Fredag 16. Juni 2006

2.Dag.
Start på dagen.
Jeg er i gang med at slubre kaffen i mig Vi vågnede omkring halv otte, mens Sanne var i bad satte jeg vand over til kaffe, og mens jeg badede gjorde Sanne morgenmaden klar ude på altanen. En dejlig måde at starte dagen, efter morgenmaden gik vi ned til hovedgaden fordi Sanne skulle veksle penge. Derefter tog vi en af sidegaderne op til kirken, for at besøge kirkegården.

Kirkegården.
Statuen af frihedshelten Lykourgou Logotheti Foran på kirkepladsen står der en statue af kirkens grundlægger, frihedshelten Lykourgou Logotheti. Kirken der ligger på Tigáni-klippen og er bygget oven på et gammelt fundament af en hellenistisk borg. Kirken var som sædvanlig aflåst, så vi gik videre ind på kirkegården. De døde bliver ikke gravet ned i jorden, men lægges i en form for marmorsarkofag, her ligger de så omkring 5 år. Under den periode er liget gået i total forrådnelse, godt hjulpet til af den stærke sol og varme. Der efter sløjfes gravstedet og den afdødes knogler lægges så i en boks og opbevares i et magasin ved kirkegården. Jeg mener også at man kan få de jordiske rester med hjem, jeg erindrer da jeg var på en guidede tur på Kos, hvor vi var på besøg hos en gammel dame. Hun havde sin afdødes mands rester stående i en træboks på hendes kommode, under et stort foto af ham.

Kunstige blomster.
Nogle af gravstederne Mange af gravstenene er ud over navn og fødsels og dødsdato også forsynet med et billede af den afdøde, ligeledes står der gerne en olielampe på gravstedet. De fleste blomster på gravstederne var kunstige, fordi rigtige blomster overlever ikke længe i den stærke varme. Vi kiggede ind i det rum hvor man opbevarer boksene med de afdødes jordiske rester, her stod de i reoler, stablet oven på hinanden, boksene var forsynet med navn og datoer, nogle endda med billede. (Se billedserien i Billedarkiv - Kirkegården.)

Resterne af hvad?
Ruinerne ved siden af kirkegården Ved siden af kirkegården findes der hvad jeg spøgefuldt kaldte en byggegrund med havudsigt. På grunden en der en del marmorsten og søjler der vidnede om at her har der en gang været et større bygningsværk, og ruinerne vidner om at det har noget fornemt måske et tempel for en eller anden gud eller gudinde. Det er aldrig lykkes mig at finde ud af hvad der har ligget her, hvad der irriterede mig gevaldigt, nå - det til trods er det absolut et besøg værd.

Tilbage til hovedgaden.
Bagsiden af Lykourgou Logotheti's borg Vi gik den samme vej tilbage til hovedgaden. Der gik vi til venstre og længere væk fra havnen. Vi var blevet tørstige, så vi satte os udenfor på en taverne som hed Paparazzi, her tankede vi op, alt imens vi sad og kiggede på trafikken og de gående der passerede forbi. Senere gik vi lidt længere ud ad hovedgaden og tog så en sti som førte os tilbage ned bagom Lykourgou Logotheti's borg. Vi gik lidt rundt i de små gader og kiggede på de mange smukke huse, hvis haver var fyldte med buske og planter, der alle blomstrede om kap med hinanden. At der så heller ikke var nogen trafik gjorde det hele meget mere fredfyldt. Jo Pythagorion's små 2.000 indbyggere boede dejligt.

Shopping.
Nu skulle det hele jo ikke være bar afslapning, så da vi kom tilbage til hovedgaden var der blev "dømt" shopping igen. Sanne ville havde en hvid bluse der passede til hendes nederdel hun købte i går, det lykkedes da også efter vi havde besøgt et par butikker. Jeg dristede mig til at købe en livrem, som var lavet i lærred, de er svære at finde der hjemme. Når jeg rejser i de "varme" lande, sveder jeg altid meget, og da de fleste læderremme er farvet, smitter farvestoffet som regel af og ødelægger tøjet. Vi købte også ved samme lejlighed lidt drikkevarer, så vi havde lidt at drikke på hotelværelset.     

Ved havnen.
Der er dømt hyggetime Vi gik ned til havnen og ud mod den nordlige mole, her ligger et par restauranter, vi satte os ind på en af dem, vi fandt et bord helt ude til molekanten. Vi bestilte en øl hver, øllet var af græsk oprindelse. Her sad vi så og kiggede på de små fisk i vandet, og lystbådene, som lå og vuggede i deres fortøjninger. Solen havde godt fat nu, klokken var omkring 12, vi sad og snakkede om at tage tilbage til hotellet med vores indkøb og måske finde lidt spiseligt inden vi gik tilbage. Vi fandt en græsk restaurant (hø hø), som havde noget der godt kunne minde om et Pitabrød, det var fyldt med noget kød, salat, tomat, fetaost, grøn peber og tzatziki, portionen passede fint for vi var ikke rigtig sultne. Sanne fik en lille øl og jeg en der var lidt større.

Tilbage til hotellet.
Vi gik hjem fordi det var rigtigt varmt nu og vi var også begyndt at få lidt ømme ben af at vade rundt. Da vi var tilbage på hotellet lagde vi os for at tage en time på øjet. Vi tog vores eftermiddagskaffe på altanen, vi fik en kage til kaffen og jeg fik en Metaxa, det fik ligesom blodomløbet i gang. Mens vi sad på altanen kom der et vindstød, så vores parasol pludselig fløj tre altaner længere hen. Der sad en ung mand han hjalp os med at få den tilbage igen. Vi fik lært at vi ikke skulle gå fra parasollen i opslået tilstand.

Spadseretur.
den smalle vej som fører up ad Da vi havde drukket vores kaffe blev vi enige om at gå en tur og så prøve at følge en smal gade fra vore hotel, vi havde en ide om at den ville føre os helt op på toppen af skrænten vores hotel lå på. Den smalle vej gik stejlt op ad og da ikke lå flere huse gik gaden over til at være en sti. Der var en rigtig flot udsigt udover havnen. Stien sluttede faktisk ved en have da vi næsten var nået helt op. Der stødte vi på en dame som gik og rodede i sin gårdhave, vi hilste pænt på hende og jeg spurgte hende høfligt om vi kunne komme det sidste stykke op til vejen, jeg havde indtrykket vi nærmest stod i hendes baghave, hun smilede og sagde vi var meget velkomne.

Tilbage til byen.
Nu er vi snart oppe Vi fulgte nogle trapper op det sidste stykke. Vi stod nu på en asfalteret vej. Den var rimelig trafikeret og der lå nogle hoteller og lidt forretninger, der var ikke noget særligt at se på så vi gik ned mod centrum af byen, vi passerede en lille forretning som solgte iskager, jeg kunne ikke dy mig, det blev til tre kugler jordbæris. Vejen sluttede nede ved hovedgaden, på hjørnet lå Paparazzi Taverna som vi besøgte tidligere på dagen. Vi tog hovedgaden ned mod havnen, nu når vi var her, kunne vi ligeså godt shoppe lidt. Livremme i læder var temmelig billige her, så jeg købte en i sort læder til 4 Euro, mærket var Nike, men det var uden tvivl en kopivare. Vi var også inde i et supermarked, her købte jeg en halv flaske Retsina og et glas oliven som var fyldt med hvidløg og Sanne købte sig et lille lommespejl.

Sydstranden.
Sydstranden i Pythagorion Da vi gik op ad stien kunne vi se den bid strand der lå bag syd-molen og bag Hotel Pythagorion. Vi gik der hen for at kigge lidt nærme på den. Vi måtte gerne benytte stranden og sidde i liggestolene og under parasollerne, vi skulle bare sige at vi rejste med Apollo Rejser, men de forventede nok at vi ville købe et eller andet drikkeligt fra restauranten. Ha ha - det ville nok ikke være det største problem. Nu er vi ikke de store badedyr, men vi kunne da altid side og kigge ud over vandet og kigge på de lystbåde der lå ankret op ude i bugten. Der lå nogle restauranter lidt længere ude, dem ville vi kigge lidt nærmere på en anden dag.

Vi gik tilbage til hotellet med vores småindkøb, vi ville også gerne have et bad og klædes lidt om inde vi skulle spise aftensmad. Jeg tømte to digitale kort over på min eksterne harddisk, det var alligevel blevet til nogle billeder i dag. Vi inden vi tog os et bad, satte vi os ud på altanen og drak en kop kaffe. 

Aftensmad.
Vi forlod vores hotel kl. 20.30, vi slentrede stille og roligt ned mod havnepromenaden, for at finde et sted at spise, problemet er ikke at finde en restaurant, det er mere hvilken skulle det være. Vi fandt en som vi syntes om. Vi bestilte tzatziki, græsk salat, Sanne ville have Souvlaki og jeg bestilte en karrysnitsel, jeg ville godt have noget der var lidt krydret, pudsigt nok var Sanne's mad ret krydret hvor imod min mad ikke smagte af et spor, sovsen var fed og cremet og snitslen var tyk af rasp, der var også en bagt kartoffel med, den havde de fyldt godt med bearnaise, det hele blev til en vammel affære. Jeg opgav at spise op, for ikke at blive utilpas. 

Vi gik vores aftentur over mod legepladsen, her var en hel del børn som legede der, under opsyn af deres forældre. Vi satte os på en bænk, her kunne vi kigge over havneområdet, og se lysene fra de mange restauranter. Jeg blev enig med mig selv at jeg ville prøve at fotografere det i morgen aften.

Godnat.
Natsteming Klokken var nu omkring halv elleve, så det var tid til vi daskede stille hjemad. Vi lavede os en kop kaffe og satte os ud på altanen, her var dejligt stille og lunt, udsigten kunne vi heller ikke klage over. Det var ved at være tid til at gå i seng. Det tog mig ikke mange sekunder at gå i coma.

Sidst opdateret : 17. juni 2007
Dag 1 Rejsedagbog Dag 3