9. marts - 14. marts.

09.03.2008

Hej.
Så er jeg draget af sted nordpå, til et hul i jorden som hedder Ang Thong Jeg havde et par dage i Bangkok, men har nu taget bumlebussen. Turen tog ca. 3 timer. Jeg bor på en hotel som har det hele, men har set bedre dage, nå prisen er også kun 500 Bath. Jeg tror nok jeg tager videre i morgen. Der er overhovedet ingen der taler engelsk, så det kunne ligeså godt være på en fremmed planet. Her er omkring 36C midt på dagen, så det er helvedes varmt, men godt for min medbragte forkølelse. Jeg håber alt er vel hos jer, Jeg er i værd fald ved godt humør.

I hører fra mig igen stol på det.

Kjærlig hilsen
Mogens
Måske chaufføren kører efter se og hør metoden Mit hotel i Ang Thong

Efterskrift.
Ved ankomsten til busstationen bad jeg en TukTuk driver om at køre mig til et hotel. Det stod ingenting om Ang Thong i min guide, så det var op til ham hvilket hotel jeg skulle bo på. Hotel AngThong Bungalo så udefra rimelig ud, men interiøret gav et indtryk af forfald. Jeg gik på jagt efter en internetcafe og efter lang tids søgen lykkedes det mig at finde en. Heldigvis virkede mit mailsystem igen, så jeg fik sendt mit første livstegn fra mig siden jeg forlod Danmark.

Folk her taler ikke engelsk, så mit forsøg på at få at vide hvor jeg kunne få noget at spise holdt hårdt på, men der var et lyst hoved som lavede en tegning til mig. Det viste sig at være byens marked, jeg havde endnu ikke rigtig fået mod på at spise sådan nogle steder, men jeg skulle få det lært senere hen. Det blev til noget brød som var pakket ind i plastik og lidt frugt, derefter gik jeg rundt på markedet. Jeg fik taget nogle rigtig gode billeder, og blev mødt alle vegne med et stort smil. Der var kun en i hotellets reception som talte lidt engelsk, hun fortalte mig, da jeg checkede ind, at hvis jeg skulle til Nakhon Sawan skulle tage en bus et stykke her fra, ikke fra den busstation jeg ankom til. 

Da jeg kom tilbage til mit hotel var hun ikke længere i receptionen - ups!  Der var en lille restaurant på hotellet, lidt primitiv, menuen var på thai, og damen i køkkenet kunne ikke et ord engelsk. Jeg gik tilbage til receptionen, men stadig ingen engelsktalende. Lille mand hvad nu? Selvfølgelig - jeg ringer bare til Chantana og sætter hende ind i mine problemer. Så jeg overlod det til hende at tale med damen i receptionen. Der ville komme en TukTuk og hente mig i morgen kl. 9, og så ville gå besked til køkkenet at jeg skulle have kylling med grøntsager og ris til aften - sådan. Godt at have venner.
Her er det daglige marked Der var en livlig handel her

10.03.2008

Hej
Så er jeg nået frem til Nakhon Sawan, i et helt stykke, dagen begyndte godt, jeg havde bestilt en TukTuk (3 hjulet motorcykel med sæder på ladet), men hvad dukkede op, en mand med en lille 125 cc motorcykel, Hjælp, han satte min store kuffert foran mellem benene og bad mig kravle op på bagsædet (tror jeg nok). Så slingrede det ellers der ud. Vi kørte et godt stykke vej, jeg var ved at tro han ville køre mig helt til Nakhon Sawan (150 km), han stoppede heldigvis inden og satte mig af ved et lille billethul. Det var godt timet, for bussen stod og hoppede, ventede den mon på mig?. Den kørte da lige efter jeg var kommet ombord. Jeg har ikke set en turist i to dage, så jeg er lidt af et zoologisk fænomen her.

Jeg bliver kun her en dag, det er lykkedes mig at komme til endnu et hul i jorden. Jeg har checket busafgangen i morgen til Kamphaeng Phet, der er der ifølge Lonely Planets Guide nok at se på, så det kan måske blive til et par dage. Jeg har fundet et ganske pænt hotel, til den svimlende sum af 500 Bath, (slå selv kursen op) men så er det også med morgenmad.

Det regnede på vejen her til, men nu er himlen kun grå, godt nok, for solen er en bidsk satan.

Nu ikke mere for denne gang.

Kjærlig hilsen
Mogens
En af de spændende gader i Nakhon Sawan Mit hotel i Nakhon Sawan

Efterskrift.
Der var godt nok ikke meget at se på her i byen men ok - Kiroy was here. Der var kun en morgenmads restaurant på hotellet, og da jeg var hundesulten, måtte jeg ty til et gadekøkken. Jeg bestilte noget grillet kylling, min aversion mod gadekøkken fik et ordentligt skud for boven, selvom der ikke var dug på det faldefærdige bord, så smagte det himmelsk. Skyldtes det at jeg var sulten eller at det var frisklavet - who knows? Bagefter fandt jeg en lille internetcafe, der var kun tre maskiner i det lille rum, men en er jo nok til mig. Man kunne købe kaffe og kage her, så jeg satte omsætningen kraftigt i vejret.

Det begyndte at regne så jeg gik tilbage til mit kedelig hotelværelse, godt jeg skulle her fra i morgen.
Gadekøkkener i Nakhon Sawan Busstationen i Nakhon Sawan

11.03.2008

Hi
Så er jeg nået frem til Kamphaeng Phet, jeg kørte selvfølgelig med bus, jeg bor i en lille bungalow til den beskedne pris af 300 Bath, ligger i en charmerende lille have, alt er i træ, selv møblerne. Jeg ringede i forvejen og blev hentet af ejerens søn ved busstationen. At rejse med bus er billigt, en tur på ca. 150 km. koster omkring 80 Bath, jeg bliver her nok en dag mere inden jeg tager videre nordpå. Der en gammel historisk park som jeg vil se nærmere på i morgen, i dag slapper jeg bare af, her er afsindigt varmt i dag, og solen snerrer af mig. Jeg vil se om jeg kan få noget at spise her, eller finde et sted i nærheden.

Håber alt er vel, du hører fra mig igen på et tidspunkt. 

Kjærlig hilsen
Mogens
Møblementer i mit guesthouse Mit værelse ligger bag døren

Efterskrift.
Mens jeg ventede på at blive afhentet på busstationen, fik jeg lige afgangstiderne til min næste by. Jeg blev blev afhentet af en ung man med et stort dejligt afrohår, det var en af sønnerne til ejeren. Jeg blev indkvarteret i guesthouse, som bestod af en række små bungalows, værelset var lille men meget hyggelig, og der var hvad der skulle være, aircondition, bad og en stor seng. Det var kun en gæst mere ud over mig, han var fra Israel, så det var meget stille her. Jeg gik rundt i nabolaget for at finde noget drikkeligt, og måske få lidt at spise. Jeg fandt en købmand, her købte jeg nogle flasker vand samt lidt kiks og vafler, det kunne godt gå ud for min sene frokost. Der var en internetforbindelse som jeg måtte benytte helt frit. 

Hen under aften mødte jeg ejeren, han spurgte mig om jeg kunne lide barbecue, så ville han køre mig der hen, jeg takkede ja. Vi kørte på hans motorcykel, stedet var meget besøgt, måske skyldtes det at man kunne spise hvad man ville eller kunne, for 80 Bath. Hans kone stødte til lidt efter. Vi fik en lang og hyggelig sludder med dem begge, hun var skolelærer og han var i gang med at opbygge et lille ressort oppe i bjergene, de havde 2 sønner som begge studerede, men ellers hjalp til i deres guesthouse. Livet var ikke gået helt sorgløst over dem, de mistede deres eneste datter sidste år, hun døde kun 20 år gammel, af leukæmi. Ak ja.    
Haven tilhørende mit guesthouse Her spiste jeg min morgenmad

12.03.2008

Hej
I går aftes var jeg ude og spise barbecue sammen med hotellets ejer, han kørte mig rundt i byen bagefter, så jeg kunne se den i aftenbelysning. I dag har jeg lejet en mountainbike, for at kunne komme rundt i byen, hold da helt k... hvor jeg er øm i den legemsdel hvor jeg er tungest. Det er lidt problematisk at holde sig i den rigtig (forkerte) side af vejen. Men efter nogen øvelse gik det helt fint. Jeg har besøgt Kamphaeng Phet historiske park, efter jeg havde cyklet rundt nogle timer i stegende hede, gik jeg sukker kold og måtte ind og tanke op, 2 cola blev det til inden sukker og væskebalancen var genoprettet. Derefter cyklede jeg rundt i byen, hvor jeg besøgte et par templer, inden jeg tog tilbage til mit værelse for at tage et brusebad, og få noget tørt tøj på. Jeg tager videre i morgen til næste by som bliver Tak, den ligger nord for Kamphaeng Phet.

Indtil da ha det pænt.

Kjærlig hilsen
Mogens
Vælg selv din cykel Et af de nyere templer jeg besøgte, med et hav af Buddha figurer i alle størrelser

Efterskrift.
Jeg spiste min morgenmad i mit guesthouse lille restaurant, jeg lejede en mountainbike, mit mål var den historiske park. Der er venstre kørsel i Thailand, så jeg sad hele tiden og sagde: Keep left - keep left, til mig selv. Jeg nåede i hel stand frem til den historiske park. Under selve Sukhothai æraen, var det en by, hvis status var anerkendt under kongedømmet. Det formodes at været etableret i 1347 under Kong Ler Thai, den 4. Konge fra Sukhothai dynastiet, og det blev kaldt " Cha Kang Rao og "Nakhon kammerat". 

Dele af templerne var mærket af tidens tand, men over 650 år går ikke sporløst over nogen eller noget. På turen tilbage mod mit hotel, gjorde jeg stop ved et par nyere templer, for at tage nogle billeder.

Da jeg kom tilbage fra min cykeltur, afleverede jeg noget vasketøj, det ville være klar til i morgen tidlig. Jeg var også en tur på nettet for at skrive et par mails, inden jeg gik tilbage til mit værelse for at tage en ordentlig skraber, oven på dagens strabadser.

Om aftenen jeg jeg rundt i nabolaget for at finde en restaurant. Jeg fandt en til sidst, men her kunne ingen  et ord engelsk, så jeg måtte ud i køkkenet og se hvad de havde at byde på. Det blev til nudelsuppe og en Pepsi fra køleskabet.

Efter jeg havde spist, gik jeg tilbage til mit værelse, jeg havde besluttet at tage tidligt af sted i morgen. Mit vasketøj lå færdig i en kurv uden for min dør.
Buddhafigurer i Kamphaeng  Phet historiske park  Nogle velbevaret elefanter

13.03.2008

Hej
Nu er jeg nået til byen Tak, jeg er nu gået en tak (haha) op hvad hotel angår. Til gengæld er der alt hvad der skal være. Jeg har fået et vidunderlig værelse på 6. sal med udsigt til floden. Turen fra Kamphaeng Phet tog kun 1.5 time, det er stadigt meget varmt, så jeg vil søge tilbage til mit hotel og hoppe i swimmingpoolen og måske snuppe en enkelt kølig i skyggen. Jeg tager videre i morgen til Lampang, jeg har ikke råd til at bo så dyrt (200 Dkr.) hver dag. Jeg kan godt fornemme (se) at jeg er ved at nærme mig bjergområdet, håber det betyder lidt mere køligere temperaturer (30 C). Men sjovt nok har mine lunger bedre og bedre for hver dag, og det er i sig selv en god ting. Jeg møder kun smilende mennesker, nogle af dem prøver at snakke med mig på thai, jeg prøver så godt jeg kan at forstå dem, men mange ting kan klares med et smil. Jeg har ikke stødt på nogen uden for hotellerne der kan tale engelsk endnu, men det skyldes måske at jeg bevæger lidt uden for turist områderne indtil nu.

Nu vil jeg se at finde et sted hvor jeg kan spise lidt frokost, det er nok ikke så svært for jeg er lige ved siden af markedet, det svære er at finde stedet der ser rent ud - ha ha.

Ha det godt til I hører fra mig igen.

Kjærlig hilsen
Mogens
Min dejlige store seng Udsigten ud over floden fra mit hotelværelse

Efterskrift.
Jeg opgav at finde et sted på markedet hvor jeg ville spise min frokost, så jeg gik tilbage til mit hotel. Det var en lille restaurant ved hotellets swimmingpool, her bestilte jeg kylling med pomfritter og en Singha Beer. 

Der sad en vesterlænding og tampede på sin bærbare, vi hilste på hinanden, der viste sig at han var nordmand, så inden længe sad vi ved samme bord og snakkede sammen på livet løs. Han var gift med en ung thaier og de havde et hus her i området som de forsøgte at sælge. Han havde et lille firma med 4 ansatte konsulenter, det drejede sig selvfølgelig om IT. Han kunne godt sidde herude og ordne tingene via Internettet. 

Jeg stødte på ham igen om aftenen nede i restauranten. Han fortalte at han havde lovet konen og hendes veninde at køre dem Mae Sot, der lå en marked der helt op til Myanmars grænse. Hvis jeg havde lyst var jeg velkommen til at tage med, så jeg takkede ja.   
Man bliver altid mødt med et smil Fisk gøres klar til tørring

14.03.2008

Hej
Jeg forlod ikke Tak som jeg ellers havde planlagt, det skyldtes at jeg mødte en nordmand i går aftens i hotellets restaurant. Han inviterede mig med på en tur til Mae Sot, sammen med hans thai kone. Mae Sot er det vestligste punkt i Thailand, og det grænser op til Myanmar (Burma). Turen der op gik ad snoede bjergveje, men heldigvis var Knut vant til de norske veje. Jeg kunne ved grænsen kigge ind i det fattige Myanmar, i de usle rønner jeg kunne se, var det ikke tilladt at opbevare høns i hjemme i Danmark. Der var et stort marked hvor du kunne købe alverdens ting og skrammel. Men mit købe gen er ret lille, så jeg købte ingenting. Det var en hård tur på grund af varmen - 37 C. og det kunne mærkes vi kørte op i højden, for det gav propper for ørene. Nu ligger det fast, jeg tager videre til Lampang i morgen. Jeg har bestilt en Tuktuk til at hente mig i morgen 10.30.

Nu ikke mere for denne gang.

Kjærlig hilsen
Mogens
Knut med sin kone (til højre) og hendes veninde, vi spiste frokost her Markedet i Mae Sot

Efterskrift.
Det var en hyggelig tur og det var sjovt at høre Knuts kone, som bestemt så meget thai ud, tale på syngende norsk. Vi var tilbage til vores hotel sent på dagen. Knut og jeg spiste aftensmad sammen og jeg fik sagt farvel og tak for de hyggelige timer vi tilbragte sammen.
Sådan kan man også bo - kig over grænsen til Burma Knut med sin 4 hjulstrækker

Sidst opdateret : 19. oktober 2010
6. marts - 8. marts. Rejsedagbog 15. marts - 19. marts.