Hera templet

Længe før det første Hera-tempel blev bygget omkring 700 f.v.t., havde der været kultsted for gudinden Hera på sletten omkring floden Imbrasos. I år 560 f.v.t. begyndte man opførelsen af det Hera-tempel, der skulle være Grækenlands største. Arkitekter og bygmestre var Rhoikos og Theodoros fra Samos, og dimensionerne var 102 x 52 m. Cella med gudindens statue blev båret af 20 søjler, der igen var omgivet af en dobbelt søjlerække. Templet, der blev betragtet som et af antikkens Syv Underværker, blev kort efter sin fuldførelse ødelagt af en brand.

Aldrig fuldført.
Under Polykrates begyndte man i år 530 f.v.t. på genopførelsen i endnu større målestok. På grund af herskerens død blev templet aldrig fuldført, men den enlige søjle Kolonna på sletten stammer fra det sidste tempel. Langs den Hellige Vej {7. århundrede f.v.t.) fra byen til helligdommen 5 km var der 2000 statuer, gravmonumenter og små templer.

Frugtbarheds gudinde.
Fra stenalderen har man dyrket en frugtbarhedsgudinde her, men kulten blev først identificeret med Hera efter ankomsten af kolonister fra Mykene, som medbragte dyrkelsen af deres olympiske guder. Helligdommens beliggenhed på et sted, der var udsat for oversvømmelser, var viet til sagnet om at Hera var født under et helligt piletræ på bredden af Imvrasos og fejrede bryllup med Zeus blandt pilene her, i de farlige, før-olympiske dage, da Kronos stadig herskede.

Jordskælv.
Et 30 m langt tempel bygget i det 8. århundrede f.v.t. blev i det 6. århundrede f.v.t. erstattet af et stentempel i jonisk stil, udformet af den lokale arkitekt Rhoikos. På grund af jordskælv eller en bygningsfejl faldt templet sammen, mens Polykrates regerede; han beordrede en storslået erstatning tegnet af Rhoikos' søn, Theodoros.

Arkæologisk museum.
De fleste af de fund, der udstilles i Arkæologisk Museum i Vathy er fra det 8. til det 6. århundrede. f.v.t., da helligdommen var på højdepunktet af sin prestige. Området var omgivet af en mur og rummede flere templer for andre guder, men kun Hera selv havde et offeralter. Pilgrimmene kom hertil ad en 4.800 m lange Hellig Vej.

Genbrug.
Trods omhyggelige tyske udgravninger i det forrige århundrede, er en stor del af helligdommen forvirrende. Stenhuggere fjernede i den byzantinsk tid og middelalderen tilhugede sten til genbrug i deres bygninger, kun en enkelt søjle har fået lov at stå urørt.

Tidligt i 400-tallet byggede kristne stenhuggere en basilika viet til en ny moderskikkelse: Jomfru Maria. Fundamenterne til denne ligger lige øst for det store tempel.

Sidst opdateret : 12. februar 2007