Lørdag 17. Juni 2006

3. Dag.
Start på dagen.
Vi vågnede omkring halv otte, det første Sanne sagde til mig var: Jeg vil have noget græsk musik. Jeg var lidt forvirret - hvorfor? Jo hun kunne ikke falde i søvn i nat fordi der blev spillet græsk musik og nu ville hun have noget med hjem. Vi kunne da sagtens købe nogle cd'er nede på hovedgaden, men jeg foreslog at det måske var bedre at "låne" det hjemme på biblioteket. Så det blev ved det. Vi tog begge vores morgenbad, der var rigeligt med varmt vand. Badevandet bliver opvarmet via solen, og på de fleste huse kunne vi se store blanke tanke oppe på taget. Vi satte os ud på altanen og drak vores morgenkaffe.

Ned til byen.
En af de mange små gader Vi var enige om at gå i de små sidegader for at se på husene og de mange blomstrende buske, træer og planter som Pythagorion er så berømt for. I stedet for at tage den stejle vej som gik direkte ned til havnen, tog vi vejen der følger havnen parallel. Her lå mange små hoteller og små pensionater. Der findes ingen store hoteller, fordi man har den regel at man ikke må bygge højere end tre etager. De små pensionater har måske kun 8 til 10 værelser. Så det er derfor man ikke ser nogen af de store hotelkæder som man ellers støder på rundt om i verden. Der lå også et indhegnet område, hvor der var foretaget nogle udgravninger, hvad der har været der en gang meldte historien ikke noget om. Vi passerede også det lokale vandværk.

Alt blomstrer.
Blomster i krukker Der var mange smukke huse, og hver eneste hus havde sine blomster, hvis forhaven var belagt med fliser, stod der en masse krukker med blomster i, og ellers var der blomstrende buske og mange af gaderne havde blomstrende træer. Vi gik vel rundt et par timer og beundrede idyllen.

Internetcafe.
Vi gik på jagt efter en Internetcafe og fandt også en men den var ikke åbnet endnu. Den lå i en lille sidegade til hovedgaden, på hjørnet lå Apollo Rejsers kontor, her gik vi ind og spurgte en ad guiderne om hun vidste hvornår Internetcafeen åbnede, hun svarede at den åbnede kl. 11. Ok - der var kun 10 minutter til, så vi gik lidt rundt og kiggede på butikker i ventetiden. Der var ledige computere da vi vente tilbage til Internetcafeen, jeg købte 45 minutters tid. Det tog mig 20 minutter at skrive vores hilsner til slægt og venner, så det er tid nok tilbage til en gang mere en anden dag.

Med hjem spise her.
Vi venter på maden Klokken var nu 12 og det var nu blevet stinkende varmt, så vi blev enige om at søge tilbage til hotellet for at komme i skygge. Vi gik ind på den restaurant hvor vi spiste vores frokost i går, vi spurgte  om han kunne lave to af samme slags til os, men vi ville gerne have den med hjem. Det var ikke noget problem, han spurgte om vi ville have en Ouzo mens vi ventede, men vi takkede pænt nej tak, for det første bryder vi os ikke om Ouzo og for det andet er det ikke smart at drikke stærkt spiritus midt på dagen i den varme.

Som brødre vi dele.
Da vi kom tilbage til hotellet satte vi ud på altanen for at spise vores mad. Jeg havde købt en halv flaske Retsina, den var tiltænkt mig selv fordi Sanne ikke kunne lide harpiks smagen., men det havde hun pludselig glemt alt om, nu er jeg jo en flink mand, så jeg delte pænt med hende - ak ja. Vi sad vel en halv times tid ude på altanen inden solen og varmen blev for meget så vi fortrak til skyggen inde på værelset og lukkede skodderne for altandøren.

Vi lagde os på sengene og slappede af, jeg slappede så meget af at jeg gik i koma. Jeg vågnede igen omkring halv fire. Jeg lukkede døre op ud til altanen, lige idet jeg gjorde det, slog varmen ind i værelset, det var stadigt meget varmt. Det var begyndt at lufte lidt, så vi kunne ikke slå parasollen op. Vi prøvede at sætte os ud, selvom det var varmt, så var det til at holde ud, fordi de vindpust der kom kunne kølede nok. Vi fik vores eftermiddagskaffe, og vi sad og læste lidt ind imellem, vi sad der ude indtil kl. 18.30.

Tid til aftensmad.
Vi tog os et forfriskende bad inden vi klædte os om og gik ned til havnepromenaden for at finde et spisested. Vi gik en tur langs restauranterne, det var som at løbe spidsrod, der var mange steder som forsøgte at lokke os ind, men vi var rimelige kolde og ignorerede dem. Vi nåede helt ud for enden inden vi vendte om og tog turen tilbage.

Det er en tysker.
Vi gjorde stop ved restaurant Ambrosius og begyndte og bladre i menukortet. Ejeren kom farende og begyndte at blande sig, Nu bryder jeg  mig ikke om nogen står og puster mig i nakken så jeg fortalte ham at jeg ikke havde brug for hans hjælp fordi jeg selv var i stand til at læse. Det var han åbenbart ligeglad med, fordi han blev stående, jeg fortalte  ham at vi kunne jo bare gå hen et andet sted, der var jo nok af dem og sikkert nogle steder der ikke irriterede deres mulige kunder. Det var han bedøvende ligeglad med, for det her var byens bedste restaurant. Nå det var vidst ikke gået op for alle turisterne, fordi der sad ikke ret mange i restauranten. Jeg hørte også han kom med en bemærkning til en af tjenerne at vi var tyskere. Ak ja - han havde vist et problem den mand.

Aftensmad.
Vi gik videre og stoppede op ved et sted hvor der stod en dame udenfor, hun havde hver gang vi passerede hendes restaurant inviteret os indenfor. Hun lod os kigge menukortet igennem i fred og ro, mens hun ventede diskret på os. Vi besluttede os for at spise der. Vi bestilte tzatziki, græsk salat og to Mythos, og vi bestilte begge Kalamaris. Jeg måtte give Sanne ret i at blæksprutterne godt kunne have tålt at få lidt mere i frituren. Det skyldtes måske at de var begyndt at have rigtigt travlt nu.

Aftenstemning.
Aften på havnepromenaden Efter vi havde spist, gik vi over på syd-molen så jeg kunne tage et aftenbilledet af havnepromenaden. Jeg havde fundet et sted hvor jeg kunne lægge mit kamera og så bruge kameraets timer. Bag efter satte vi os på en bænk og kiggede på børnene der legede på legepladsen, der var mange af børnenes fædre der var med, det var meget positivt at se at de gad det og så en lørdag aften, det er der sikkert ikke mange danske fædre der gider. Eller måske rettere sagt, danske børn der gider lege på en lejeplads?

Vi gik tilbage til hovedgaden for at købe noget mere Nescafé og så noget vand til rundturen i morgen, vi stødte på de unge mennesker fra Hvidovre, de havde ligget på stranden hele dagen, og de var ude at gå en lille tur inden de skulle sove. Der var fodbold igen i aften, det var vist USA og Italien som skulle spille men det gad vi ikke bruge to timer på.

En lun aften.
Aften på altanen Vi gik hjem op ad den stejle gade op til vores hotel, vi havde snart gået der så mange gange så vi kunne snuppe den uden det store besvær. Der lå en besked til os fra vores guide Andreas, han havde givet os forkert besked om hvilken båd vi skulle med til Patmos i overmorgen. Vi lavede os en kop kaffe og satte os ud på altanen, jeg fik mig en lille femstjernet Metaxa til kaffen. Vi sad og småsludrede og nød stilheden  og det lune aftenvejr. Så klokken var tæt på midnat inden vi luskede i seng.

Sidst opdateret : 17. juni 2007
Dag 2 Rejsedagbog Dag 4