Thyco Brahe

Baggrund.
Tyge Brahe Ottesen blev født den 14. december i 1546 på Herregården Knudstrup i Skåne. Hans forældre Otte Brahe og Beate Bille kom ud af nogle af de mest magtfulde og privilegerede adelslægter i Danmark. Han fik dog ikke lov til at blive på Herregården ret længe. Inden han var et år blev han bortført af sin farbroder Jørgen Brahe, en ejendommelig handling som vel er svær at forstå i dag, men tilsyneladende accepterede hans biologiske forældre det, de gjorde ikke noget for at ændre på situationen. Jørgen Brahe havde store planer med den lille Tyge. Jørgen Brahe som var barnløs satte Tyge til at lære verdenssproget latin med det formål at han siden hen kunne gå den vej som adelsmænd gjorde på den tid. Så allerede som 12-årig blev han sendt til København for at studere på universitetet.

Tyge eller Thyco.
Hedder han Tyge eller Thyco? Ja - hans danske navn er Tyge, der var kun når han skrev på tysk eller latin han kaldte sig Thyco, jeg personlig foretrækker at kalde ham Thyco, det er jo trods alt under det navn vi fleste "kender" ham.

Interesse for astronomi.
Der er nogle mener at Thyco Brahe fik interesse for astronomi under den delvise solformørkelse i København den 21. august 1560, en solformørkelse som for øvrigt var forudsagt, andre mener det er ren digt. Men det omkring det tidspunkt i 1560, han har fattet interesse for astronomien. Hans interesse for astronomi var meget stor, han ville vide mere end sine medstuderende, og blev dermed nødt til at studere på egen hånd. Hans familie vidste godt at det var astronomi der var hans store lidenskab, men de i mod det, det var ikke passende for en adelsmand at studere noget sådan.

Jurastudier.
I 1562 blev Thyco Brahe sendt til Tyskland af farbroderen Jørgen Brahe, for at studere jura i Leipzig. Anders Sørensen Vedel blev sendt med ham, med den opgave at holde øje med om Brahe passede de juridiske studier, men også for at være en slags administrator for Thyco Brahe. Han passede til dels sine studier, men det der interesserede ham mest var astronomien, så tiden blev delt med at studere jura om dagen og stjerner om natten. Thyco Brahe forsøgte at holde det hemmeligt for Vedel, men da det var ham der sad på pengekassen lykkedes det ikke helt, og køb af bøger skulle gå igennem Vedel. For Thyco Brahe var det ikke nok bare at kigge på stjerner og planeter, det var også hans agt at måle og placere stjernerne i forhold til hinanden.

Egne opmålinger.
I 1563 opdagede Thyco Brahe at de bøger han havde fået fat i, gav planeterne forkerte positioner, selv med sine simple men meget omhyggelige observationer kunne han se at de var fejlagtige. Han havde med sit eget primitive måleinstrument, en stor passer, målt de forskellige planeter i forhold til hinanden, og opdaget at bøger angav planeternes positioner forkert. Da Thyco Brahe selv ville måle og placere dem, fik han i al ubemærkethed bygget et instrument af træ som var bedre end passeren (en såkaldt Jakobsstav). Men da dette instrument heller ikke var helt nøjagtigt, lavede så han nogle tabeller til at korrigere fejlene.

Duellen.
I årene 1563-1567 var Thyco Brahe dels i Danmark og dels i Rostock. Det var blandt andet i Rostock den d. 10. december 1566 at Thyco Brahe mødte den jævnaldrende adelsmand Manderup Parsberg til en forlovelsesfest i professor Lucas Bacmeister hjem. De to kom op at toppes, om hvad vides ikke, men ved en julefest den 27. December tørnede de ind i hinanden igen, denne gang var der ingen vej udenom, der måtte en duel til. Det var her Thyco Brahe ved et hug over næsen, mistede et stykke af sin næseryg. Til alt held  undgik han infektioner, men siden hen har bar han en protese af guld og sølv for at dække det grimme sår. Guld-sølv næsen blev i øvrigt hold på plads med en slags salve han altid bar på sig.

Flere instrumenter.
I januar 1568 rejste Brahe til Augsburg som ligger i nærheden af München. Stedet var kendt for sine dygtige håndværkere. Han havde med hjælp fra gode venner fået samlet penge sammen til at få bygget en kæmpe kvadrant, en kvart cirkel, af træ. I vinkelspidsen blev der sat en drejelig arm, der kunne glide langs cirkelbuen, så den kunne markere hvad armen pegede på, når den blev rettet mod stjernerne. Sigte armen var ca. 6 m. lang, og med den længde skulle det være muligt at måle vinkler helt ned til bueminutter.

En ny stjerne.
I året 1572 opdagede Brahe en ny stjerne, Stella Nova, i stjernebilledet Cassiopeia. Han målte dens placering flere gange og fandt dermed ud af at der var tale om en fiksstjerne, det vil sige en stjerne der stod fast på himlen. Han observerede den nye stjerne, men efter fire måneder var den ikke længere at se. Det Thyco Brahe havde set var det vi i dag kalder en supernova. En stjerne med en masse mange gange større end solen og hvis kernekraft når den er opbrugt, falder sammen til en diameter omkring 10-15 km. Med den nye stjerne blev Thyco Brahes navn slået fast blandt de lærde i Europa, han var hermed til at slå fast at det klassiske verdensbillede ikke var en evige gyldig sandhed.

Uraniborg.
Frederik II var meget interesseret i at beholde Thyco Brahe i landet fordi Thyco Brahe var en moderne tænkende videnskabsmand, som kunne kaste glans over både kongen og riget. Han accepterede at blive i landet og den 8. August 1576 blev grundstenen til Uraniborg nedlagt på øen Hven. Selv om det hele var nøje gennemtænkt var det alligevel ikke godt nok for Thyco Brahe. Han ville have præcision til det yderste. Så i 1584 gik han i gang med et nyt observatorium, et halvt underjordisk observatorium som han kaldte for Stjerneborg. Forskellen fra Uraniborg var de fem runde gruber, den største var 4 meter i diameter. Instrumenterne blev plantet solidt i jorden, og der blev gjort hvad der kunne gøres for at de stod fast. Det måtte det have været meget koldt om vinteren at observere, for kuplerne skulle tages af før de kunne bruge instrumenterne.

øen Hven havde ikke tidligere havde været et len, blev nu gjort til len under Thyco Brahe.  Bønderne var vandt til at de stod direkte under kongen og anså sig selv som værende frie bønder. Nu skulle de til at arbejde for den nye lensmand, de skulle stille trækdyr og vogne til rådighed til bygningen af Uraniborg. Denne pludselige omvæltning var ikke med til at skabe Thyco Brahe et godt omdømme blandt bønderne, men der var ingen vej uden om. At Thyco Brahe kørte både husstand og medhjælpere hårdt gjorde det nok ikke bedre. Kong Frederik II som var Thyco Brahes hidtil store støtte,  døde i 1588. Kongen havde støttet ham økonomisk og med len. Bl.a. havde Brahe fået Roskilde domkirke. Her blev Kong Frederik II begravet. Den nye konge, Kong Christian IV, havde  også fattet interesse for Brahes arbejde på Hven, men da kongen så i hvilket forfald Hellig Trekongers Kapel var i, blev han meget vred og beordrede Thyco Brahe til at restaurere det, dog uden held. Hans trofaste støtte, Frederik d. II var død, men også mange af hans venner fra de højeste kredse var faldet fra. I i 1596 blev Kong Christian IV 19 år og dermed myndig.

Tycho Brahe i Prag.
Problemerne tårnede sig så meget op at Thyco Brahe, i Marts 1597 besluttede  at forlade Hven sammen sin familie. Efter flere tilbud forskellige steder i Europa, endte han i Prag hvor han blev modtaget af kejser Rudolf II. Thyco Brahe fik løn og tildelt et slot uden for Prag til sine studier. Han gik i gang med at hente sine instrumenter fra Hven til Prag. Men også i Prag fik han problemer, andre adelige var utilfredse med at en fremmed adelig videnskabsmand kunne få som meget støtte fra kejseren, både med hensyn til bolig og økonomi. Først i 1600 var alle instrumenterne samlet i Prag, og Thyco Brahes observationer kunne begynde. Observationerne blev aldrig mere så systematiske som tidligere, der var uroligheder i landet og Thyco Brahe blev flyttet rundt alt efter kejser Rudolf II godt befindende. Det havde ikke ændret sig for Thyco Brahe, han var nu lige så afhængig af Rudolf II som han havde været af Kong Frederik II.

Johannes Kepler.
Johannes Kepler som var født i 1571, blev hans medhjælper. I et brev til Kepler skrev Thyco Brahe at han ønskede at se hele Keplers familie i Prag, i 1599. Endvidere så han frem til at kunne diskutere astrologien med Kepler. Gnidningerne mellem de to begyndte hurtigt. Kepler mente ikke han blev anset som en kollega, nærmere som en medhjælper. Kepler var skuffet og skrev et brev til Thyco Brahe, hvor i han gav udtryk for sine ønsker om bolig og løn. Brahe svarede at han ville hjælpe med at finde en bolig, men han ville ikke sige noget fast om lønnen. Det stillede Kepler sig ikke tilfreds med, Kepler skrev et nyt brev hvor i han gav udtryk for sin skuffelse og vrede. Efter dette fortrød Thyco Brahe at han nogensinde havde indladt sig med Kepler. Ved hjælp af en mellemmand lykkedes det at forsone dem. I 1600 lykkedes det for Thyco Brahe at få ansat Kepler, men Thyco Brahe skulle selv betale Keplers løn. Det gav naturligvis en hel del gnidninger, men Kepler blev hos Thyco Brahe. Johannes Kepler skrev senere i et brev: Den der vil arbejde samme med Thyco Brahe udsætter sig dagligt for de groveste fornærmelser.  Nemt har givetvis ikke været at omgås Thyco Brahe.

Thyco Brahes død.
Den 24. Oktober 1601, døde Thyco Brahe. Historien fortæller at han fandt uhøfligt at forlade et middagsselskab selv om han var trængende, dette resulterede i at han blev alvorligt syg. Myten fortæller at Brahe holdt sig så længe at blæren sprængtes, dette er ikke rigtigt, det anses for at være en fysisk umulighed. Højst sandsynlig døde Thyco Brahe af urinforgiftning. Senere undersøgelser har vist at han havde et stort indhold af kviksølv i kroppen, og kviksølvet derfor var årsag til urinforgiftningen. Kviksølvet i kroppen er muligvis kommet af diverse kemiske forsøg gennem Thyco Brahes liv.

Kejseren gav Brahe en storslået begravelse d. 4. November 1601 i Tyn-kirken i Prag. Nogle år senere fik familien rejst et mindesmærke i rød marmor, som kan ses den dag i dag. På stenen står der skrevet: »Non faces nec opes, sola artis sceptra perennant« . Hvilket betyder: »Hverken magt eller rigdom, men kun kunstens og videnskabens vælde består«.

Efter Thyco Brahes død købte Rudolf II instrumenterne af arvingerne, men under trediveårskrigen gik de fleste til.
Johannes Kepler fik observationsprotokollerne af arvingerne, ud fra disse udførte han flere beregninger og udgav flere bøger, bl.a. de Rudolfinske Tabeller over planeternes placering. Efter Johannes Keplers død i 1630 overtog hans søn protokollerne, senere solgte han dem til Frederik III, de opbevares nu i Det Kongelige Bibliotek i København.

(Kilde Alex Wittendorff: Tyge Brahe.)

Sidst opdateret : 05. november 2006