af Europas 11 millioner jøder blev planlagt, opererede nazisterne med en "ældreghetto”, for særligt udvalgte jøder fra Tyskland, østrig, Tjekkoslovakiet og Holland: Gamle over 65 år, som man ikke fandt det »hensigtsmæssigt« at evakuere, dvs. slå ihjel, krigsinvalider og veteraner fra Første Verdenskrig dekoreret med jernkorset af 1. grad, prominente jøder, dvs. højtstående politikere og embedsmænd, kulturpersonligheder, videnskabsmænd og kunstnere, var alle tiltænkt en plads i dette "alderdomshjem". Aldrig før har så mange fremragende intellektuelle personer været samlet under så besynderlige omstændigheder som i Theresienstadt. Ghettoen fik tildelt selvstyre ved et ældsteråd, der overvågede byens administrative og økonomiske liv.

Mønsterghetto.
Set udefra var Theresienstadt en lille by, en »mønsterghetto«, med alle funktioner til varetagelse af borgernes tarv fra vugge til grav: børnehjem, hospital, politi, centralkøkkener, sportshal, el og vandværker, arbejdsformidling, bank, alderdomshjem osv. Set indefra var der tale om en surreel foreteelse, der bedst kan karakteriseres som en KZ opsamlings og gennemgangslejr, en station på vejen til udryddelse i Auschwitz og de andre udryddelseslejre. Sådan var den tænkt, og sådan fungerede den. 

Bedraget.
Mod slutningen af krigen var rygterne om nazisternes forbrydelser ved at sprede sig, og nazisterne forsøgte et sidste propaganda fremstød. Repræsentanter for Røde Kors blev inviteret til at besøge byen for at se, hvor humant jøderne blev behandlet: Hele området blev pyntet op med blomster. Fangerne blev instrueret i positive svar. Endelig blev den overbefolkede lejr udtyndet med ekstra deportationer. Det lykkedes delvis at bedrage Røde Kors-komiteen.

Gravpladsen ved krematoriet.
Mindeplads med asken for over 40.000 mnnesker Man mener at omkring 150.000 passerede gennem lejren og mange tusinde døde under opholdet, på grund af overbefolkning, sygdomme og epidemier. De døde blev brændt på krematoriet og i begyndelsen af krigen blev asken fra de døde omhyggeligt gemt i urner først af træ og siden af papir. Til sidst var der 22.000 urner samlet i gange i murene. I november 1944 stillede nazisterne tusindvis af fanger op på række, og så blev urnerne givet fra hånd til hånd gennem hele byen og tømt ud i floden nord for byen.

I de fleste andre koncentrationslejre nåede tyskerne at slette de mest kompromitterende beviser på deres forbrydelser, men det nåede de ikke i Theresienstadt.

I sidste ende undgik ingen andre end danskerne denne skæbne. Antallet af deporterede jøder fra Danmark var omkring 480 personer, de blev i slutningen af april 1945 hentet af de hvide busser og bragt til Sverige.

Sidst opdateret : 05. november 2006
Thyco Brahe Blandet Fløjlsrevolutionen